DM: Sander ignorerer frihedsgrader

NOTE: Den danske universitetslov lever ikke op til internationale standarder for frihedsgrader, siger Dansk Magisterforening (DM), der nu vil få sagen afprøvet hos UNESCO.
Kasper Frandsen

Videnskabsministeren bagatelliserer frihedsproblemet ved at henvise til, at han skam ikke hører klager. Det skyldes, at han kun kommunikerer med toppen af systemet, dvs. universiteternes bestyrelsesformænd.

Ingrid Stage
Formand for Dansk Magisterforening
Den danske universitetslovs frihedsgrader skal nu afprøves over for den internationale UNESCO-deklaration, efter at en undersøgelse fra den engelske forsker Terrence Karran, Lincoln Universitet, viste, at de danske frihedsgrader er helt i bund i vestlig sammenhæng.

Klagen bliver indbragt, fordi videnskabsminister Helge Sander (V) har nægtet at indgå i diskussioner af de danske frihedsgrader:

"Videnskabsminister Sander har blot erklæret, at Danmark skam lever op til alle internationale konventioner og anbefalinger. Hvis han er så sikker i sin sag, kan det undre, at han har afvist at indgå i diskussioner af frihedsgraderne i den danske lovgivning. Men nu får vi det prøvet hos UNESCO," fortæller formand Ingrid Stage fra DM, som står bag klagen, til forskeren.dk.

Lever ikke op til egne anbefalinger
Konkret går klagen på, at den danske universitetslov på flere områder ikke lever op til UNESCOs anbefalinger i § 26-30, hverken formelt eller i implementeringen.

"Regeringen er blevet forelagt spørgsmålet, men omtaler det stedmoderligt ved at forklare, at disse paragraffer skam var møntet på, hvordan man burde oprette universiteter med frihedsgrader i den tredje verden som et led i dansk ulandsbistand. Det er jo en absurd bagatellisering, at ulande skal leve op til anbefalingen, men Danmark behøver det ikke," siger Ingrid Stage.
 

Indskrænkning af frihedsgraderne kamufleres
Ingrid Stage mener ikke, universitetsverdenen længere kan leve med en snigende indskrænkning af frihedsgraderne. I modsvar henviser Helge Sander til, at forskningsfrihed er nævnt i lovens § 17, stk. 2.

"I praksis er frihedsgraderne blevet en illusion, fordi universitetsledelserne har muligheden for at indskrænke. Det kan ske gennem 'instruktionsbeføjelsen', hvor en leder kan pålægge en forsker at udføre bestemte opgaver - og dermed udelukke andre. Det kan ske gennem strategiske indramninger af, hvad forskerne skal/må forske i. Og det sker med fusionen af sektorforskningen, hvor grænserne mellem fri forskning og ekstern bestillingsforskning ('myndighedsopgaver') tilmudres. Det nye fusionsuniversitet er enestående i international sammenhæng," forklarer Stage.

"Videnskabsministeren bagatelliserer frihedsproblemet ved at henvise til, at han skam ikke hører klager. Det skyldes, at han kun kommunikerer med toppen af systemet, dvs. universiteternes bestyrelsesformænd. Og det skyldes, at der er konstrueret et topstyret system, hvor folk længere nede i systemet dukker hovedet. Begrænsningerne sker ikke åbenlyst, men indirekte nede i systemet," siger hun.

Stage tager igangværende protest-underskriftsindsamlinger imod indskrænket forskningsfrihed som udtryk for, at der er utilfredshed i miljøet.

Sander lover at rette sig efter internationale standarder
Klagen indsendes, inden den danske universitetslov evalueres. UNESCOs anbefalinger er ingen bindende lovsamling, og derfor kan de ikke pålægge regeringen at revidere universitetsloven:

"Helge Sander har erklæret, at han er sikker på, at universitetsloven lever op til alle internationale konventioner og anbefalinger, så vi går da ud fra, at hvis UNESCO konstaterer, at det gør Danmark ikke, at så vil han revidere den danske lovgivning," konstaterer Ingrid Stage.
 
Klagen ligger klar til at blive sendt, men DM har indskudt en mellemfase, hvor den forelægges for ministeriet "til kommentering før afsendelse," som Ingrid Stage formulerer det. Klagen forventes afsendt i maj.

Dokumentation

Universitetsloven
Afsnit: Institutter og institutleder

§ 17. Forskning og undervisning foregår normalt ved institutter.

Stk. 2. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Stk. 3. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have undervisningserfaring.

Stk. 4. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning.

Stk. 5. Hvor der undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1, varetages institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1.


0:000:00