Debat

Den konkurrenceudsatte frie forskning i Danmark

DEBAT: Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond er på hver sin måde med til at sikre en sammenhængende ’fødekæde’ indenfor den konkurrenceudsatte frie forskning. Derfor skal de heller ikke lægges sammen. Det skriver Liselotte Højgaard, formand i Danmarks Grundforskningsfond.

"De bedste forskningsfaciliteter tiltrækker de bedste internationale forskere," skriver formand i Danmarks Grundforskningsfond, Liselotte Højgaard, der mener, at vi skal udbygge vores forskningsinfrastruktur.<br><br>
"De bedste forskningsfaciliteter tiltrækker de bedste internationale forskere," skriver formand i Danmarks Grundforskningsfond, Liselotte Højgaard, der mener, at vi skal udbygge vores forskningsinfrastruktur.

Foto: Pressefoto
Nikolaj L. Simonsen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

DFF bør bevares og styrkes, fordi rådene er arnestederne for fremragende forskning og giver projektmuligheder, der er trædesten til det ypperste niveau i dansk og international forskning. Vi skal bruge kræfterne til at forbedre dér, hvor det er nødvendigt.

Liselotte Højgaard
Formand i Danmarks Grundforskningsfond
Fakta
Deltag i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected].

Af Liselotte Højgaard 
Formand for bestyrelsen i Danmarks Grundforskningsfond

Evalueringen af Det Frie Forskningsråd, DFF, er just afsluttet ved et internationalt panel bestående af førende kapaciteter indenfor forskningspolitik og strategi. Formanden Dr. Wilhelm Krull, generalsekretær for Die Volkswagen Stiftung, er en af de mest respekterede internationale forskningsrådgivere på regeringsniveau.

Evalueringen indeholder en grundig analyse af kvaliteten af DFF forskningen og konkluderer, at forskningen støttet af rådet er fremragende, og panelet anbefaler, at DFF bevares og styrkes. Danmarks Grundforskningsfond, DG, blev evalueret af et lignende internationalt panel sidste år, der konkluderede, at DG forskningen er på højde med de absolut bedste i verden, og begge paneler understreger, at DFF og DG med deres forskellige støtteformer er afgørende for en sammenhængende ’fødekæde’ indenfor den konkurrenceudsatte frie forskning i Danmark.

DFF og DG bør ikke lægges sammen
Begge paneler anbefaler samtidig, at DFF og DG på grund af de markante forskelle i støtteform ikke bør lægges sammen. Det er helt i tråd med, at The Global Research Council (sammenslutningen af offentlige forskningsfinansierende fonde og råd) på sit regionale møde i Europa i sidste uge påpegede, at forskere i lande med muligheder for at søge om forskningsmidler fra en flerhed af fonde klarer sig bedst. DGs norske bestyrelsesmedlem, prof. Eivind Hauge fra Trondheim, oplyser, at Norge er et af de få lande med kun eet samlet forskningsråd, hvor man kan søge penge. Norge klarer sig ikke så godt på forskningsområdet, og Eivind anfører det uhensigtsmæssige forskningsrådssystem som en af årsagerne.
 
Ved den velbesøgte konference 24.oktober 2014 om DFF evalueringen for alle interessenterne på det forskningspolitiske område i Danmark var forskningsordførerne inviteret med, og Rosa Lund fra Enhedslisten deltog.  Den samlede og enige diskurs på konferencen var, at DFF skal bevares og styrkes. Der er ting, der kan justeres, men det er ”technicalities”.
 
Mobiliteten skal styrkes
Der var vigtig debat om flere opmærksomhedspunkter, som vi er nødt til at gøre noget ved fremover for at bevare Danmarks stærke forskningsposition. Der er meget kraftig vækst i forskningen internationalt, med markante investeringer, og vi skal i Danmark optimere kontinuerligt for at bevare styrken. Mobiliteten skal styrkes via flere danske forskere, der tager deres erfaring med ud og henter ny viden hjem. Det skal også kunne lade sig gøre for forskere med børn, og der bør laves et takstsystem, som smidiggør unge familiers mobilitetsmuligheder.

Et andet vigtigt emne, der blev drøftet på konferencen og fremhævet i panelevalueringen, er den lave professorprocent for kvinder i dansk forskning. Vi ligger langt under gennemsnittet i OECD. Kun 18,4% af professorerne i Danmark var kvinder i 2013 (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2014). Det emne skal diskuteres på Danmarks Grundforskningsfonds årsmøde 7. november 2014. Vi har spurgt vores forskere i DG, hvordan man kan styrke kvinders muligheder, så de på lige vilkår med mænd kan udfolde det fulde potentiale i dansk forsknings samlede talentmasse.

Ikke af hensyn til ligemageri, men for ikke at tabe talent. Sammenstemmende fremhæves mentorordninger, klare karriereveje, tenure track og karriererådgivning, kvindelige rollemodeller og bevidst rekruttering. Specielle forholdsregler ved mobilitet med udlandsophold, en særlig barselsfond, så det ikke koster arbejdsgiveren mere at have ansatte, der skal på barsel, og evt. hjælp i form af laborant eller tekniker, så en barselsorlov ikke går ud over forskningen.

Forskningsinfrastrukturen er afgørende
Et andet vigtigt punkt  i DFF evalueringen er dansk forskningsinfrastruktur: acceleratorer, mikroskoper, registre, museumssamlinger etc. De bedste forskningsfaciliteter tiltrækker de bedste internationale forskere, og vi skal fortsat udbygge vores internationalisering - også ad den vej. Det Nationale Infrastruktur Udvalg NIFU er på vej med en kortlægning på området. 

DFF bør bevares og styrkes, fordi rådene er arnestederne for fremragende forskning og giver projektmuligheder, der er trædesten til det ypperste niveau i dansk og international forskning. Vi skal bruge kræfterne til at forbedre dér, hvor det er nødvendigt. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselotte Højgaard

Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, adj. professor, DTU, bestyrelsesmedlem, Novo Nordisk Fonden, medlem, ERC (The European Research Council, Scientific Council)
cand.med. (Københavns Uni. 1982), dr.med. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00