Debat: Uddannelsessystemet er til for samfundet - ikke omvendt

DEBAT: DEA og Dansk Byggeri har været i Finland, hvor 42 procent af en ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse. I Danmark kan vi inspireres af finnerne, der indretter uddannelsessystemet til gavn for samfundet - ikke omvendt.

Af Jakob Krohn-Rasmussen og Helene Høj, Dansk Byggeri, og Sidse Frich Østergaard-Thygesen, Tænketanken DEA

DEA og Dansk Byggeri var tidligere på efteråret i Finland, til det årlige uddannelsesmøde for nordiske arbejdsgiverorganisationer inden for byggeriet. En dag med skole- og byggepladsbesøg sluttede med et visit hos den finske julemand, der, med under tre måneder til jul, spurgte, hvad vi ønskede os.

Vi ønskede os flere faglærte.

Nu ved alle jo godt, at den rigtige julemand bor i Grønland, og at ham, vi mødte i Rovaniemi, i bedste fald er hans assistent. I værste fald en gemen bedrager.

Tidligere på dagen havde vi hørt og set, at 42 procent af en finsk ungdomsårgang vælger erhvervsuddannelserne. Da det tilsvarende tal i Danmark er 18 procent, må finnerne have gang i andet og mere end at stjæle turister fra Grønland.

Finske erhvervsskoler er mere attraktive
Det har de også; vi besøgte den regionale erhvervsskole, og der er i hvert fald tre positive ting at pege på, som gør de finske erhvervsuddannelser mere attraktive end de danske:

Individuelle uddannelser og masser af realkompetencevurdering

For det første så vi et individuelt tilrettelagt system, hvor den enkeltes plan for at opnå uddannelsens læringsmål er fleksibel. Nogle studerende kan vælge, at de lærer bedst i praktikken i en virksomhed og bruge mere tid der, mens andre kan gøre det modsatte.

Endvidere er uddannelserne indrettet med indbyggede realkompetencevurderinger, så det er muligt at gennemføre uddannelsen hurtigere, hvis man kan bestå prøverne, der er knyttet til hvert læringsmål.

Rigtige opgaver

For det andet bruger de den praktiske del af undervisningen på at bygge rigtige huse, som senere skal sælges på det private marked. Husene var naturligvis indrettet med sauna, og der var åbenlyst en masse læring i gang i form af udbedring af fejl og mangler, men på et tidspunkt flytter rigtige finske familier med to børn ind i dem.  

Der er åbenlyst en masse udfordringer og skæve incitamenter tilknyttet en sådan løsning, som gør, at den ikke kan kopieres til Danmark. Men ambitionen om at bruge rigtige byggeprojekter til at variere undervisningen til forskellige læringsstile var inspirerende at se og høre.

Direkte adgang til mange videregående uddannelse

For det tredje er der gode og synlige muligheder for videreuddannelse – hele vejen til masterniveau. Det sender et klart og fornuftigt signal til de uddannelsessøgende om, at de praktiske uddannelser er fuldt på niveau med de gymnasiale. 

Fri vilje er fint, men...
Positive fortællinger gør det dog ikke alene. Det gjorde vores finske kollega meget klart, da han uforstående hørte om vores frustrationer over ikke at kunne få mere end 18 procent af de unge, der forlader grundskolen, til at vælge en erhvervsuddannelse.

Finnerne havde, som os, også forsøgt med positive incitamenter, og – ligesom os – uden effekt. Nu arbejder de med at begrænse adgangen til gymnasiet – og det har virket: Flere unge søger en erhvervsuddannelse.

Som den finske kollega sagde:”Free will is cool and all, but…” Og med det mente han, at uddannelsessystemet er til for samfundet og ikke den anden vej rundt.

I Danmark har de erhvervsuddannede ret begrænsede valgmuligheder for videregående uddannelser. I Finland har de derimod begrænset adgangen til gymnasiet – men gjort adgangen til de videregående uddannelser bredere, så valget af ungdomsuddannelse ikke er ligeså afgørende for fremtidens uddannelsesmuligheder. Det er interessant.

Er systemet langtidsholdbart?
De nye karakterkrav er et skridt i retning af dimensionering af gymnasieuddannelserne, men det er tvivlsomt, om det vil have afgørende effekt. Hvis vi virkeligt vil have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, så kan vi indføre kvote på gymnasiet i morgen, men det kræver 90 mandater i Folketinget, og det er formentligt politisk urealistisk.

Til gengæld er der også andre veje at gå; for eksempel kan vi hente inspiration fra Finland, og vi skal, uanset hvad, løbende diskutere, om den nuværende opbygning af vores ungdomsuddannelsessystem er langtidsholdbar i forhold til det fremtidige arbejdsmarked og de nye generationer af unge.

De børn, der læser med, skal stoppe nu. Julemanden findes ikke. Desværre.

Det gør det finske uddannelsessystem til gengæld, og hvor mange af vores ønsker, det kan opfylde, afhænger kun af, hvor meget vi tør lade os inspirere, og hvor villige vi er til at ændre ved ungdomsuddannelsessystemet, så vi får et system, der gør erhvervsrettede uddannelser til et attraktivt uddannelsesvalg.

Forrige artikel Henrik Dahl: Dybt ubehagelig bog gør eliten til syndebuk   Henrik Dahl: Dybt ubehagelig bog gør eliten til syndebuk Næste artikel Dansk Folkeparti: Teknologi som vejen til større frihed Dansk Folkeparti: Teknologi som vejen til større frihed
  • Anmeld

    Steen Hansen · Centerchef

    Men Finland har en højere ungdomsarbejdsløshed?

    Der er ingen tvivl om, at Danmark kan lade sig inspirere af det finske uddannelsessystem, som åbenlyst giver flere unge interesse for at vælge en erhvervsuddannelse. Men ungdomsarbejdsløsheden i Finland er på ca. 20 pct. og i Danmark er den ca. 12 pct. Finland har ligeledes en generel større ledighed end i Danmark. Så løsningen alene er ikke at kopiere, men at finde en balance og her har finnerne ret i, at uddannelsessystemet først og fremmest skal tjene samfundets behov og lidt mere behovsbestemt dimensionering af uddannelserne vil nok ikke skade, MEN set med kloge danske øjne skal et uddannelsessystem OGSÅ kunne udvikle og generere tankesæt i nye jobbehov, der ikke endnu er tænkt i erhvervslivets praksis. Til glæde for samfundet og en lavere arbejdsløshed som følge.

  • Anmeld

    Christian Alnor

    Samfundets eller erhvervslivets behov?

    Det er svært at være uenig i, at "uddannelsessystemet er til for samfundet". Men erhvervslivet er ikke samfundet. Samfundet er mere end det. Vi skal netop passe på ikke at indrette uddannelsessystemet efter kortsigtede behov i nogle erhverv. Unge skal kunne bruge deres viden og kompetencer ca. 50 år efter endt ungdomsuddannelse. Det kræver meget mere end kun at skaffe flere murersvende at lave et fremtidssikret system for unges uddannelse. Måske er det vigtigste vi skal holde os for øje ikke hvordan de unge kommer ud på arbejdsmarkedet når de er 19 år, men hvordan vi sikrer, at de har så solid en basis, at de vil være i stand til at følge med udviklingen frem til de bliver 70. Jeg tror, at det er her, de danske erhvervsuddannelser har deres allermest sårbare punkt. Og det ved de unge godt!