Debat

DF: Innovationsfonden skal agere på tværs af landet

DEBAT: Det er vigtigt, at Innovationsfonden agerer på tværs af landet, og derfor er det et godt signal, at fondens første årsmøde blev afholdt i Odense. Det skriver Jens Henrik Thulesen Dahl, MF (DF), forskningsordfører.

"For alle ”kunderne” i Innovationsfonden skal det gerne gælde, at man 
mødes med krav og forventninger, som står mål med indsatsens størrelse –
 og som samtidig kvalificerer hjælpen, så Innovationsfonden sikrer, at 
midlerne altid gør en forskel, skaber en fremdrift og sikrer en 
udvikling i den enkelte virksomhed," skriver  Jens Henrik Thulesen Dahl, MF (DF), forskningsordfører.<br>
"For alle ”kunderne” i Innovationsfonden skal det gerne gælde, at man mødes med krav og forventninger, som står mål med indsatsens størrelse – og som samtidig kvalificerer hjælpen, så Innovationsfonden sikrer, at midlerne altid gør en forskel, skaber en fremdrift og sikrer en udvikling i den enkelte virksomhed," skriver Jens Henrik Thulesen Dahl, MF (DF), forskningsordfører.
Foto: Pernille Møller/Altinget.dk
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl
MF (DF), forskningsordfører

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vedtog i efteråret 2013 at stifte Innovationsfonden. Fonden skal sikre, at de store investeringer i forskning og udvikling bliver omsat til konkrete løsninger, vækst og job.

Dansk Folkeparti stemte som nævnt ja til etablering af Innovationsfonden, som i øvrigt har et budget på 1,5 milliarder kroner.

Så vidt – så godt. Jeg havde i forbindelse med etableringen store forventninger til Innovationsfonden. Den skulle samle både midler, virkemidler og indsatser fra tre tidligere fonde. Den skulle optimere, forenkle og målrette indsatserne. Samtidig var det væsentligt, at fonden skulle fungere i armslængde, for at sikre uafhængigheden af det politiske system.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected]

Målrettet effektivitet
Hvordan er det så gået? Set fra min stol er det gået ganske fornuftigt! Innovationsfonden har brugt det første år på dels at holde ”sikker drift” og dels at forberede en ny struktur og arbejdsgang for fonden. I januar i år præsenterede fonden sin strategi – og har efterfølgende holdt årsmøde i Odense.

Strategien tegner godt og giver et billede af en organisation, som er målrettet og effektiv. Når jeg hører fra erhvervsvirksomheder, som har haft kontakt til Innovationsfonden, så er der ros til en konstruktiv og ordentlig tilgang til at hjælpe virksomhederne med at finde veje til at få støtte til at løse deres udfordringer. Et vigtigt element er, at der skelnes mellem niveauerne og størrelserne på indsatserne. Så den lille virksomhed med et mindre rådgivningsbehov kan hjælpes enkelt og uden det store bureaukrati – og de store virksomheder med store projekter kan mødes med relevante krav og forventninger.

Når jeg hører fra erhvervsvirksomheder, som har haft kontakt til Innovationsfonden, så er der ros til en konstruktiv og ordentlig tilgang til at hjælpe virksomhederne med at finde veje til at få støtte til at løse deres udfordringer.

Jens Henrik Thulesen Dahl
MF (DF), forskningsordfører

Fonden er for alle
For alle ”kunderne” i Innovationsfonden skal det gerne gælde, at man mødes med krav og forventninger, som står mål med indsatsens størrelse – og som samtidig kvalificerer hjælpen, så Innovationsfonden sikrer, at midlerne altid gør en forskel, skaber en fremdrift og sikrer en udvikling i den enkelte virksomhed. Det er også vigtigt, at Innovationsfonden agerer på tværs af landet. Derfor er det også et godt signal, at første årsmøde blev holdt i Odense. Det er også en del af aftalen, at Innovationsfonden skal sikre regionale kontaktmuligheder.

Vi har naturligvis til gode at se, hvordan det reelt fungerer. Derfor er jeg meget spændt på at følge Innovationsfonden, og naturligvis vil jeg holde den fast på dens opgaver på trods af armslængdeprincippet.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Henrik Thulesen Dahl

MF (DD)
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

0:000:00