DI: Den hurtige anvendelse af forskning under coronakrisen skal fastholdes

DEBAT: Coronakrisen har skabt et fast track fra forskning til konkrete løsninger. Det skal vi holde fast i også efter krisen, mener DI.

Når samfundet langsomt genåbner, skal vi holde fast i den motorvej, som der med coronakrisen er skabt fra forskning til nye løsninger, skriver Mette Fjord Sørensen. — Når samfundet langsomt genåbner, skal vi holde fast i den motorvej, som der med coronakrisen er skabt fra forskning til nye løsninger, skriver Mette Fjord Sørensen.Foto: DI/Hans Søndergård

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, DI

Vi står midt i en af de værste sundheds- og økonomiske kriser i nyere tid.

Covid-19 har omvæltet vores hverdag og tvunget os til at ændre vores dagligdag og rutiner.

Sygdommen har udfordret vores samfundsmodel i en grad, som vi ikke har set i nyere tid.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Samtidig kan vi ikke længere være i tvivl om, at forskning har en helt afgørende rolle i vores samfund.

Vi er bogstavelig talt sendt hjem, fordi vi gennem epidemiologisk forskning kunne forudsige, at vores samfund ville blive voldsomt udfordret, hvis vi ufortrødent fortsatte dagligdagen som hidtil.

Krisen har skabt en fornyet forståelse for, at vi kan skabe forskningsbaserede løsninger – også på den korte bane. Det er som om, krisen har bygget en motorvej for vidensudveksling.
Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, DI

Vi kan dagligt læse om forskere, som er på vej med en ny vaccinemulighed, en ny testmetode eller en ny behandlingsmetode. Og forskere rådgiver vores ministre om de nødvendige adfærdsregulerende tiltag.

Ny vej for vidensdeling
Det står også klart, at forskerne gør det ikke alene. Coronakrisen har vist, at vi, når vi arbejder tæt sammen om at skabe nye robuste løsninger, kan være virkelige effektive.

Ny viden bliver i en hidtil uhørt hastighed forsøgt omsat til nye løsninger, tiltag og teknikker samt nye produkter.

Nye partnerskaber er opstået på ingen tid. Forskere, virksomheder, fagforeninger, private fonde og myndigheder står sammen side om side med det mål for øje at løse de presserende udfordringer, som covid-19 har skabt.

For eksempel har forskere fra AU fået finansiering af Carlsbergfondet til at skabe et ”early warning”-system, som skal understøtte den politiske beslutning om, hvornår vi kan åbne samfundet mere op.

Krisen har skabt en fornyet forståelse for, at vi kan skabe forskningsbaserede løsninger – også på den korte bane. Det er som om, krisen har bygget en motorvej for vidensudveksling.

Forskningen skal videre fra de akademiske miljøer
Den motorvej er lige præcis en af de anbefalinger, som et internationalt evalueringspanel i efteråret kom med i forbindelse med evaluering af det danske innovationssystem. Der mangler fælles retning og fart fra ideen bliver skabt, til den kommer ud i virkeligheden.

Nogle af de udfordringer, som det internationale ekspertpanel peger på, er medvirkende til, at vi ifølge panelet ikke får nok ud af forskningen i Danmark.

Et af problemerne, som det internationale panel peger på, er, at innovation i højere grad skal prioriteres på universiteterne.

Forskningen skal ikke cirkulere i lukkede akademiske miljøer, derimod skal nye ideer afprøves, skaleres og implementeres i samarbejde med private aktører. Og forskningen skal lade sig inspirere til nye ideer af de udfordringer, som opstår på fabriksgulvet eller i børnehaven.

Læs også

DI: Samarbejde mellem forskere og virksomheder er til begges gavn

Debat

Jeg ved, at der er taget mange skridt i den rigtige retning på universiteterne. Men det er, som det internationale panel også peger på, et problem, at universiteternes arbejde med innovation ikke er finansieret.

For dermed må innovationsindsatsen leve på andres goodwill, og så er der overhængende risiko for, at resultatet bliver en zigzagkurs, hvor retningen skifter, når fokus ændrer sig, og pengene udebliver.

Innovation kræver dedikation og penge, så når det kommer til arbejdet med innovation, skal vi væk fra at springe fra tue til tue, vi skal væk fra projektfokus og i stedet have fokus på at bygge de rette strukturer for en sammenhængende innovationsindsats.

Her spiller universiteterne en afgørende rolle.

Vi skal hold fast i fast track
”Mest af alt holder jeg af hverdagen”, skrev Dan Turèll, og jeg savner virkelig hverdagen efter seks uger i isolation.

Nu begynder samfundet lige så langsomt at genåbne. Når det sker, skal vi holde fast i den motorvej, som der med Coronakrisen er skabt fra forskning til nye løsninger.

For vi har brug for et fast track fra viden til løsninger – eksempelvis de løsninger, som vi har brug for i forbindelse med den grønne omstilling af vores samfund, men det kræver, at vi er ambitiøse, og at vi har fokus på at løse udfordringerne.

Og samtidig kræver det, at vi prioriterer og finansierer universiteternes arbejde med innovation, så vi kan fastholde fokus på at skabe forskningsbaserede løsninger på vores udfordringer.

Opfordringen herfra skal således være ikke at spare på forskning og samtidig afsætte dedikeret finansiering til universiteternes innovationsindsats. For der er masser af potentiale i vores forskning.

Coronakrisen har vist en vej. Lad os holde fast i den.

Politik har aldrig været vigtigere