Her er regeringens forslag til fremtidens universitetsuddannelser

OVERBLIK: Karakterbonussen skal afskaffes, bachelorernes retskrav på kandidatuddannelserne skal forlænges, og dygtige undervisere skal belønnes med priser. Det er nogle af initiativerne i regeringens nye universitetsudspil. Få overblik over alle forslag her.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) præsenterede mandag regeringens nye universitetsudspil.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) præsenterede mandag regeringens nye universitetsudspil.Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Fremtidens universitetsuddannelser skal være mere fleksible.

Det er budskabet fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), der mandag præsenterer regeringens nye universitetsudspil.

”Jeg vil gerne gøre op med det stive system, hvor alle i dag går den samme vej gennem universitetet. I stedet skal vi designe et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker, og til den tid, vi lever i,” siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Udspillet lægger blandt andet op til, at bachelorer skal have nemmere ved at udskyde deres kandidatuddannelser og i stedet bruge nogle år på arbejdsmarkedet, inden de læser videre. Derudover vil regeringen lave en etårig masteruddannelse, der blandt andet skal kunne være et deltidsstudie, til de bachelorer, der er i arbejde.

Foruden fleksibilitet vil regeringen også fjerne den såkaldte karakterbonus på 1,08, der i dag bliver givet til dem, som begynder på en videregående uddannelse indenfor to år efter deres ungdomsuddannelse.

Få overblik over alle initiativerne:

Større fleksibilitet

Bedre muligheder for at arbejde mellem bachelor- og kandidatuddannelse

  • Regeringen vil forlænge akademiske bachelorers retskrav på en kandidatuddannelse, så det gælder i tre år. Hensigten er, at de bachelorer, der træder ud på arbejdsmarkedet, finder job.
  • Universiteterne skal tilrettelægge bacheloruddannelserne, så de giver umiddelbare erhvervskompetencer, der klæder de studerende bedre på til at finde et job på baggrund af deres bacheloruddannelse.
  • Regeringen vil gøre det muligt, at universiteterne også kan lægge vægt på blandt andet erhvervserfaring og anden relevant erfaring, når de vælger mellem kvalificerede ansøgere til kandidatuddannelserne.

Nye etårige masteruddannelser

  • Regeringen vil etablere en ny type ordinær uddannelse, etårige masteruddannelser, som akademiske bachelorer kan tage som alternativ til en traditionel kandidatuddannelse. Uddannelserne skal kunne følges enten som ordinære heltidsuddannelser eller tilrettelagt på deltid, mens de studerende er i job.
  • Regeringen igangsætter en dialog med blandt andre universiteter og erhvervsorganisationer med henblik på at identificere relevante fagområder, så der udvikles et betydeligt udbud af etårige masteruddannelser.
  • Regeringen vil prioritere et ekstra opstartstilskud til universiteterne, så universiteterne får incitament til at udvikle et bredt udbud af etårige masteruddannelser.

 Flere erhvervskandidatuddannelser og muligheder for at studere på deltid

  • Regeringen vil mere end fordoble antallet af uddannelser i den nuværende forsøgsordning for erhvervskandidatuddannelser på deltid, så studerende på 50 forskellige uddannelser får mulighed for at tage en kandidatuddannelse, sideløbende med at de er job.

Erhvervspartnerskab for fleksible universitetsuddannelser

  • Regeringen vil gå i dialog med danske virksomheder. Det kan indebære et bachelorløfte, hvor virksomhederne ansætter bachelorer fra universiteterne, og hvor de ansætter erhvervskandidatstuderende og nyuddannede fra de nye etårige masteruddannelser, når de rekrutterer nye medarbejdere.

Mere overskuelige indgange til universiteterne

  • Regeringen vil i samarbejde med universiteterne gennemgå uddannelsesudbuddet og skabe et grundlag for, at universiteterne kan skabe et mere overskueligt uddannelseslandskab. Ambitionen er færre fagligt nærtbeslægtede udbud, samtidig med at alle relevante faglige specialiseringer bevares.

Dygtige studerende med kompetencer til fremtiden

Bedre optag til de videregående uddannelser

  • Regeringen vil afskaffe bonusordningen for hurtig studiestart (1,08-reglen).
  • Regeringen vil undersøge styrker og svagheder ved det nuværende optagelsessystem og fremlægge et forslag til at forbedre optaget på baggrund af en tæt dialog med relevante interessenter.
  • Allerede nu vil regeringen give universiteterne bedre mulighed for optage kvalificerede ansøgere til den enkelte bacheloruddannelse og til at målrette optaget i henholdsvis kvote 1 og kvote 2, for eksempel ved at universiteterne kan anvende adgangsprøver alene i kvote 2.
  • Regeringen vil styrke vejledningsindsatsen, så blandt andet Studievalg Danmark i høj grad har fokus på at skabe et godt match mellem ansøger og uddannelse. Samtidig skal universiteternes offentliggørelse af oplysninger om løn, beskæftigelse med videre harmoniseres og give kommende studerende mulighed for at orientere sig på tværs af uddannelsesinstitutioner og uddannelser på et sammenligneligt grundlag.

Uddannelse på højt internationalt niveau

  • Regeringen vil tilpasse kravene til evalueringer af uddannelserne, så de eksisterende regelmæssige evalueringer af universitetsuddannelserne skal sammenholdes med højeste internationale niveau.
  • Universiteterne skal mere systematisk bruge studerendes evalueringer af kurser og undervisere.

Anerkendelse af undervisning på lige fod med forskning

  • Universiteterne skal fremover udvikle en praksis for systematisk at anerkende og belønne god undervisning.
  • Undervisere på alle karrieretrin skal både have mulighed for og pligt til pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling.
  • De undervisningsmæssige kvalifikationer skal vurderes i alle ansættelser af videnskabelige medarbejdere på universiteterne.
  • Regeringen vil etablere nationale priser for fremragende undervisning på de videregående uddannelser.
  • Universiteterne skal reducere brugen af deltidsansatte eksterne lektorer, som ikke har en hovedstilling uden for universitetet. Regeringen vil i denne forbindelse give bedre mulighed for, at universiteterne kan ansætte fuldtidsundervisere.

Dygtige studerende, der brænder for deres uddannelse

  • Universiteterne skal tilbyde mere undervisnings- og vejledningstid til de studerende på uddannelser, hvor niveauet i dag er lavt.
  • Universiteterne skal udbrede best practice om studieintensitet og aktive studiekulturer, så flere uddannelser tilrettelægges med blik for at engagere og inspirere de studerende. Regeringen vil samtidig undersøge, om der kan skabes bedre mulighed for løbende bedømmelse af studerende for at styrke de studerendes læring.
  • Regeringen vil give universiteterne mulighed for at bruge studiestartsprøver på kandidatuddannelserne, så universiteterne hurtigt kan identificere inaktive studerende og måske give studiepladsen til en anden kvalificeret ansøger.

Bedre match mellem uddannelse og kompetencebehov

  • Regeringen vil etablere et nationalt kompetencepanel, som skal rådgive uddannelses- og forskningsministeren og de videregående uddannelsesinstitutioner om efterspørgsel efter kompetencer og om udviklingstendenser i forhold til videregående uddannelse og arbejdsmarkedet.
  • Universiteterne skal løbende tilpasse antallet af studiepladser til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Digitale læringsteknologier og teknologiforståelse i alle universitetsuddannelser

  • Regeringen vil præsentere en handlingsplan for digitale teknologier på alle videregående uddannelser, der skal give uddannelserne et teknologisk upgrade. Det vil ske på baggrund af input fra interessenter til et call to action, der blev udsendt i august 2018.
  • Universiteterne skal integrere digitale kompetencer og teknologiforståelse i alle uddannelser.
  • Universiteterne skal anvende relevante digitale teknologier i undervisningen. Videngrundlaget for effekten af at anvende teknologi i undervisningen skal også styrkes.

Læs hele udspillet her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tommy Ahlers

Bestyrelsesmedlem, Concito, iværksætter, fhv. MF og uddannelses- og forskningsminister (V)
cand.jur. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00