EVA: Værn om lokale uddannelser

Af Jakob Rathlev
Områdechef, EVA

Når de videregående uddannelsesinstitutioner i højere grad skal bidrage til vækst og erhvervsfremme gennem øget regionalt videnssamarbejde, er det ikke uden betydning, om uddannelserne samles i de store byer eller fortsat ligger spredt med mange, lokale uddannelsesudbud. Det gælder ikke mindst for samarbejdet med små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som regeringen vil give lettere adgang til viden fra de videregående uddannelsesinstitutioner.

Professionshøjskolerne og navnlig erhvervsakademierne er særligt interessante i den sammenhæng på grund af deres tætte kobling til praksis og til erhvervene. De bidrager til vidensoverførsel til virksomhederne på flere måder. Dels uddanner de unge mennesker til arbejdsmarkedet og laver videre- og efteruddannelse for virksomhedernes medarbejdere.

Dels indgår de i udviklingsprojekter sammen med virksomhederne – både i form af studenterprojekter og mere formaliserede former for videnssamarbejde. For mange af samspilsformerne mellem uddannelsesinstitutioner og SMV’er har den fysiske afstand stor betydning.

Små udbud
Studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier kommer ofte fra det område, hvor uddannelserne ligger, og her bosætter de sig også ofte efterfølgende. Det viser blandt andet analyser fra Center for Regional- og Turismeforskning. En lukning af et uddannelsessted vil derfor både få betydning for områdets studiesøgende og for det lokale udbud af nyuddannede med ny viden til virksomhederne.

Evalueringen af erhvervsakademierne i 2013 viste, at kimen til mange samarbejdsprojekter mellem institutioner og virksomheder lægges i forbindelse med de studerendes praktikperioder. Det vil formentlig være svært at fastholde en virksomhed som praktiksted, hvis de studerende skal rejse langt, og derfor vil længere afstande med stor sandsynlighed påvirke det generelle videnssamarbejde mellem institutioner og virksomheder i yderområderne.

Der kan være et paradoks i, at de videregående institutioner sideløbende med kravet om øget regionalt vidensamarbejde skal håndtere omfattende besparelser, der alt andet lige kan føre til færre lokale uddannelsesudbud på sigt.

Jakob Rathlev
Områdechef, EVA

Mange af udbuddene uden for Danmarks store byer er relativt små. 27 procent af udbuddene uden for de ti største byer optager 30 eller færre studerende om året. Det samme gælder kun for 14 procent af udbuddene i de ti største byer. Kvaliteten af små udbud er og bliver et varmt emne i den uddannelsespolitiske debat, men kvaliteten er tilsyneladende fin, selvom det modsatte ofte fremføres i debatten.

I 2014 undersøgte EVA, om der var kvalitetsudfordringer på de små udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Ud fra indikatorer om beskæftigelsesgrad, karakter i afgangsprojekt og frafald var der ingen klar sammenhæng mellem udbudsstørrelse og kvalitet. En fjerde indikator om akkrediteringsafgørelser viste dog, at de små og mindre udbud med op til 70 nye studerende om året havde større udfordringer end de store.

Udfordringerne hang blandt andet sammen med en lille underviserstab på de små udbud, men institutionerne kunne i alle tilfældene organisere sig ud af problemerne, så de opnåede en positiv akkreditering i anden omgang, om end det var løsninger, der kostede ekstra.

Brug for en særlig indsats
Der kan være et paradoks i, at de videregående institutioner sideløbende med kravet om øget regionalt videnssamarbejde skal håndtere omfattende besparelser, der alt andet lige kan føre til færre lokale uddannelsesudbud på sigt.

Professionshøjskolerne og de fleste erhvervsakademier er vidt forgrenede institutioner med et stort dækningsområde og med flere udbud af de samme uddannelser. De vil naturligt være tilskyndet til at se på de besparelsesmuligheder, der ligger i at udbyde de samme uddannelser færre steder.

Her vil det i høj grad være udbuddene i de mindre byer, som er sårbare, fordi de typisk har færre studerende og mindre hold og derfor er dyrere i drift. Opretholdelse af lokale udbud kræver en prioritering – ikke blot af uddannelsesinstitutionerne, men også af andre aktører.

Hvis vi i Danmark vil fastholde, at der også i yderområderne er uddannelsesmiljøer tæt på borgerne og de lokale arbejdspladser, er der brug for en særlig indsats. Her har uddannelsesinstitutioner, kommuner, regioner og regering i fællesskab et stort og vigtigt ansvar for at bære de små udbud sikkert gennem den næste tid.

Ellers risikerer vi, at byer som Hadsten, Nødebo, Skive, Thisted, Rønne, Hobro og Grenaa følger efter fx Holbæk, Haslev og Skårup som nye hvide pletter på Danmarkskortet for videregående uddannelse. Måske man i de kommende taxameterforhandlinger også bør have en drøftelse af, hvordan man bedst værner om de lokale uddannelsesmiljøer.