Forsker: Civilsamfundet skal kæmpe mod forfølgelse af verdens intellektuelle

DEBAT: Globalt forfølges og trues tusindvis af offentlige intellektuelle af vold, mord og modbydelighed. For at hjælpe dem er der brug for samarbejde mellem menneskerettighedsorganisationer og den offentlige sektor, skriver Christian Franklin Svensson.

Af Christian Franklin Svensson
Antropolog, ph.d. og adjunkt ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Globalt forfølges og trues tusindvis af offentlige intellektuelle af vold, mord og modbydelighed. For at hjælpe dem og for at værne om ytringsfriheden er der brug for samarbejde mellem menneskerettighedsorganisationer og den offentlige sektor.

At deltage frit og aktivt i kulturliv, forskning og den offentlige debat er en grundlæggende menneskerettighed, men på verdensplan foregår der dagligt vilkårlige anholdelser og vold i form af dødsstraf, ’forsvinden’, tortur og personlig forfølgelse af offentlige intellektuelle.

Oftest er disse forfulgte ofre for homogeniserende nationalstater og de radikaliserede grupper, som de samarbejder med. I langt de fleste tilfælde er den eneste brøde fredelig udøvelse af basale rettigheder.

Aktivistiske civilsamfundsorganisationer som Reporters Sans Frontières, International Media Support, SafeMuse, FreeMuse, Scholars at Risk (SAR) og International Cities of Refuge Network (ICORN) gør opmærksom på nødvendigheden af beskyttelse.

De kæmper for menneskerettigheder i form af journalistisk, akademisk og kunstnerisk ytringsfrihed. Et af de vigtigste tiltag for SAR og ICORN – der begge har danske afdelinger – handler om at facilitere gæsteophold for disse forfulgte migranter, henholdsvis som gæster på universiteter eller som gæster i fribyer.

Civilsamfundets indflydelse og deltagende processer
Organisationerne spiller en vigtig rolle ved at synliggøre aktuelle behov suppleret med erfaringsbåren ekspertise.

For at arbejde fokuseret med kerneområdet skal der være tydelige prioriteringer på både kort og lang sigt i det tværsektorielle samarbejde. Tydelige kriterier sikrer, at både den offentlige sektor og civilsamfundet kan drage fordel af beslutninger inden for området.

I et gensidigt involverende engagement er der forskellige grader af deltagelse. For civilsamfundet er det især vigtigt med en høj grad af uafhængighed og demokratisk styringsstruktur i beslutningsprocesser.

Det handler om fælles ansvarsfordeling og fælles identifikation af vigtige temaer for at tilstræbe ligeværdighed mellem sektorerne. Begge parter skal informeres og inddrages i alle trin i samarbejdsprocesserne, og repræsentanter for målgruppen selv – de offentlige intellektuelle – skal inddrages ud fra gennemsigtige kriterier.

I disse processer kan den offentlige sektor og interessegrupperne gensidigt invitere hinanden til at give kommentarer og synspunkter inden for et specifikt område. Når strategier så skal implementeres, så kan civilsamfundet tilmed koordinere​​ konkrete opgaver, frem for at den offentlige sektor per automatik gør det.

Et tværsektorielt samarbejde
Civilsamfundet opstår og udvikler sig fra interesser lokalt for at finde de bedste løsninger på udfordringer. Innovative ideer bliver til aktiviteter, og på længere sigt udvikler de sig ofte til egentlige offentlige serviceydelser og love.

Derfor kan den offentlige sektor med fordel indgå i tværsektorielt samarbejde, fordi disse organisationer forstår og implementerer lokalt forankrede behov i en bottom-up-bevægelse. På grund af civilsamfundenes nære kontakt med lokale behov kan de desuden ofte reagere hurtigt uden lange bureaukratiske procedurer. Derudover er organisationerne ofte mere omkostningseffektive og fleksible end lignende initiativer i den offentlige sektor.

Et højt effektivitetsniveau i samarbejdet foregår, når civilsamfundets organisationer fungerer som rådgivende organ. Det spiller en vigtig rolle i overvågning og implementering af ​​politikker, der så igen påvirker civilsamfundets udvikling og tværsektorielle samarbejde. I tværsektorielt samarbejde forbedres kapaciteten for beslutningstagning.

En bro mellem civilsamfundet og det offentlige
Civilsamfundet muliggør, at offentlige myndigheder kan nå både målgruppen og politiske aktører. Dermed får de konkret indflydelse på borgeres hverdagsliv samt politiske processer. I denne forstand eksisterer der en bro mellem civilsamfundet og den offentlige sektor, der kan krydses begge veje.

I Norge, Sverige og Finland er der et bredt samarbejde mellem SAR og ICORN og den offentlige sektor. Det betyder, at den enkelte kommune eller universitet ikke alene hænger på udgifter til løn, husleje med videre til gæsteophold. For at sikre dynamiske og uafhængige processer skal civilsamfundets organisationer desuden gives plads til at opnå finansiering fra flere kilder.

Det fordrer brede tværsektorielle samarbejder på tværs af sektorer, inklusive den private sektor samt fonde. Dette skal ske, uden at det medfører tilbagetrækning af støttemuligheder fra den offentlige sektor. I stedet skal ekstern støtte ses som supplement.

Progressive stater respekterer menneskerettigheder og ytringsfrihed, og Danmark må reagere på denne krisetilstand for personligt forfulgte intellektuelle migranter. Der skal bakkes op om, at kritik ikke er lig med illoyalitet, og at demokratiske og disruptive ideer ikke er forbrydelser.

Det kan ske ved at give støtteerklæringer og udvikle politikker, og mere konkret kan det ske ved at udvikle samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og den offentlige sektor.

Forrige artikel Det Unge Akademi: Ny stillingsstruktur på universiteterne har flere faldgruber Det Unge Akademi: Ny stillingsstruktur på universiteterne har flere faldgruber Næste artikel Randstad: Udenlandske studerende skal integreres bedre Randstad: Udenlandske studerende skal integreres bedre
Ordførere frygter fald i forskningspenge:

Ordførere frygter fald i forskningspenge: "Det er tudetosset"

EN PROCENT: Dansk økonomi er i tilbagegang på grund af coronakrisens følger, og det betyder en reduktion i forskningsmidler, frygter forskningsordførerne. Politikere fra begge fløje opfordrer til, at ministeren holder budgettet på samme niveau som sidste år.