Kortere studietid presser iværksættere

Af Marianne Thellersen
Innovationsdirektør på DTU

Studerende og universiteter presses fra alle sider til at forkorte studietiden. Det kan der være gode argumenter for, men prisen er, at der bliver mindre tid for de studerende til at hoppe ud af møllen og fordybe sig i de innovative idéer.

Det er få forundt at vågne op en morgen med en idé, der er så god og grydeklar, at den uden videre kan udvikle sig til en forretning. Innovation tager tid. De gode idéer skal justeres, masseres og præciseres, inden de har en chance for at overleve i virkeligheden. Men tid er en vare, de studerende ikke har. Og det endda i mindre og mindre grad. Fra alle sider presses de til at gennemføre deres studier hurtigt - senest med SU-reformen, hvor det har økonomiske konsekvenser for de studerende, hvis studietiden bliver for lang. 

Der ligger udmærkede rationaler bag tankegangen, for naturligvis skal tiden ikke spildes på et universitet. Men når det forventes, at de studerende både skal have høj faglig viden, der sikrer Danmarks position som vidensamfund, skal på udveksling på et udenlandsk universitet for at tilegne sig et globalt udsyn og samtidig gennemføre studiet hurtigt og snorlige, så er konsekvensen, at der ikke bliver tid og plads til at kaste sig ud i innovationsprojekter, hvor udbyttet langt fra er givet på forhånd.

Plads til talenterne
Når vi taler om innovation, så er der ikke mindst brug for de unge, og mit klare indtryk er, at flere og flere unge heldigvis får lyst til at være iværksættere. Vi kan eksempelvis se det på tilmeldinger til Venture Cup, hvor universitetsstuderende dyster mod hinanden i at skabe de bedste virksomheder. Her har man de sidste fem år oplevet en årlig stigning på tilmeldinger til konkurrencen på 25 procent. Det er en udvikling, vi skal være rigtig glade for og fortsætte med at stimulere på universiteterne.

Vi har på DTU gennem de seneste år bl.a. udviklet ekstracurriculære studenterkonferencer som Grøn Dyst og Blue DOT, hvor vi giver studerende mulighed for at udvikle konkrete løsninger, konkurrere mod hinanden og samtidig  mulighed for at optjene ECTS-point. Vi har også netop indviet DTU Innovatorium, der er et unikt tilbud i den danske universitetsverden, som understøtter innovation og entreprenørskab hos de studerende. Her kan studerende komme ind og lave prototyper i fuldt udstyrede værksteder, få hjælp og rådgivning til at udvikle produkter og starte virksomheder. Det er også muligt for studerende fra andre uddannelsesinstitutioner at benytte DTU Innovatorium i samarbejde med DTU-studerende, så vi kan skabe et tværfagligt miljø, hvor kompetencer kan mødes og skabe det bedst mulige udgangspunkt for en god idé.

Det ER tidskrævende at lave god innovation, og derfor er det ikke uproblematisk, at de studerende i stigende grad presses på tid og straffes økonomisk, hvis de ikke gennemfører deres studier på kort tid.

Marianne Thellersen
Innovationsdirektør på DTU

Men selv om rammerne er på plads, så ved de studerende godt, at der ofte skal flere forsøg til, før det lykkes at skabe en bæredygtig virksomhed. Det ER tidskrævende at lave god innovation, og derfor er det ikke uproblematisk, at de studerende i stigende grad presses på tid og straffes økonomisk, hvis de ikke gennemfører deres studier på kort tid. Det er ikke uforståeligt, hvis de vælger at blive på den sikre vej inde i læsesalen i stedet for at gå nye veje og give deres mange gode idéer en chance. 

Risiko for standardmodeller
De studerende skal naturligvis have de grundlæggende fag, der giver dem de rigtige forudsætninger, hvad enten de er ingeniører, cand.merc. eller humanister. Men et universitet skal også være et sted, hvor det er muligt at tage ansvar for sig selv og sin egen læring. Som universitet bliver vi også presset til at få de studerende til at gennemføre uddannelserne hurtigt gennem udviklingskontrakter og gennemførelsesbonus. Samtidig bliver universiteterne økonomisk straffet, hvis de studerende ikke tager på studieophold i udlandet og kritiseres for, at vi ikke skaber nok iværksættere blandt de studerende. Her savner jeg en balance og en forståelse af, at innovation ikke nødvendigvis stimuleres i stramme krav til universiteter og de studerende, men at innovation og skabertrangen også er afhængig af, at der er tid og plads til at udfolde den undervejs i studierne. 

Der er en risiko for, at uddannelsesinstitutionerne tvinges til standardmodeller for at overholde stadig strammere krav til tid og kvantitet. Det er selvsagt uholdbart.

Derfor er grænsen for, hvor langt man skal gå for at presse universiteter og studerende til at gennemføre på normeret tid hårfin, hvis vi samtidig ønsker at stimulere innovationen, og vi er tæt på at skridte over på den forkerte side.