S: Dansk forskning skal målrettes de samfundsudfordringer, vi står over for

Socialdemokratisk forskningspolitik handler i høj grad om at prioritere og målrette forskningsmidler til de områder, der kan hjælpe os med at løse de samfundsudfordringer, vi står over for.

Men det er vigtigt, at finansieringen udgøres af en kombination af offentlige og private midler.

Derfor skal forskning målrettes
Der er mange gode grunde til at målrette dansk forskning. For det første er det en måde at sikre, at vi kan imødekomme de samfundsudfordringer, vi står overfor - nationalt såvel som globalt.

For det andet er det gunstigt for dansk økonomi, at vi målretter forskning efter områder, som vi har stort potentiale inden for.

Og for det tredje handler det om, at danskerne skal have gavn af de forskningsmæssige investeringer, vi foretager.

For eksempel er områder som life science og grøn omstilling essentielle i forhold til at løse aktuelle globale udfordringer. Det gør efterspørgslen efter ny viden på de områder stor. Derfor er der også store faglige og økonomiske potentialer i dem.

I Danmark har vi et rigtigt højt, fagligt niveau og stor ekspertise inden for begge områder. Det udmærker sig for eksempel ved, at vi eksporterer for 108 milliarder kroner årligt og beskæftiger 83.000 mennesker inden for life science.

Tilsvarende har vi en stor forskningsspecialisering på det grønne område for eksempel inden for energieffektive bygninger og energisystemer.

Danskerne skal have gavn af de forskningsmæssige investeringer, vi foretager 

Bjørn Brandenborg (S)
Medlem af Folketinget og forhenværende forskningsordfører

Det er derfor områder, der kan hjælpe os med at løse aktuelle samfundsudfordringer – både nationalt og globalt – og som samtidig kan gavne dansk økonomi og erhvervsliv. Det sikrer, at investeringerne er til gavn for de enkelte virksomheder, borgere og samfundsøkonomien.

Positivt, at private bidrag stiger
Vender vi blikket mod finansieringen, mener vi i Socialdemokratiet, at det skal ske ved en kombination af offentlige og private midler.

Og det hænger tæt sammen med behovet for målrettet forskning.

For erhvervslivet og private fondes bidrag til dansk forskning har den store fordel, at de i udgangspunktet er målrettet, de udfordringer, vi står overfor. Derfor er det positivt, at de private bidrag til dansk forskning er steget igennem en årrække, som vi blandt andet kan læse i Akademikerbladet.dk.

Samtidig er det vigtigt, at vi også med de offentlige midler tør at prioritere de områder, der kan gavne danskerne og vores samfundsudvikling. Det er blandt andet baggrunden for, at vi har prioriteret ekstra midler til forskningsområdet og målrettet 2,7 milliarder til grøn forskning med forskningsreserven.

Når det er sagt, skal målrettet forskning ikke erstatte den frie forskning. Derfor skal vi holde fast i de frie statslige basismidler, som kan anvendes på tværs af fagområder.

Så vi er helt enige med Forskningsalliancen om, at vi igennem investeringer i forskning lægger fundamentet for en bæredygtig, økonomisk vækst. En vækst, som er med til at sikre vores fremtidige velfærd og dermed er til gavn for danskerne.

Men vi mener, det er vigtigt, at investeringerne udgøres af en kombination af offentlige og private midler.

Særligt fordi det sikrer, at der både er plads til fri og målrettet forskning, og fordi det øger kvaliteten af vores forskning, når den udgøres af et samspil mellem virksomheder, offentlige institutioner og det omkringliggende samfund.