DTU Space: Udnyt rummets tiltrækningskraft

Af Kristian Pedersen
Direktør for DTU Space

Rummet er et område i vækst, og det undergår store omvæltninger i disse år. Det globale marked for rumaktiviteter var i 2014 på godt 2.100 mia. kr. – en vækst på 9 procent fra 2013 (ifølge The Space Report 2015: The Authoritative Guide to Global Space Activity).

Desuden er hele rumsektoren under forandring. Private rumvirksomheder bliver en stadig større drivkraft i udviklingen, primært drevet af udlicitering af opgaver fra NASA, men også resten af verden er godt på vej. ”New space” er allerede en realitet.

I mange år har de store rumagenturer som NASA og ESA sat dagsordenen, og rumaktiviteter har derfor været drevet af stærke statslige og strategiske interesser. Nu bliver rumaktiviteter i højere grad en del af det ”almindelige” marked, hvilket tilfører nogle helt nye ressourcer til rumbranchen. Mest tydeligt ses det ved, at stærke individuelle aktører, f.eks. Elon Musk med SpaceX og Richard Branson med Virgin Galactic, er gået ind med store armbevægelser.

Desuden har Google, Apple og Facebook lanceret projekter, hvor de vil dække det meste af kloden med internet vha. balloner, højtflyvende droner eller småsatellitter. Derudover er der en underskov af mindre (profilerede) virksomheder, der har deres egne nye projekter, eller som vil være oplagte underleverandører til nogle af de mere højtflyvende projekter nævnt ovenfor.

Rumområdet er således blevet mere ”broget”, og det er kommet mere ”ned på jorden”, hvilket giver nye muligheder for nye og mindre spillere. Man behøver ikke nødvendigvis mange årtiers erfaring med rumprojekter og en stab på tusindvis af medarbejdere for at kunne være med.

Vi skal selvfølgelig imødekomme de unges lyst til at deltage i udforskningen af universet og vores egen klode i en tid, hvor efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater vokser.

Kristian Pedersen
Direktør for DTU Space

Telekommunikationsområdet har i en årrække fungeret på markedsvilkår. Jordobservationsområdet er ved at blive næste område, der drives kommercielt. BRIC landene har alle etableret deres egne rumprogrammer, hvor satellitter bruges til at håndtere ressourcer, katastrofesituationer, monitorere klimaændringer, vejr osv. Dette giver nye muligheder for danske virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder for at udnytte eksisterende styrkeområder og opdyrke nye kompetencer.

Unge skal drive udviklingen
Hvis Danmark skal deltage i denne nye bølge af rumaktiviteter, ”new space”, må vi have tilstrækkelig fokus og ambitionsniveau, dvs. en rumstrategi og et rumagentur til at koordinere og fremme aktiviteter. Desuden skal vi naturligvis have dygtige unge mennesker med den rette indstilling og uddannelse til at drive udviklingen.

Heldigvis har rummet en utrolig stærk iboende fascinationskraft, som helt naturligt tiltrækker ikke mindst unge mennesker. Hvem har ikke spekuleret over store spørgsmål som: Hvordan blev Jorden skabt? Er vi alene i Universet? Hvad er mørkt stof og mørk energi? Og rumaktiviteter har formidable teknologiske udfordringer, som f.eks. hvordan bringer vi mennesker til Mars – og sikkert hjem igen, og hvordan udvikler vi superfølsomme instrumenter til at måle fysiske parametre på jorden fra satellitter i baner flere hundrede kilometer over hovedet på os?

Vi skal selvfølgelig imødekomme de unges lyst til at deltage i udforskningen af universet og vores egen klode i en tid, hvor efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater vokser. Det er selvsagt ikke alle unge mennesker med en astronaut i maven, som når at få en tur ud i rummet.

Men uanset indgangsvinklen til uddannelsen finder langt de fleste studerende i løbet af deres studier ud af, at der er utroligt mange spændende karriereveje, når man har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Og unge mennesker med viden om højteknologi og naturvidenskab er nødvendige, for at vi kan løfte de store samfundsudfordringer vi står overfor indenfor eksempelvis klima, energi, fødevarer og sundhed.

Rummet har i sig selv et unikt potentiale, og rummet har en vidunderlig fascinationskraft. Danmark har lige nu en enestående chance til at udnytte den megen opmærksomhed om Andreas Mogensens rummission til at optage tilstrækkeligt med unge mennesker inden for de vitale tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, så Danmark både kan udnytte potentialet i ”new space” og løse de store samfundsudfordringer.