Debat: National satsning bør sikre dansk succes med uddannelsesløft globalt

Af Sahra-Josephine Hjorth og Rune Heiberg Hansen
CEO i CanopyLab og Director i DAMVAD Analytics

Verden forventes samlet set at bruge omkring 10 billioner USD på uddannelse og læring i 2030. Det svarer til 63.000 milliarder danske kroner. Et næsten uvirkeligt stort tal og næsten en fordobling i forhold til i dag.

Den udfordring, og det marked, bør Danmark tage del i. Men det forudsætter partnerskab mellem danske aktører, et stærkt hjemmemarked og en strategisk national satsning.

I de næste 12 år forventes der at komme over en milliard flere elever og studerende på ungdoms- og videregående uddannelser verden over. I altovervejende grad vil væksten ske i Afrika, Asien og Latinamerika, i takt med at stadig flere bevæger sig ind i den globale middelklasse.

National satsning kan skabe succes internationalt
For at kunne bidrage til det enorme behov for læring bør vi gå sammen i en fælles national satsning. En dansk satsning bør stræbe efter at give plads og støtte til eksperimenter og skalering af løsninger målrettet ungdoms- og videregående uddannelse i samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Et element heri vil være friere lovgivningsmæssige rammer til afprøvning af nye løsninger samt bedre mulighed for danske uddannelsesinstitutioner for at agere internationalt. Danske myndigheder, videninstitutioner og virksomheder bør samarbejde om eksport af løsninger til Afrika, Asien og Latinamerika.

Mens amerikanerne og kineserne er gode til at lave læringsplatforme, hvor man lærer at bestå en test, så er vi gode til at lære for at forstå, skabe og samarbejde. 

Sahra-Josephine Hjorth, CEO i CanopyLab, og Rune Heiberg Hansen, Director i DAMVAD Analytics

En central parameter for dansk succes bør være kvalitet. Hvis danske læringsløsninger skal kunne indgå i bredere uddannelsessammenhænge, er det afgørende, at der er tillid til kvaliteten og niveauet. Derfor kan der med fordel etableres mulighed for uafhængige og anerkendte kvalitetsstempler af platforme og moduler.

Hvis ambitionen er at skabe impact i større omfang, så skal indsatserne i høj grad være drevet af data. Når læringsaktiviteter skal leveres i stor skala, med høj hastighed og dynamik, er det afgørende at kunne fokusere, automatisere og tilpasse gennem data, så den faglige indsats kan målrettes der, hvor værdien er størst og så brugerne kan opleve værdifulde læringsoplevelser, der er tilpasset deres konkrete behov.

Digitalisering skaber nye uddannelsesformer
Samtidig med den massive vækst i antallet af studerende og elever står vi over for revolutioner i det, der skal uddannes til, og måden, der uddannes på. Digitaliseringen forandrer både samfund og læring. Samfund forandres radikalt, og efterspørgslen efter nye digitale måder at lære på er massiv.

Intet under, at såkaldt educational technology, EdTech, er en af de hastigt voksende brancher globalt set. Sidste år blev der således ifølge Forbes investeret ca. 9,5 milliarder USD i EdTech-sektoren verden over.

350 millioner flere skal tage en videregående uddannelse de næste 12 år. Med så stor vækst følger også stor risiko for dårlig kvalitet. Dårlig kvalitet i pædagogikken og dårlig videnbasering. Omvendt giver den astronomiske vækst mulighed for at tænke nyt.

I stedet for at bænke 350 millioner studerende i forelæsningslokaler verden over til 2-5 årig traditionel uddannelse, så vil en del af løsningen formentlig være nye og ikke mindst digitalt understøttede læringsmodeller. For stort set alle 350 millioner vil have en smartphone og rimelig netadgang.

Med en kombination af klare pædagogiske traditioner, videnmiljøer på højeste internationalt niveau, stærke digitale kompetencer og en spirende EdTech-sektor har vi gode forudsætninger for at kunne bidrage kvalitativt og substantielt til verdens nærmest eksploderende behov for god uddannelse og læring.

Og mens amerikanerne og kineserne er gode til at lave læringsplatforme, hvor man lærer at bestå en test, så er vi gode til at lære for at forstå, skabe og samarbejde. Og netop de kompetencer vil stå centralt i det 21. århundrede. Også i Afrika.

Danmark bør udnytte erfaringer fra greentech
Hvis Danmark skal bidrage til den massive opgave med at sikre læring og uddannelse til de mange millioner flere elever og studerende, så er erfaringen fra vind og greentech centrale modeller at bygge på, men det skal gå markant hurtigere. Får vi ikke et solidt fodfæste indenfor få år, vil andre sætte sig på det hele. Det er nu vinduet er åbent, og mulighederne på den anden side er enorme.

Danmark er globalt førende indenfor blandt andet vindenergi og greentech. Her bidrager danske løsninger til at adressere markante globale udfordringer. Og succesen bygger på stærke partnerskaber mellem virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Samt et stærkt hjemmemarked, der giver virksomheder en base, adgang til at afprøve og skalere nye løsninger og et vigtigt udstillingsvindue.

En dansk satsning bør bygge på tæt samarbejde mellem institutioner med den nyeste viden, private virksomheder, der kan udvikle fleksible, skalerbare og pædagogisk stærke læringsplatforme, myndigheder, der hjemme kan give plads til nytænkning og ude kan hjælpe med at åbne døre, og investorer og fonde, der kan give satsningerne energi.

Endvidere skal uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter give plads til at eksperimentere og afprøve nye læringsmodeller.

Læring bliver en af det 21. århundredes største efterspørgsler. Med Danmarks lange tradition for læring og fokus på kritisk tænkning dialog, bør det være en fælles interesse at bidrage til det hastigt stigende behov. Men vi er små fisk i et stort ocean. Lad os bruge vores størrelse til vores fordel og gå sammen om en stærk fælles satsning. Hvis vi lykkes, er mulighederne enorme.