Dekaner: Viden kan skabe mistillid, hvis ikke vi samarbejder

DEBAT: Medier, kommunikationsfolk og forskere skal samarbejde om at vidensdele forskning til befolkningen. Ellers kan forskning bidrage til at skabe mistillid og forvirring, skriver fire dekaner fra KU, AU, SDU og AAU.

Af Ulla Wewer, Lars Bo Nielsen, Ole Skøtt og Lars Hvilsted Rasmussen
Dekaner på hhv. KU, AU, SDU og AAU

Flere medier har i de seneste uger bragt indlæg for og imod formidling af nye videnskabelige resultater. Fronterne synes at være trukket hårdt op og valgene simplificerede. Enten skal forskningsformidlingen knægtes og forskerne have mundkurv på – eller også skal alle sundhedsrelaterede forskningsresultater formidles på forsiden af avisen. Med fare for at skabe frygt og utryghed i befolkningen.

Som sundhedsdekaner på landets universiteter og med ansvar for landets lægeskoler vil vi gerne mane til eftertanke, til selvransagelse og til dialog.

Både vores forskere, landets medier og en lang række kommunikationsafdelinger indgår i en samlet fødekæde – med det ædle formål at gøre viden tilgængelig for befolkningen. Men den viden kan være forvirrende og skabe mistillid. Det har vi set flere eksempler på. Omtalen af HPV-vaccinen er blot et enkelt eksempel.

Vi ved, at sundhedsvidenskab interesserer mange borgere, og at mange forskningsresultater bliver formidlet som enkeltstående, dramatiske, korte nyheder. Som repræsentanter for landets vidensinstitutioner vil vi gerne stille os til rådighed for en styrket dialog mellem forskere, medier og kommunikationsfolk. Vi ser gerne, at vi ALLE påtager os et større ansvar for at balancere synspunkter og håndtere etiske dilemmaer.

Vi ønsker, at alle forskere bevarer den ultimative forskningsfrihed. Vi ønsker også, at landets befolkning fortsat er veloplyst og fortsat nærer stor tillid til den uafhængige forskning i sundhed og sygdomme.

Det kræver både kritisk sans og rigtigt godt samarbejde at lykkes.

Forrige artikel Studerende: Vi har brug for fordybelse - ikke gamle filosoffer Studerende: Vi har brug for fordybelse - ikke gamle filosoffer Næste artikel Thyra Frank: Mere forskning skal gøre os klogere på demens Thyra Frank: Mere forskning skal gøre os klogere på demens
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig vred datamalkeko for dataherremænd.

    "Fri og uafhængig forskning"? Det lyder så pænt....

    "Vi ønsker, at alle forskere bevarer den ultimative forskningsfrihed. Vi ønsker også, at landets befolkning fortsat er veloplyst og fortsat nærer stor tillid til den uafhængige forskning i sundhed og sygdomme."

    Det er for sent. Forskningen er i den grad bestillingsarbejde, fedtet ind i og finansieret af private midler. Og den slags forskning kan man ikke fæste lid til. Der er mange eksempler på, hvordan det forvrider forskningen, i Peter Gøtzsches bøger, og også her: www.laegerudensponsor.dk

    Det oplyses stort set aldrig i artikler i medierne, at forskere er betalt af industrien - hvorfor ikke? Ofte glemmer lægerne ligefrem at indberette det til Lægemiddelstyrelsen, som de ellers har pligt til. Hvis dekanerne mener, hvad de siger, så kan de f.eks. starte med at stille krav om, at det deklareres meget udtrykkeligt og tydeligt ved ALLE artikler i medierne, når forskerne (eller den afdeling, de arbejder på, for det kan betyde lige så meget) får støtte fra erhvervslivet.

    Det ville f.eks. have været hensigtsmæssigt, hvis forfatterne selv klart og tydeligt havde deklareret, om de eller deres fakulteter har nogen som helst bånd til firmaer, eller modtager nogen som helst støtte fra private fonde – selv hvis de ikke gør det.

    I det omfang, der overhovedet stadig eksisterer fri og uafhængig forskning i Danmark, så skal der slås på tromme for den. Men forskning bliver ikke fri og uafhængig af, at der måske ikke er stillet direkte betingelser i forbindelse med det legat/grant/den forskningspris, som man har fået til sin forskning. Der kan sagtens være tale om selvcensur i form af, at forskere tilpasser deres områder og resultater til, hvad de forventer at kunne få privat støtte til. Det er beskrevet talrige gange af forskere, der selv er betænkelige ved systemet, som det fungerer nu.

    Og forskningsverdenen generelt har jo ikke holdt sig for gode til at levere misvisende bestillingsresultater til f. eks. regeringen, det har vi jo efterhånden oplevet flere gange. Det smitter af på hele forskningsverdenens ry, at man er villige til at gøre det - for hvad der man så mere villig til? Hvornår kan vi stole på dem?

    Den private støtte forvrider forskningen herhjemme, for det offentlige satser på de områder, man forventer giver penge i både offentlige kasser og parti- og kandidatkasser. Lige nu satser man f. eks. hovedløst på det nye genomcenter, for det ser de store medicinalselskaber og nogle forskere gerne, at man gør, og så siger man ikke nej (det er min private udlægning). Samtidig får mellem 60 000 og 100 000 personer årligt en hospitalsinfektion herhjemme, hvilket sandsynligvis koster samfundet langt over 1 milliard kroner - for slet ikke at tale om al den menneskelige lidelse, det afstedkommer. Ville de mange penge til genomcentret ikke gøre større gavn der? Men det er der ikke prestige eller sponsorpenge i.

    Igen: "Vi ønsker, at alle forskere bevarer den ultimative forskningsfrihed. Vi ønsker også, at landets befolkning fortsat er veloplyst og fortsat nærer stor tillid til den uafhængige forskning i sundhed og sygdomme."

    Ja, det er et fromt ønske, men baseret på spin. Man kan ikke "bevare" noget, man ikke længere har. Og man bør ikke "nære tillid" til den ”uafhængige” forskning, med mindre at det klart defineres, hvad der menes med "uafhængig", og det ligeledes klart og tydeligt i medierne deklareres, om der et eller andet sted i fødekæden gemmer sig en privat fond eller et privat firma. Ofte får man med artikler af denne type nærmest indtryk af, at der er tale om ”product placement”.

    "Både vores forskere, landets medier og en lang række kommunikationsafdelinger indgår i en samlet fødekæde – med det ædle formål at gøre viden tilgængelig for befolkningen."

    Hov - hvor blev lige medicinalfirmaerne af i fødekæden? Det er trods alt dem, der er toppen af fødekæden, så det virker ikke tillidsvækkende, at man lige glemte dem. Man bør selvfølgelig klart og tydeligt i medierne deklarere, om der et elle andet sted i fødekæden gemmer sig en privat fond eller et privat firma, og det er påfaldende, at man glemmer det her.

    De mange offentligt/private projekter forvrider både forskningens fokusområder og forskningens resultater, så det klinger meget hult at høre de 4 dekaner tale højstemt om den fri, uafhængige forskning, uden at definere, hvad de egentligt mener med det, og uden overhovedet at berøre emnet ”sponsoreret, ufri forskning”.

    Nu er det muligt, at dekanerne egentligt kun taler om den forskning, der faktisk ER fri og uafhængig. Hvis den overhovedet stadig findes, kræver det som nævnt en nærmere definition, og man får det meget elegant - ved helt at undlade at definere begrebet eller omtale den sponserede forskning - til at lyde som om, det gælder forskningsverdenen generelt, at den er fri og uafhængig. Det øger ikke tilliden, så et godt sted at starte ville være at lade være med at forvirre begreberne, og så i øvrigt som nævnt kræve af alle forskere, at de ALTID, og HØJT OG TYDELIGT, deklarerer de aktiebeholdninger og bindinger, de og deres afdelinger har til industrien.

    Man kan jo spørge sig selv, hvorfor det ikke allerede er en selvfølge? Ønsker man ikke, at befolkningen skal få øje på, hvor slemt det står til?