Djøf om offentlige forskningsmidler: Afgørende, at vi ikke kun tænker teknologi

Som juridisk og samfundsvidenskabelig forsker er man fra starten bagud på point i en enhver debat om prioritering af forskningsmidler.

For det kan godt være, at den viden man opdyrker, kan hjælpe kommunale sagsbehandlere til at blive bedre rustet til arbejdet med samfundets mest udsatte. Eller kan bidrage til et mere kvalificeret og nuanceret vidensgrundlag for beslutningstagerne.

Men vi kurerer jo ikke ligefrem kræft. Og det er heller ikke os, der historisk har spaltet atomer, fundet miljømæssigt mindre belastende transportformer eller har opfundet velfærdsteknologi til støtte for vores ældre medborgere.

Det samme kan siges om vores kolleger fra de humanistiske fag; når det virkelig brænder på, foretrækker ’samfundet’ en læge frem for en ekspert i Søren Kierkegaards tidlige forfatterskab.

Forskning, der skaber vækst
Billedet understøttes delvist af Forskningsalliancens rapport ’Danmark skal sikre vækst og velfærd’, der kommer med en klar opfordring om mere offentlig finansiering af forskningen.

Men som også fremhæver, at særligt forskning fra naturvidenskabelige og tekniske forskningsområder efterspørges af danske virksomheder, og at netop denne type forskning derfor i højere grad end for eksempel samfundsvidenskabelig forskning, skaber vækst.

Der er grund til at være meget bekymret, hvis dette argument bruges til at lade endnu større dele af de offentlige forskningsmidler tilfalde de naturvidenskabelige og tekniske områder på bekostning af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning.

Der er vækst og økonomisk fremgang i vacciner, men der er også meget at tjene på, at børn ikke forlader skolen uden at kunne læse

Caroline Adolphsen
Lektor og ph.d., Aarhus Universitet og formand for Djøfs Udvalg for Undervisning og Forskning

Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvad det er for et samfund, vi vil have, og hvilken viden, vi har brug for til at sikre et demokratisk og bæredygtigt velfærds- og videnssamfund.

Er det kun den viden, der efterspørges af virksomhederne, eller er det også den viden, samfundet bredere set har behov for?

Og den gode tekniske og naturvidenskabelige forskning skal ud af laboratorierne og ud i virksomhederne – og ud til brugere/borgere. Her er der brug for andre fagligheder. Alene kan vi ikke ret meget.

Sammen kan vi finde og realisere de løsninger, der kan bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer som eksempelvis klimakrisen.

Ikke kun teknologi
Det er efter Djøfs opfattelse helt afgørende, at vi har et bredere fokus og ikke kun tænker teknologi.

Hvordan sikrer vi for eksempel, at alle børn i Danmark får en ordentlig skolegang og at samfundets allermest udsatte behandles med den værdighed og respekt, som må være grundstenen for en retsstat?

Der er fortsat brug for, at det offentlige løfter forskningsbevillingerne og sikrer, at disse midler fordeles med et bredere samfundssigte for øje.

Caroline Adolphsen
Lektor og ph.d., Aarhus Universitet og formand for Djøfs Udvalg for Undervisning og Forskning

Hvem råber vagt i gevær, når lovgivere bevæger sig for langt væk fra grundrettighederne, og hvem bidrager med et kvalificeret beslutningsgrundlag, når der skal diskuteres øremærket barsel eller kønskvoter i bestyrelser?

Der er vækst og økonomisk fremgang i vacciner, men der er også meget at tjene på, at børn ikke forlader skolen uden at kunne læse, at forældre ikke bruger årevis på at skændes om samvær og forældremyndighed, og at vores embedsværk klædes bedre på til at navigere i det højspændte arbejde med at føre den til enhver tid værende regerings politik og samtidig stå imod, når der fra politisk hold gås på kompromis med retssikkerheden.

Den seneste tid har vi set alvorlige, politiske angreb på navngivne forskere og forskningsfelter. Jeg vil kraftigt advare mod, at Folketinget forlader armslængdeprincippet og vil detailstyre forskningen.

Tværtimod er der fortsat brug for at det offentlige løfter forskningsbevillingerne og sikrer, at disse midler fordeles med et bredere samfundssigte for øje.

Det er fint med økonomisk vækst på den meget korte bane, men der skal også være råd til at forske i, hvordan vi skaber et ordentligt samfund for både erhvervslivet, de mest udsatte borgere og alle os midt imellem.