Djøf: Tid, penge og muligheder

Af Tue Anders Johansson
Formand for Djøf Studerende

Nogle gange må man bare læne sig tilbage og ryste lidt på hovedet. Hver måned er der nye påfund fra det etablerede samfund, som er med til at besværliggøre de studerendes muligheder for at træffe valg. Valg, som skal kvalificere dem til at blive attraktive medspillere på arbejdsmarkedet. Med fremdriftsreformens indtog i den uddannelsespolitiske virkelighed har flere debattører, som ikke længere sidder på skolebænken, advokeret for, at fremdriftsreformen får de studerende hurtigere igennem studiet og dermed hurtigere i gang på arbejdsmarkedet. Som studerende må jeg indfinde mig under præmissen, at tid er penge også i uddannelsesfavør.

Ringere muligheder for at komme i praktik
Med fremdriftsreformen er man som studerende forpligtet til at tage 30 ECTS-point på hvert semester, altså be on track, lige meget hvad der ellers kan ske eller tilbyde sig. Samtidig med at vi skal være hurtige for ikke at være en underskudsforretning, proklamerer erhvervslivet, at vi skal sørge for at have relevant erfaring, inden vi rammer arbejdsmarkedet. 

Mulighederne for at tage et år på arbejdsmarkedet på halv studietid er blevet fjernet, men en af de valgmuligheder, som stadig er valgfrit på mange uddannelser, er muligheden for at tage i praktik enten herhjemme eller i udlandet. Praktikken er et fuldtidsarbejde, hvor man har tilrettelagt sin uddannelsestid inden for arbejdstiden. Herudover skal studerende producere én eller flere akademiske opgaver ved siden af praktikken for at få de 30 ECTS. Dermed overstiger den studerendes ”arbejdsuge” hurtigt de 37 timer.

Besværligt at opretholde et studiejob
Normalt har den studerende udover studiet også et studiejob for at supplere SU’en til at klare de daglige omkostninger og få erfaring. Når den studerende er i praktik, er det ofte besværligt at opretholde et studiejob, da arbejdsugen allerede er fyldt op med både praktik og studie. Derfor har det tidligere været sådan, at nogle arbejdspladser tilbyder et supplement til praktikopholdet, så den studerende ikke kommer ud i økonomisk underskud, mens de varetager praktikken.

I den seneste måned har der været stor debat om den løsning, da det af flere instanser bliver påpeget som dobbeltforsørgelse. Denne tanke er absolut rimelig, hvis der er tale om en journalistpraktikant eller en sygeplejeskestuderende, som under praktikken får en decideret praktikløn. Det er ikke tilfældet som universitetspraktikant, her får du kun din SU, og på nogle arbejdspladser tilbyder de et moderat tilskud, som sjældent overstiger 3000,- om måneden. Det gør, at praktikken stadigt er en attraktiv og mulig option.

I praktikken leverer den studerende både akademisk arbejde, som er værd 30 ECTS-point og en arbejdsindsats på 37 timer om ugen. 

Tue Anders Johansson
Formand for Djøf Studerende

Studerende skal nok være hurtige, det valg er jo truffet for os. Samtidigt vil mange gerne imødekomme erhvervslivets efterspørgsel om erfaring, så de også vil ansætte os efter uddannelsesspurten. Praktikopholdet er en spændende og lærerig måde at kombinere tempo og erfaring. Men for studerende er tid og penge absolut også essentielle faktorer.

Der skal være balance
Det at fjerne mulighederne for at få et tilskud eller besværligøre dem med bureaukratisk dokumentation er en kæp i hjulet for, at studerende kan imødekomme de krav, som omverdenen stiller. Samtidigt er det også en forældet forståelse, at studerende kan arbejde i døgndrift og leve af kopnudler. I praktikken leverer den studerende både akademisk arbejde, som er værd 30 ECTS-point og en arbejdsindsats på 37 timer om ugen. 

Understøt nu de muligheder, som kan være med til at højne og kvalificere de studerende til arbejdslivet. Det virker omsonst og misforstået, at det nu er et problem, at den studerende modtager et moderat tilskud for at yde en ekstra ordinær indsats ved både at have studieopgaver og praktik. Der skal være balance, det er ikke rimeligt at fratage de studerende mulighederne eller lysten, fordi de bliver presset på tid og økonomi.