Debat

"Hvis den private sektor virkelig mangler talent, så kom og hent det på universiteterne"

DEBAT: Det er ikke universiteternes ansvar at informere om karrieremuligheder i erhvervslivet. Virksomheder, som mangler dygtige medarbejdere, må være mere opsøgende, hvis de vil have fat i talenter, som søger universitetsstillinger, skriver medlemmer af Det Unge Akademi.

Der skal gøres op med ideen om, at en universitetskarriere
er et utopia. Men universiteterne skal ikke tales ned, fordi stillinger her søges massivt, mener en række medlemmer af&nbsp;<span>Det Unge Akademi,
Videnskabernes Selskab.<b></b></span>
Der skal gøres op med ideen om, at en universitetskarriere er et utopia. Men universiteterne skal ikke tales ned, fordi stillinger her søges massivt, mener en række medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab.Foto: Ritzau/Steen Wren
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Bjørk, Peter Dalsgaard, Henrik Dimke, Bjørn Panyella Pedersen, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Thomas Just Sørensen
Hhv. lektor, DTU og formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg, professor, AU, lektor, SDU og formand for Det Unge Akademi, adjunkt, AU, lektor, SDU og lektor, KU. Alle medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

De danske universiteter producerer kandidater i verdensklasse, og er samtidig nogle af landets mest eftertragtede arbejdspladser.

Over de sidste årtier har politikerne haft fokus på at øge antallet af dimittender og samtidig øge andelen, der får en forskeruddannelse på universiteterne.

Resultatet heraf er, at mængden af ph.d.-stipendiater og tidsbegrænsede forskerstillinger aldrig har været større.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi har aldrig haft en større talentmasse inden for forskning, udvikling og innovation end nu.

Mange kæmper om få stillinger
En naturlig konsekvens af den øgede mængde forskeruddannede, i kombination med en manglende evne til at få denne talentmasse i spil i den private sektor, er, at der er skabt et hyperkompetitivt miljø på universiteterne, den såkaldte postdoc-sump, hvor et stort antal ansatte på tidsbegrænsede kontrakter kæmper om de meget få faste stillinger på universitetet.

Vi har svært ved at se, hvordan det faktum, at det er lykkedes universiteterne at gøre sig selv til højt eftertragtede arbejdspladser, kan udstilles om noget negativt.

Rasmus Bjørk, Peter Dalsgaard, Henrik Dimke, Bjørn Panyella Pedersen, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Thomas Just Sørensen
Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har sat sig for at få talentmassen i spil og har offentliggjort en række anbefalinger, som skal sikre, at yngre forskere ikke strander i et karrieremæssigt dødvande.

Der er naturligvis ikke plads til alle med en forskeruddannelse på universiteterne, faktisk er det kun en lille del, som ender med en fastansættelse.

Vi har på universiteterne en vigtig rolle, når det gælder om at sikre, at der er en forventningsafstemning mellem de yngre forskeres karrieredrømme og realiteten på universitetet. En forventningsafstemning, der ikke kun bør ligge hos den enkelte vejleder, men også bør integreres strukturelt i universitets forskeruddannelse, som DFiR også anbefaler. Hovedudfordringen i denne sammenhæng er den udtalte fokusering på universitetets muligheder frem for begrænsninger.

Der bør gøres op med 'unicentrismen', ideen om, at en universitetskarriere er et utopia, som alle dygtige studerende uden nærmere eftertanke bør stræbe efter. Men problemet opstår for os på universitetet, når vi skal begynde at tale os selv og vores arbejde ned.

Eftertragtede universitetsstillinger er ikke dårligt
Vi har svært ved at se, hvordan det faktum, at det er lykkedes universiteterne at gøre sig selv til højt eftertragtede arbejdspladser, kan udstilles om noget negativt.

Universitetet som arbejdsplads er i den fantastisk heldige position, at man er ved at drukne i superkvalificerede ansøgere til sine stillinger. For enhver anden virksomhed ville det være et drømmescenarie.

Det strider jo naturligt imod alle instinkter, at universitet bør gå ud og prøve at skræmme ansøgerne væk. Ville man for eksempel hos Google sige til folk, der søger job hos dem, at de burde skrive en ansøgning til Apple i stedet? Selvfølgelig ikke!

Der må altså ligge et betragteligt ansvar hos de virksomheder, der skriger på talent.

Det er helt sikkert, at vi på universiteterne har en vigtig rolle, hvad angår at sikre, at der er en forventningsafstemning mellem de yngre forskeres karrieredrømme og realiteten på universitetet, men det kan ikke være universitetets primære ansvar at informere om mulighederne uden for universitetet.

Denne pointe bliver tilspidset af det faktum, at langt de fleste fastansatte på universitetet aldrig har arbejdet i den private sektor og derfor ikke har forudsætningerne for at sælge varen.

Hvis den private sektor virkelig mangler talent, så kom og hent talenterne på universiteterne. Vi er ved at drukne i talent.

Talenter, der er fanget i en usund konkurrencesituation om de få faste stillinger og dybt afhængige af forskningsfinansieringssystemerne, da det at modtage en større bevilling nærmest dikterer muligheden for at skabe karriere.

Virksomhederne må gøre sig til
At bede virksomhederne om at blive mere synlige i deres rekruttering er ikke en feberdrøm. Faktisk er der allerede nu eksempler på, at virksomhedernes rekrutteringsindsats kan blive så god, at den er decideret irriterende for universiteterne.

I IT-branchen er der så stort et behov for talent, at branchen dels er i direkte dialog med for eksempel datalogiuddannelsen, dels er så tydeligt til stede på universitetet, at en betragtelig del af de studerende end ikke bliver færdige som kandidater, før de forlader universitetet til fordel for et job i den private sektor.

Hvorfor er det ikke sådan i andre brancher? Hvorfor er eksempelvis alle biokemistuderende ikke fuldstændig klar over deres muligheder for at få job som kandidater eller som ph.d.er, hvorfor er de relevante brancher ikke tydelige for alle studerende, og hvorfor ligger der ikke materiale fra de første 10-20 håbefulde virksomheder rundt omkring på kantinerne på universiteterne?

Det er selvfølgelig sværere for brancher og studier, hvor der ikke er en 1:1-korrelation mellem branche og studieretning, men hvis manglen på talent i den private sektor er reel, så lav noget materiale, der fortæller de relevante studerende, at de vil have det meget bedre i det private.

Det må da være nemt, da der uden for universiteterne faktisk er højere løn og ofte virkelig gode arbejdsforhold. En øget konkurrence om de mange talenter, som universiteterne producerer, vil tvinge universiteterne selv til at forbedre de vilkår, de tilbyder deres medarbejderne.

Og samtidig vil konkurrencen om kandidater tydeliggøre, hvilken type af talent universiteterne skal producere mere af.

Hvis virksomhederne mangler talenter, så kom og besøg universiteterne, vi har masser af dem.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Just Sørensen

Professor, ph.d. i kemi, Københavns Universitet, videnskabelig direktør, Pufin ID A/S
BA, MSc og PhD i kemi (Københavns Uni.)

0:000:00