GTS-foreningen: Dansk forsknings sølvmedalje er ikke helt retvisende

Af Ragnar Heldt Nielsen
Direktør i GTS-foreningen

I Danmark plejer vi at være godt tilfredse med en sølvmedalje. Derfor er det måske ikke særlig populært at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er fuldt fortjent. Det vover jeg alligevel at gøre. Det skyldes, at den slags generelle betragtninger over performance ofte dækker over faktorer, det er værd at trække frem i lyset. Ellers risikerer vi i Danmark pludselig at blive overhalet af lande, der er langt dygtigere til at omsætte viden til værdi i landets virksomheder.

Når man ser på vores flotte placering i European Innovation Scoreboard, så er det vigtigt at være opmærksom på, at den især vægter EU-landenes forskningsinvesteringer og eksempelvis faktorer som antallet af videnskabelige publikationer. Da Danmark er et af de lande, der investerer mest i forskning, bidrager det i høj grad til at give os en god placering.

Indregner man effekten, er placeringen knap så prangende 

Men målingen vægter ikke lige så højt, hvilke output og effekter, der kommer ud af forskningsinvesteringerne – og dér, hvor den gør, er Danmark knap så godt placeret. Det gælder for eksempel vores evne til at skabe innovation og udvikle nye produkter og processer i små og mellemstore danske virksomheder, hvor Danmark går tilbage og kun lige performer over EU-gennemsnittet.

Min pointe er derfor, at hvis European Innovation Scoreboard i højere grad målte på, hvor gode vi er til at få markedsmæssig værdi ud af forskningsinvesteringerne, så ville vores placering være knap så prangende. Det er Global Innovation Index med til at underbygge. Global Innovation Index er en årlig vurdering af landes evne til at udvikle og anvende innovation. Her vægter man i højere grad effekt, hvilket betyder, at Danmark i denne måling lander på en samlet 10. plads.

Den flotte placering i European Innovation Scoreboard bør derfor ikke tage fokus fra, at når det handler om at udvikle nye ideer og få dem omsat til arbejdspladser og nye produkter, så er Danmark langt fra i front. Og det er trods alt denne evne, vi skal leve af i fremtiden. Derfor burde målingen fra EU i højere grad vægte innovationsfaktorerne. Det ville give et mere retvisende billede af Europas og medlemsstaternes innovationsevne.

Men det er et problem, at der er en skæv balance i fordelingen af midler til opbygning af ny viden og til anvendelse af ny viden. 

Ragnar Heldt Nielsen, Direktør i GTS-foreningen

Verdensklasseviden brænder inde på universiteterne

Det er naturligvis positivt, at Danmarks ambition er at bruge 1 procent af BNP på forskning. Men det er et problem, at der er en skæv balance i fordelingen af midler til opbygning af ny viden og til anvendelse af ny viden. Det giver risiko for, at viden i verdensklasse hober sig op på universiteterne i stedet for at blive til gavn for det danske samfund i form af nye virksomheder, produkter og processer. Det er da ikke særlig smart.

Nogle vil derfor tale for, at universiteterne i højere grad skal måles på virksomhedssamarbejde. Men er det den rigtige vej at gå? Vi opfordrer i stedet til, at der bliver skabt nogle bedre incitamenter til samarbejde på tværs af aktørerne i innovationssystemet. En dansk undersøgelse har tidligere påvist, at effekten af virksomheders forsknings- og udviklingsarbejde er størst, når både GTS-institutter og universiteter deltager. Mere af af den slags samarbejde vil derfor bidrage til, at Danmark fremover også performer i verdensklasse, når det handler om at få effekt ud af forskningsinvesteringerne.