Forskere: Universiteternes lave prioritet i genåbningen er stærkt bekymrende

DEBAT: Under nedlukningen er megen eksperimentel forskning blevet forsinket, og andet risikerer helt at gå tabt. Der er tale om en kritisk samfundsnytte i en hurtig genåbning af universiteterne, skriver flere lektorer og professorer i et åbent brev til regering og Folketing.

Indlægget er skrevet af professorer og lektorer ved DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet
Se dokumentationsboks

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan man læse, at "forskning er nøglen til fremtiden. Derfor er det vigtigt, at forskernes og de studerendes arbejde på laboratorierne ikke går i stå eller går tabt".

At forskning er nøglen til fremtiden, er vi som universitetsansatte professorer og lektorer helt enige i, og vi brænder for vores arbejde. Derfor har det vakt forundring og været stærkt bekymrende, at universiteterne har haft en så forholdsvis lav prioritet i forbindelse med genåbningen af Danmark.

Vi skal derfor meget kraftigt opfordre regeringen og Folketinget til at inddrage universiteterne i de overvejelser, der lige nu gøres om at fremrykke faserne for genåbningen af Danmark. 

Afklaring er vital for sikker genåbning
Regeringen og Folketinget har besluttet, at der i forbindelse med iværksættelse af fase tre i genåbningen af Danmark fra den 8. juni kan ske "fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse".

På det tidspunkt vil nedlukningen have varet omkring tre måneder med alvorlige forsinkelser for en meget betydelig del af de samfundsrelevante forskningsprojekter, der udføres på de danske universiteter.

Det er derfor af stor samfundsmæssig vigtighed, at der indgås aftaler om, hvordan genåbningen skal udmøntes på universiteterne.

Hvilke betingelser vil gælde for laboratoriearbejde? Vil studerende, der deltager i forskningsprojekter, være omfattet af den fulde åbning? Hvorledes skal begrebet fuld åbning fortolkes i forhold til de gældende sikkerhedskrav? Gælder tilstedeværelseskravet kun for dem, der udfører laboratoriearbejde, eller omfatter det også tilstedeværelseskrævende supervision?

Afklaring af disse spørgsmål er vitale for planlægning og gennemførelse af sikker og rationel genåbning på universiteterne.

Forklaring på lavprioritet
En forklaring på, at universiteterne har haft lavprioritet, er dels sektorfællesskabet med undervisningen, men også de valg og fravalg der er beskrevet i 'Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende genåbning af Danmark, 6. maj 2020'.

Figur 4.3 illustrerer, at universiteterne har en lav indikator for smittetryk, men en meget høj samfundsøkonomisk betydning.

Men dette for universiteterne gunstige billede fjernes med udsagnet:

"En rå sammenligning af den samfundsøkonomiske betydning og smitteeffekten fanger ikke, at nogle virksomheder og institutioner – med høj bruttoværditilvækst – relativt nemt på den korte bane kan opretholde produktionen ved brug af hjemmearbejde.

I disse situationer kan værdiskabelsen (i høj grad) opretholdes, samtidigt med at smittetrykket dæmpes. Det gør sig formentlig gældende for en stor del af aktiviteten på universiteterne, hvor meget forskning kan ske hjemmefra, og fjernundervisning også er en mulighed" (vores kursivering).

Gælder ikke al forskning
Dette gælder imidlertid ikke for størstedelen af den naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige forskning, der udføres på universiteterne. Inden for de nævnte discipliner bygger forskning som hovedregel på dataindsamling fra eksperimenter udført i forskningslaboratorier under supervision.

Hovedparten af den eksperimentelle forskning er meget målrettet mod løsning af overordnede samfundsproblemer (herunder teknologiske og sundhedsvidenskabelige problemstillinger), som opstår, når samfundsbetingelserne ændrer sig. Dansk forskning har traditionelt stået stærkt inden for disse områder, og den nyder stor international respekt.

Men under nedlukningsperioden er megen eksperimentel forskning blevet forsinket, andet risikerer helt at gå tabt.

Kan afhjælpe kommende pandemier
Der er tale om forskning, som potentielt vil kunne bidrage til at afhjælpe kommende pandemier og hungersnød, give nye løsninger til behandling af kræft og livsstilssygdomme, som diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og behandling af infektioner med multiresistente bakterier.

Der er også tale om forskning, der ville kunne yde helt afgørende bidrag i forbindelse med omstillingen til grøn energi og reducere de klimaforandringer, vi står over for.

Jo tidligere universiteternes (eksperimentelle) forskning genåbner, jo nemmere vil det være at sikre en udnyttelse af det store potentiale, der er i dansk forskning.

Sigtet med ovenstående er ikke at dyrke særinteresser for universiteterne, men at påpege den kritiske samfundsnytte i en hurtig genåbning af universiteterne. 

Forrige artikel Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel Djøf: Digitalisering skal øge studerendes trivsel Næste artikel DEA: Dimittender i krisetider risikerer velstandstab DEA: Dimittender i krisetider risikerer velstandstab
Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

KRITIK: Manglende afklaring af brugernes krav og ændringer i planen, der ikke blevet skrevet kontrakter for, er de centrale punkter i en kritisk rapport om KU's Niels Bohr-bygning, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet og mere end fire år forsinket.