Forligspartier åbne for SU-ændringer
Morten Øyen
RedaktørTidligere færdiggørelse af uddannelser. Regeringen vil vurdere mulighederne for at justere SU-systemet, så de studerende tilskyndes til at færdiggøre deres uddannelser tidligere. Regeringen vil samtidig evaluere de foreløbige erfaringer med den nye ordning, hvor der beregnes en forhøjet karakter fra den adgangsgivende eksamen, når videregående uddannelse påbegyndes inden for to år fra den adgangsgivende eksamen.
"Vi synes egentlig, det er fint nok, at de unge bliver relativt hurtige færdige med at uddanne sig. Men vi ved endnu ikke, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, så vi må vente og se på deres forslag," lyder det fra Socialdemokraternes Christine Antorini.
Opbakning fra SF og DF
Hos Dansk Folkeparti er man på linje med regeringen, men ønsker dog, at man også ser mere på, hvordan man får unge til at begynde tidligere på de videregående uddannelser:
"Vi har ikke noget imod, at man skaber incitament til unge for, at de kan blive færdige med deres uddannelse. Men vi så også gerne, at man lagde en ekstra gulerod ud, inden de begyndte på en uddannelse - altså en tilskyndelse til at begynde hurtigere på en videregående uddannelse," siger uddannelsesordfører fra Dansk Folkeparti Marlene Harpsøe.
SF afviser heller ikke regeringens ønsker:
"Hvis regeringen på en god og ordentlig måde kommer med bud på, hvordan vi kan få unge mennesker til at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet, så vil vi meget gerne være med til at se på det," siger SU-ordfører fra SF Nanna Westerby.
Hun frygter dog, at regeringen blot vil forringe SU'en, hvilket SF ikke vil være med til. I stedet ser SF gerne, at man også fokuserer på, at unge ikke ender i langtidsledighed, samt at få dem beskæftiget inden for deres respektive fag:
"Her har vi en masse forslag i SF," siger Nanna Westerby.
Radikale er forbeholdne
De Radikales Marianne Jelved kalder sig "forbeholden" over for regeringens udmelding og understreger, det er vigtigt, man ikke laver forslag, der får unge til at stifte yderligere gæld:
"Det er klart, at alle forligspartier kan komme med forslag, og dem vil vi ikke afvise på forhånd. Lad os så se på det. Men hvis det betyder mere gældsætning for unge under uddannelse, så er vi meget forbeholdne," siger Marianne Jelved.
I første omgang vil regeringen vurdere, om forligskredsen er villige til at se på justeringer af det nuværende system. Dernæst skal indspark fra de aktører, det berører, og inspiration fra udenlandske erfaringer tages til efterretning.
Men hos regeringspartierne er man ikke tilbageholdne med beskrive, i hvilken retning man gerne vil have SU-systemet.
Mere økonomisk incitament
Venstres SU-ordfører Sophie Løhde så mange gode ting i Velfærdskommissionens SU-forslag fra 2005:
"Vi kunne godt lide nogle af de ting, Velfærdskommissionen præsenterede med økonomiske incitamenter. Altså bl.a. en bonus for hurtig start og afslutning af uddannelsen," siger Sophie Løhde og understreger, at det økonomiske udgangspunkt for de kommende forhandlinger er den SU-ramme, der er nu.
Også Konservatives forskningsordfører Jørgen S. Lundsgaard er inspireret af Velfærdskommissionens ideer om økonomiske incitamenter, men så også gerne, man i højere grad medtænkte tiden efter studiet:
"Hvis man bliver færdig efter normeret tid, men kommer ud til arbejdsløshed, så kunne man se på, om man skulle tilbyde en studerende at fortsætte i uddannelsessystemet med SU i et ekstra halvt år. Det skal man kunne, hvis man samtidig tager en ''tillægsuddannelse'', som er rettet mod den efterspørgsel, som arbejdsmarkedet måtte have på det givende tidspunkt," siger Jørgen S. Lundsgaard.
Forslag 1:
10. klasse skal målrettes mod elever med svage forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse.
Det har den fordel, at undervisningen fremover i langt højere grad kan fokusere på færdigheder,der kan ruste eleverne til den efterfølgende ungdomsuddannelse. Velfærdskommissionens forslag til at løfte det generelle faglige niveau i grundskolen (se kapitel 3) vil forhåbentligt reducere antallet af fagligt svage elever mærkbart på længere sigt.
Velfærdskommissionen anbefaler samtidig en række ændringer af SU-systemet, alle med samme mål: Vi skal fremme en hurtigere bevægelse igennem uddannelsessystemet.
Det danske SU-system tilbyder en relativ høj understøttelse til dem, der uddanner sig. I dag er det umiddelbart ligegyldigt for den enkelte, om han eller hun starter på studiet som 19-årig, 22-årig eller 25-årig. Uanset om man har ventet ét, tre eller fem år efter eksempelvis gymnasiet, er vilkårene de samme: SU-reglerne er ens.
Der er behov for en bedre balance mellem de muligheder, samfundet giver den enkelte med en uddannelse, og samfundets muligheder for at få gavn af uddannelserne på arbejdsmarkedet.
Velfærdskommissionen anbefaler derfor en SU-reform, der belønner hurtigere studiestart og -afslutning.
Forslag 2:
Unge skal have en bonus for at starte hurtigt på en uddannelse efter den studiekompetencegivende uddannelse. Jo hurtigere de starter, jo højere bonus.
Efter forslaget vil studerende, der starter umiddelbart efter den studiekompetencegivende uddannelse eksempelvis få ekstra 1.000 kr. oveni den månedlige SU på godt 4.600 kr. De får bonussen i 2 år. Studerende, der venter ét år med at gå i gang, får udbetalt samme bonus, men kun i 12 måneder. I dag er der indlagt et såkaldt fjumreår i de studerendes SU. Et fjumreår består konkret af tolv måneders SU ud over den tid, som studiet er normeret til.
Forslag 3:
Fjumreåret skal omlægges til lån, hvis de unge påbegynder en uddannelse mere end 3 år efter, at de har afsluttet den studieforberedende uddannelse. Derudover foreslår Velfærdskommissionen en kontant bonus - hvis man gør sig færdig på normeret tid.
Forslag 4:
Studerende, der gennemfører studiet på normeret tid eller hurtigere, får en bonus. De får uforbrugte SU-klip trukket fra i studiegælden eller - hvis ikke de har studiegæld - penge i hånden.
Forslagene skal blandt andet finansieres ved at fjerne de såkaldte café-penge - SU til hjemmeboende elever i ungdomsuddannelserne.
Forslag 24:
Studerende skal pålægges brugerbetaling på kandidatuddannelsen - penge, de kan låne af staten. De skal samtidig låne deres SU. Færdiguddannede kandidater, der bliver i Danmark og arbejder, får nedslag i skatten, der finansierer afdrag og renter på lånene. De, der flytter permanent til udlandet, skal betale begge lån tilbage. De, der kommer hertil med en udenlandsk kandidatuddannelse, som de har betalt for, får også nedslag i skatten. Dette forslag er især rettet mod at gøre uddannelsessystemet robust over for øget udvandring. Der er ikke taget stilling til det mere generelle spørgsmål om, hvor meget velfærdssamfundet skal subsidiere de videregående uddannelser.
Eksempel:
Boks 3.1 Østerbye skal betale studiepenge tilbage - Vestergaard slipper
Østerbye og Vestergaard startede på ingeniørstudiet sammen og er begge blevet færdige efter fem års studier. Østerbye får med det samme tilbudt job i Californien, han rejser, støder ind i en amerikansk pige, stifter familie og bliver boende i USA. Vestergaard, derimod, får job i Danmark.
I dag medvirker de penge, Vestergaard betaler i skat, til at finansiere det danske velfærdssamfund, mens Østerbye ikke bidrager. Hvis der bliver mange flere som Østerbye i fremtiden, kommer Vestergaard til at stå over for en større skatteregning. Med Velfærdskommissionens forslag vil situationen være anderledes. Både Østerbye og Vestergaard har ved afslutningen af studiet lånt godt 170.000 kr. til at dække den betaling, der er indført ved danske universiteter. Pengene er dels gået til at dække brugerbetaling på 60.000 kr. for fire semestre på kandidatdelen, dels til den uddannelsesstøtte, de har modtaget på den 2-årige kandidatdel på samlet godt 110.000 kr. Vestergaard kommer aldrig af med en krone for de lån, han har taget. De bliver nemlig betalt via en nedsættelse af hans skat over 10 år. Han betaler skal som alle andre - staten finder selv ud af at flytte ca. 17.000 kr. om året til hans lån. Østerbye, som flytter permanent til USA, skal derimod tilbagebetale både lånet for brugerbetaling og SU til den danske stat på samme måde, som SU-lån tilbagebetales i dag.
Forskning
