Fem pointer om samspillet mellem videnskab og politik under corona: Politikerne låner videnskabens legitimitet

Videnskabsfolk rykkede frem på forreste række i borgernes og politikernes bevidsthed, da corona kom til Danmark. De skulle fortælle os, hvordan virus spreder sig, og hvad befolkningen tænker om den.

Men samtidig fandt vi ud af, at videnskaben udvikler sig hele tiden. Grønne og røde kurver kan fortolkes, og vacciner kan rulles tilbage.

Derfor var der på folkemødets fredag lagt op til en debat om, hvor grænsen skal sættes mellem videnskab og politik.

Professorerne Lone Simonsen og Michael Bang Petersen var sat i stævne med chefredaktør Rune Lykkeberg og folketingsmedlem og formand for epidemiudvalget Stinus Lindgren (R). 

Her får du fem pointer fra debatten.

1. Politikerne låner videnskabens legitimitet

Én af de interessante pointer om politikernes brug af videnskab kom fra Michael Bang, der forsker i adfærd på Institut for Statskundsskab på Århus Universitet.

”Nogle gange har man en opfattelse af, at politikerne gerne vil låne noget af den faglige legitimitet, for at sige, at det her er fagligt begrundet,” lød det fra professoren, som under corona er blevet kendt for Hope-projektet, der har bidraget med data og viden om danskernes adfærd og holdninger.

Michael Bang Petersens fulgte op med en opfordring til politikerne om at tænke over, hvornår de kan læne sig op ad forskerne, og hvornår de selv må stå på mål for deres beslutninger.

2. Politikerne må bruge viden, som de vil

Epidemiolog Lone Simonsen fra Roskilde Universitet pointerede, at hun er meget bevidst om, at hun kun kan præsentere viden om et spor – nemlig hendes eget fagområde, sundhed. Derefter må politikerne gøre med den viden, som de vil.

”Jeg forstår fuldstændig, at når den er leveret, så er det en politisk proces bagefter. Det kan være, det er fordi, det er dyrt, det vi foreslår, eller fordi man bliver ensom,” sagde professoren, som moderator Nynne Bjerre Christensen påpegede, er blevet kendt som corona-Lone under coronapandemien.

Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen stemte i, fordi der, som han siger, er mange forskellige ting, man kan vægte i en politisk beslutning – sociale, økonomiske med mere.

”Derfor skal man have lagt det frem fra flere fagfelter, og så er det op til os (politikere, red.) at tage ansvar for, hvordan vi vægter de forskellige dele, og så skal vi stå på ansvar for den beslutning,” sagde han og understregede, at han synes, han og folketingets politikerne allerede står på mål for meget.

3. Skal vi have et adfærdsvidenskabeligt råd?

Professor Michael Bang Petersen synes, det er misforstået, når beslutningstagere – ifølge ham – tænker, de ikke behøver hjælp til viden om humaniora, og til de beslutninger der handler om menneskers adfærd.

”Politikere er vant til at ringe til nationaløkonomerne, fordi makroøkonomi og nationaløkonomi det er svært. Og de er også vant til at ringe til lægerne. Men de er ikke vant til at ringe til sådan nogle som mig, fordi de tænker, det kan vi klare selv,” sagde han.

Derfor foreslår han, at der tilføjes et ekstra råd, der kan rådgive Folketinget, og det er ikke endnu et om økonomi eller etik – men derimod et adfærdsvidenskabeligt råd.

4. Videnskabelig politik er en interessant dobbelthed

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg kaldte på debatten videnskabeliggørelsen af politik for en ”interessant dobbelthed”.

”På den ene side prøver man som politiker at sige, det her er den videnskabelige nødvendighed, og hvis I gør det, så er i for sandheden. Så der er en videnskabeliggørelse af politik. Og på den anden side er der en politisering af videnskab,” sagde han.

Chefredaktøren tilføjede, at han ikke er fortaler for politikernes "kampagne" mod aktivistisk forskning, når de samtidig beder forskere om at deltage i den offentlige debat, og den holdning var Stinus Lindgreen enig i. 

5. Politikere frygter inkompetente borgere

Michael Bang Petersen fortalte, at han kom ind i, hvad han kalder ”coronacirkusset”, da han tidligt i pandemien havde en opfattelse af, at politikerne frygtede borgerne. Derfor turde man ifølge ham ikke fortælle om de scenarier, man arbejdede med på regeringskontorerne, og det skabte en uklar kommunikation.

”Det er jo generelt set en tendens til, at man ikke har det bedste billede af borgerne. De er følelseslabile, de er ikke-kompetente, og de ved ikke noget om politik,” sagde han og uddybede, at det ikke kun er politikernes skyld.

”På statskundskab har vi uddannet en lang række embedsmænd, hvor vi forelæsning efter forelæsning har sagt, at folk kan ikke finde ud af at tage stilling til noget”. Ifølge Michael Bang Petersen handler det om at være transparent i sin kommunikation.

”Der er masser af forskning, der viser, at folk kan godt håndtere usikkerhed, hvis vi bare lægger det åbent frem og er præcise omkring det. Vaghed, det kan man ikke håndtere. Men usikkerhed, hvis det er præcist forklaret, så kan man godt.”

Professor Michael Bang Petersen var også forbi Altingets live-studie i Allinge, hvor han fortalte nogle af sine pointer fra debatten. Se videoen her: