Debat: Uddannelsessystemet er til for samfundet - ikke omvendt

Af Jakob Krohn-Rasmussen og Helene Høj, Dansk Byggeri, og Sidse Frich Østergaard-Thygesen, Tænketanken DEA

DEA og Dansk Byggeri var tidligere på efteråret i Finland, til det årlige uddannelsesmøde for nordiske arbejdsgiverorganisationer inden for byggeriet. En dag med skole- og byggepladsbesøg sluttede med et visit hos den finske julemand, der, med under tre måneder til jul, spurgte, hvad vi ønskede os.

Vi ønskede os flere faglærte.

Nu ved alle jo godt, at den rigtige julemand bor i Grønland, og at ham, vi mødte i Rovaniemi, i bedste fald er hans assistent. I værste fald en gemen bedrager.

Tidligere på dagen havde vi hørt og set, at 42 procent af en finsk ungdomsårgang vælger erhvervsuddannelserne. Da det tilsvarende tal i Danmark er 18 procent, må finnerne have gang i andet og mere end at stjæle turister fra Grønland.

Finske erhvervsskoler er mere attraktive
Det har de også; vi besøgte den regionale erhvervsskole, og der er i hvert fald tre positive ting at pege på, som gør de finske erhvervsuddannelser mere attraktive end de danske:

Finnerne havde, som os, også forsøgt med positive incitamenter, og – ligesom os – uden effekt. Nu arbejder de med at begrænse adgangen til gymnasiet – og det har virket: Flere unge søger en erhvervsuddannelse.

Jakob Krohn-Rasmussen og Helene Høj, Dansk Byggeri, og Sidse Frich Østergaard-Thygesen, Tænketanken DEA

Individuelle uddannelser og masser af realkompetencevurdering

For det første så vi et individuelt tilrettelagt system, hvor den enkeltes plan for at opnå uddannelsens læringsmål er fleksibel. Nogle studerende kan vælge, at de lærer bedst i praktikken i en virksomhed og bruge mere tid der, mens andre kan gøre det modsatte.

Endvidere er uddannelserne indrettet med indbyggede realkompetencevurderinger, så det er muligt at gennemføre uddannelsen hurtigere, hvis man kan bestå prøverne, der er knyttet til hvert læringsmål.

Rigtige opgaver

For det andet bruger de den praktiske del af undervisningen på at bygge rigtige huse, som senere skal sælges på det private marked. Husene var naturligvis indrettet med sauna, og der var åbenlyst en masse læring i gang i form af udbedring af fejl og mangler, men på et tidspunkt flytter rigtige finske familier med to børn ind i dem.  

Der er åbenlyst en masse udfordringer og skæve incitamenter tilknyttet en sådan løsning, som gør, at den ikke kan kopieres til Danmark. Men ambitionen om at bruge rigtige byggeprojekter til at variere undervisningen til forskellige læringsstile var inspirerende at se og høre.

Direkte adgang til mange videregående uddannelse

For det tredje er der gode og synlige muligheder for videreuddannelse – hele vejen til masterniveau. Det sender et klart og fornuftigt signal til de uddannelsessøgende om, at de praktiske uddannelser er fuldt på niveau med de gymnasiale. 

Fri vilje er fint, men...
Positive fortællinger gør det dog ikke alene. Det gjorde vores finske kollega meget klart, da han uforstående hørte om vores frustrationer over ikke at kunne få mere end 18 procent af de unge, der forlader grundskolen, til at vælge en erhvervsuddannelse.

Finnerne havde, som os, også forsøgt med positive incitamenter, og – ligesom os – uden effekt. Nu arbejder de med at begrænse adgangen til gymnasiet – og det har virket: Flere unge søger en erhvervsuddannelse.

Som den finske kollega sagde:”Free will is cool and all, but…” Og med det mente han, at uddannelsessystemet er til for samfundet og ikke den anden vej rundt.

I Danmark har de erhvervsuddannede ret begrænsede valgmuligheder for videregående uddannelser. I Finland har de derimod begrænset adgangen til gymnasiet – men gjort adgangen til de videregående uddannelser bredere, så valget af ungdomsuddannelse ikke er ligeså afgørende for fremtidens uddannelsesmuligheder. Det er interessant.

Er systemet langtidsholdbart?
De nye karakterkrav er et skridt i retning af dimensionering af gymnasieuddannelserne, men det er tvivlsomt, om det vil have afgørende effekt. Hvis vi virkeligt vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så kan vi indføre kvote på gymnasiet i morgen, men det kræver 90 mandater i Folketinget, og det er formentligt politisk urealistisk.

Til gengæld er der også andre veje at gå; for eksempel kan vi hente inspiration fra Finland, og vi skal, uanset hvad, løbende diskutere, om den nuværende opbygning af vores ungdomsuddannelsessystem er langtidsholdbar i forhold til det fremtidige arbejdsmarked og de nye generationer af unge.

De børn, der læser med, skal stoppe nu. Julemanden findes ikke. Desværre.

Det gør det finske uddannelsessystem til gengæld, og hvor mange af vores ønsker, det kan opfylde, afhænger kun af, hvor meget vi tør lade os inspirere, og hvor villige vi er til at ændre ved ungdomsuddannelsessystemet, så vi får et system, der gør erhvervsrettede uddannelser til et attraktivt uddannelsesvalg.