FTF: Fokus på uddannelser, der giver beskæftigelse

Af Andy Andresen
Udviklingschef, FTF

Ledigheden hos dimittenderne fra de lange videregående universitetsuddannelser taler sit tydelige sprog. Der er behov for en indsats for at hjælpe ledige akademikere med at komme i beskæftigelse, men en politisk indsats må også indeholde grundlæggende tiltag, der styrker et bedre match mellem videregående uddannelse og behovet på arbejdsmarkedet.  Tre initiativer bør her være centrale.

Erhvervs- og professionsrettede uddannelser mere attraktive
Flere skal vælge de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser som deres første valg fremfor en universitetsuddannelse. Det er der et markant behov for. Ledigheden er i forvejen lav på disse områder, og alt tyder på, at der vil være en stigende efterspørgsel i årene, der kommer.  

Eksempelvis peger KL på, at kommunerne i perioden 2009-2014 blandt andet har ansat betydelig flere socialrådgivere og sygeplejersker. Samtidig er det KL’s forventning, at der også fremadrettet er behov for yderligere at ansætte professionsuddannet arbejdskraft – et behov, der også understreges i AE Rådets analyser, der viser, at der i den offentlige og private sektor vil mangle over 100.000 erhvervsakademi- og professionsuddannede i 2030. Erhvervsakademiuddannelserne har ligeledes i de senere år haft en betydelig vækst i søgningen og lav ledighed.  Og behovet for disse uddannelser er også stigende.

Styrkelse af erhvervsuddannelser
En styrkelse af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne kan motivere flere unge til at vælge disse uddannelser frem for at gå universitetsvejen. Men det forudsætter, at uddannelserne har et stærkt fokus på at udvikle og inddrage den nyeste viden og anvendte forskning i undervisningen, så den er både spændende og relevant og kræver en høj grad af studieintensitet. Forudsætningerne er her ikke helt til stede, da politikerne fortsat ikke har valgt at give professionshøjskoler og erhvervsakademier et tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at løfte den opgave.

Mens universiteterne fortsat får 96 procent af forskningsstøtten, må professionshøjskoler og erhvervsakademier pænt deles om de sidste fire procent – og det selv om disse institutioner uddanner omkring 60 procent af alle, der får en videregående uddannelse.

Erhvervsakademiuddannelserne har i de senere år haft en betydelig vækst i søgningen og lav ledighed.  

Andy Andresen
Udviklingschef, FTF

Man må håbe, at der kan gøres noget her efter folketingsvalget. På samme måde er der behov for at styrke kvaliteten i den praktiske del af uddannelsen, som mange studerende peger på. Som minimum bør det sikres, at vejlederne og de uddannelsesansvarlige på praktikstederne også er uddannet til at løfte den opgave.

Dimensionering kræver omtanke
Dimensionering er et nødvendigt element i at sikre bedre match mellem de videregående uddannelser og arbejdsmarkedets behov, men metoderne til dimensionering er endnu ikke gode nok. Særligt indenfor professionsbacheloruddannelserne har dimensionering være anvendt i mange år, men kriterier og processer, der fastsætter loftet for optaget er uklare. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt alene at anvende ”bagudrettede” beskæftigelsesdata, som det er tilfældet med ministeriets nye dimensioneringsmodel.

Vi må i fællesskab sætte et udviklingsarbejde i gang for at udvikle dimensioneringsmodeller, der også er i stand til at inddrage fremadrettede analyser af udviklingstendenser om uddannelsesbehovet. Det erkender vi alle er en svær opgave, men den er nødvendig.

Dialog om uddannelsernes kvalitet og relevans
Men et bedre match handler ikke kun om antal. Det handler også om, at de studerende lærer det rigtige og træder ind i deres første job med kompetencer, der virkelig er brug for – som er relevante på arbejdsmarkedet og ikke kun i uddannelsessystemet.

Det er ikke nogen enkel opgave at finde frem til de rigtige kompetencer. Derfor er det nødvendigt, at uddannelserne er i tæt dialog med samfundet omkring dem. Arbejdsgiverne og de faglige organisationer kender arbejdsmarkedet ud og ind, og vi bidrager gerne til at sikre, at uddannelserne er relevante og konkret retter sig mod behovene på arbejdsmarkedet

Et bedre match kan opnås både ved at anerkende og styrke de nuværende samarbejdsmuligheder, f.eks. uddannelsesudvalgene på erhvervsakademier og professionshøjskoler, men også ved at skabe bedre mulighed for national dialog. Der skal skabes en formel og anerkendt mulighed for, at interessenter indenfor en uddannelse eller et uddannelsesområde kan oprette et nationalt uddannelsesudvalg, der har som sin hovedopgave at sikre, at uddannelsen matcher behovet på arbejdsmarkedet.