Direktør: Forskernetværk skal fremme dansk innovation

Danmark er netop gledet fra en sjetteplads sidste år til en niendeplads i år på Globale Innovation Index opgjort af FN-organisationen WIPO.

Som direktør for innovationsplatformen Linx ser jeg det som et trist vidnesbyrd om, at vores forskningskroner bør og skal bruges bedre.

Innovationsplatforme som Linx – et koncept, Danmark har brugt mange år og penge på at udvikle – er ét muligt instrument.

En platforms virke er at sammenføre forskere og erhvervsliv i direkte samarbejder. Linx’ virkeområde er at udbrede brugen af stråling, for eksempel røntgenstråling, som et innovationsværktøj i erhvervslivet.

Strålingsteknikker tilbyder blandt andet muligheden for at se ind i produkter eller processer i ekstrem forstørrelse. Vi kan se molekylerne i lægemidler, metalblandingers opførsel på atomniveau, fibrene i isolationsmaterialer, vand, der trænger igennem plastbeskyttelse, og meget mere.

Effektiv sammenføring af erhvervsliv og universiteter er selvsagt umulig uden stærke forskningsmiljøer.

Jacob Becker-Christensen
Direktør, Linx

Forskere kan være svære at finde

Effektiv sammenføring af erhvervsliv og universiteter er selvsagt umulig uden stærke forskningsmiljøer. Men den er især umulig uden stærke kommunikationskanaler på tværs af universiteter og videnskabelige discipliner. Kort sagt, den er umulig uden netværk.

Eksempel: En virksomhed kommer til Linx for at udvikle en idé, et koncept eller med behov for problemknusning. Vi kan da visitere til et GTS-institut (Godkendt Teknologisk Service-institut), hvis sagen håndteres bedst dér.

Alternativt kan vi kontakte de rette universitetsforskere. Men hvem? Og hvorhenne? Der er tusinder af forskere.

I praksis er det umuligt for en tredjepart som en innovationsplatform at skabe en ’telefonbog’ over alle på sit innovationsområde.

Netop indenfor strålingsområdet findes imidlertid sådan et netværk – en levende telefonbog, og for Linx en ekstrem luksus. Netværket hedder DanScatt og omfatter forskere i Danmark med stråling som et primært forskningsværktøj. 

DanScatt modtager endda som noget særligt offentlige midler, så netværket kan løfte sin egen forskningsagenda på tværs af Danmark.

Brobygning forener virksomheder og universiteter

Universitetsforskningen i DanScatt er hovedsagelig materialeforskning indenfor alt fra almindelig konstruktion over lægemidler, medico og fødevarer til hightech som ion-batterier, katalysatorer og solceller.

Alt det foregår altså i ét netværk, én ressource, ét samlet træk, hvor danske forskningskroner løfter én koncerteret agenda. Det nyder Linx godt af. Vi skal jo netop udbrede hele strålingsområdet til erhvervslivet.

Og hvordan det? Ved at tydeliggøre for erhvervsaktørerne, hvordan universiteterne kan hjælpe med deres problemer og derefter ved at oversætte industrielle udfordringer til et sprog, forskerne kan eksekvere på.

Flere forskernetværk som DanScatt, der med penge i ryggen løfter en dagsorden, ville være et ekstremt plus for Danmark og for dansk innovation.

Jeg ser her et særligt potentiale for Innovationsfondens kommende Innomissions. De tilsigter en række store, ambitiøse partnerskaber, der skal løfte forskning og innovation på tværs af den grønne dagsorden. 

Platforme som Linx kan hjælpe med rækkevidde og synlighed overfor erhvervslivet, men vi skal have noget seriøst at tilbyde.

Jacob Becker-Christensen
Direktør, Linx

Netværk og platforme er vejen frem

Det er en massiv indsats med ekstrem bredde og en, jeg – baseret på års erfaring – spår vil gavnes stærkt, hvis der parallelt finansieres (eller stiftes) matchende forskernetværk såsom DanScatt.

Jeg ser deres tilstedeværelse som en motor - en drivkraft, der indenfor netværkets område kan forkorte rejsetiden mellem alle trin på hele den nedre halvdel af TRL-skalaen (”Technology Readiness Level” - skalaen for hvor tæt en teknologi er på markedet).

Netværkene støber altså kort sagt et fundament under alle de mere markedsnære innovationsinitiativer, der foregår med erhvervsaktørerne, og tilfører viden fra alle dele af landet.

Platforme som Linx kan hjælpe med rækkevidde og synlighed overfor erhvervslivet, men vi skal have noget seriøst at tilbyde.

Den kombinerede recept

Og intet er mere værdifuldt end at sige til en virksomhed; ”vi er din nøgle til landets samlede universitetsressourcer på det her område”.

Et løfte, som imidlertid klinger hult uden forskernes hjælp og velfungerende netværk, vi kan tappe ind i.

Derfor: Hvis Danmark skal op ad Globale Innovation Index frem mod 2030, bør vores politikere og øvrige ledere i det offentlige innovationssystem indløse den kombinerede recept af (1) innovationsplatforme såsom Linx, (2) finansierede forskernetværk såsom DanScatt og (3) begges kobling med store forskningsdagsordener såsom Innomissions.

Det er en treenighed, jeg ser som ekstrem værdifuld. Og den mangler blot solid opbakning og en marginal omkanalisering af de danske forsknings- og innovationsmidler.