Forsker: Enstrenget ledelse amputerer studenterindflydelsen

Af Christian Olaf Christiansen
Lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet, medlem af Uddannelsesnævnet for Filosofi og Idéhistorie

Enstrenget. Umiddelbart lyder det ikke særligt positivt. Normalt siger man jo, at det er en fordel at kunne spille på flere strenge.

Men anderledes ser det tilsyneladende ud, hvis man bevæger sig i de højere luftlag inden for universitetsledelse i Danmark. Her er ’enstrenget’ ikke et problem, men et plusord.

Det seneste udspil fra Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) udvalg om bedre universitetsuddannelser bringer således et deja-vu frem til den seneste store reform af Aarhus Universitet.

Da forhenværende rektor for Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen i sin tid præsenterede sin omfattende reform af universitetsstrukturen på Aarhus Universitet, gik begrebet ’enstrenget ledelse’ igen og igen. Der var behov, skulle det forstås, for en klarere beslutnings- og referencelinje fra top til bund: én streng fra universitets top og så ned gennem det nye ledelseslag af et omfattende prorektorsystem, ned mod bunden, de ansatte, og i sidste ende de studerende.

Opslugt af drømmen om enstrenget ledelse fra oven, og visualiseret gennem et nyt organisationsdiagrams forførende æstetiske enkelhed, blev den videnskabelige og faglige organisering af Aarhus Universitet stærkt ændret oppefra og ned - gennem blandt andet  institut- og afdelingssammenlægninger.

Mest af alt er jeg bange for, det vil føre til et ringere universitet, fordi studerende sidder inde med værdifuld, konkret og praksisnær viden og erfaringer, der fortjener mere end bare at blive hørt.

Christian Olaf Christiansen
Lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet

Den enstrengede ledelse skulle endda have sin egen arkitektoniske legemliggørelse: den oprindelige plan, hvis jeg husker ret, var, at der skulle bygges et tårn, hvorfra ledelsen kunne kigge ned på resten af universitetet. Enstrenget ledelse betyder i sidste ende en centralisering af magten over universitetet.

Et forældet begreb
Hvor begrebet om ’enstrenget ledelse’ stammer fra, ved jeg ærligt talt ikke. Det er i hvert fald ikke taget ud af den mere lødige, nyere ledelses- og organisationslitteratur, som langt oftere nævner ord som medarbejderinddragelse, bottom-up initiativer, involvering af ’stakeholders’ og ’ejerskab’ til beslutninger.

Begrebet ’enstrenget ledelse’ lyder faktisk snarere som om, det hører en efterhånden svunden æra af organisationsteori til, hvor det mest af alt handlede direkte om centralisering af magten. Men hvorom alting er, så lever begrebet stadig - og det endda i bedste velgående.

Det er således forstemmende at se, at begrebet ’enstrenget ledelse’ igen dukker op i nogle af de 37 nye forslag, som UFM’s udvalg om bedre universitetsuddannelser netop har lanceret (om end ikke alle af udvalgets medlemmer heldigvis var for anbefaling nummer 37, som er den jeg her vil omtale).

Udvalget anbefaler en de facto amputering af studenterindflydelsen i universiteternes studienævn, hvor de faglige studenterrepræsentanter skal stilles uden for reel indflydelse. Dette vil være et brud med historisk praksis på området og princippet om demokratisk inddragelse af de studerende i universitetets liv og beslutninger på dette niveau.

Et vigtigt alternativ til partipolitik
Incitamenterne for at engagere sig som studerende i disse faglige miljøer vil falde, fordi man sættes uden for reel indflydelse.

Det kan have den yderligere konsekvens, at vi svækker et vigtigt rum for demokratisk og civil deltagelse i samfundets organisationer mere generelt, da studerendes engagement i uddannelses- og studienævn ikke er forankret i partipolitik, og dermed leverer et vigtigt supplement til for eksempel ungdomspartipolitiske organisationer.

Men mest af alt er jeg bange for, det vil føre til et ringere universitet, fordi studerende sidder inde med værdifuld, konkret og praksisnær viden og erfaringer, der fortjener mere end bare at blive hørt. Mens udvalget som helhed blandt andet ønsker, at studerende skal have mere feedback, vil man samtidig gøre de studerendes egen feedback til studienævnene tandløs. Hvor den fagnære universitetsledelse på afdelinger og institutter hidtil har været påvirket i et krydspres både fra neden (de studerende) og fra oven, skal i stedet så installeres et ledelsesregimente, der kan holde den lokale ledelse i én stram snor – én streng – fra oven. 

Enstrenget ledelse lyder ikke særligt godt. Det er det heller ikke. Ingen musikere ville vel vælge et instrument, der kun har én streng at spille på?