IDA: Forskningsfriheden er truet, og forklaringen kan være dyster

Næsten hver fjerde forsker oplever, at forskningsfriheden er under pres, endda i høj eller meget høj grad.

Det viser en analyse, vi i Ingeniørforeningen IDA har lavet blandt vores universitetsansatte medlemmer på det tekniske og naturvidenskabelige område.

Forskningsfrihed i denne sammenhæng er frihed til selv at vælge emne og metode.

Ni ud af ti af disse forskere mener samtidig, at det i høj eller meget høj grad skyldes, at universiteternes økonomi er presset, så forskningsprojekter, der kan øge sandsynligheden for ekstern medfinansiering, prioriteres.

Vi skylder både forskerne og det samfund, de er med til at forstå og forme, at værne om en fri, stærk og progressiv forskning i Danmark.

Sara Grex
Formand, IDA's Uddannelses- og Forskningsudvalg

Midlerne spises op
Når så stor en del af forskerne oplever universiteternes økonomi som en hovedårsag bag presset på forskningsfriheden, er det endnu et argument for at få løftet den offentlige forskningsbevilling fra 1% af BNP til 1,5% af BNP i 2030.

Et afgørende og nødvendigt løft, men ikke en løsning, der kan stå alene.

For det første er det centralt, at basismidlerne får den rolle, som de er tiltænkt, nemlig primært at understøtte fri forskning.

Det vil et væsentligt løft af den offentlige forskningsbevilling kunne understøtte. Den fri forskning har gennem tiden bidraget med utallige banebrydende resultater, som ingen politikere eller andre har haft bare skyggen af en vision for.

Men det er blevet vanskeligere og vanskeligere gennem årerne, fordi basismidlerne filtres ind i medfinansiering til alt muligt: Stigende huslejer, voldsomme overskridelser i byggebudgetter, medfinansiering af eksterne forskningsprojekter, teknologioverførsel, iværksætteri med mere.

I IDA står vi stærkt på, at basismidlerne grundlæggende skal bruges til det, de primært er tiltænkt. Det er sund fornuft, der vil styrke forskningsfriheden markant i sig selv.

Det er derfor - for det andet - vigtigt, at politikerne skiller æbler og bananer og prioriterer en stor selvstændig pose penge til ”det tredje ben” på universiteterne, i den her sammenhæng forstået som for eksempel videnspredning, innovation, iværksætteri og teknologioverførsel.

Og så må vi for det tredje få styr på den statslige byggestyring, så vi undgår skandaler og fordyrelser som for eksempel Niels Bohr-bygningen, som i den grad påvirker København Universitets økonomi i årerne fremover på grund af huslejestigninger.

Den fri forskning har gennem tiden bidraget med utallige banebrydende resultater, som ingen politikere eller andre har haft bare skyggen af en vision for.

Sara Grex
Formand, IDA's Uddannelses- og Forskningsudvalg

Endelig må vi lade være med at fratrække hjemtaget fra EU's forskningsprogrammer på den årlige finanslovsbevilling til forskning.

Politisk styring er ikke en trussel
I IDA ser vi grundlæggende ikke en modsætning mellem universiteternes rolle som garant for forskningsfrihed og en politisk rammestyring af dele af de konkurrenceudsatte forskningsmidler, som vi så i efteråret.

Eksempelvis i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven og en øget overordnet prioritering af det grønne område. Så længe der er frihed til valg af emne og metode inden for en overordnet ramme.

Vi oplever, at der grundlæggende er en sund balance mellem midler til fri forskning i form af basismidler og Den Frie Forskningsfond samt en mere markedsnær, strategisk og dermed tematiseret forskning i form af primært Innovationsfonden, demonstrationsprogrammer med mere.

De to typer af forskningsfinansiering supplerer hinanden i et sundt offentligt forskningssystem som det danske.

Det store problem er nærmere, at der grundlæggende mangler penge til offentlig forskning, så begge typer af forskningsfinansiering kommer til at presse hinanden unødigt.

Det er glædeligt, at niveauet af såkaldte basismidler ikke beskæres men fastholdes på samme niveau i 2021 som i 2020. Og vi kvitterer for, at et politisk flertal trods udsigt til et faldende BNP har sikret et uforandret beløb til forskningen i 2021.

Men skal forskerne for alvor opleve, at presset på forskningsfriheden i Danmark løsnes, vil det kræve et økonomisk løft af den offentlige forskning fremover.

Sara Grex
Formand, IDA's Uddannelses- og Forskningsudvalg

Men skal forskerne for alvor opleve, at presset på forskningsfriheden i Danmark løsnes, vil det kræve et økonomisk løft af den offentlige forskning fremover.

I Forskningsalliancen, som består af DI, Dansk Metal, Akademiet for Tekniske Videnskaber og IDA, har vi den ambition, at vi i Danmark skal bruge 1,5% af BNP på forskning.

Danmark har længe stået stille i forhold til finanslovsbevillingen til forskning.

Den har de sidste 10 år stort set ligget på samme niveau – nemlig svinget årligt mellem 16-18 milliarder kroner. Samlet bruger vi i dag omkring 1% af BNP på offentlig forskning.

Drop konservatismen
Men det handler ikke kun om flere penge. Der er også andre tiltag, der kan styrke forskningsfriheden.

For eksempel bør vi inden for rammerne af den offentlige forskningsbevilling afsætte særlige midler til især yngre forskere og kvinder, da de fleste af de eksisterende midler ender til bestemte forskningsgrupper, hvor disse to grupper forholdsvis er underrepræsenteret.

Det er indlysende problematisk, at bestemte forskningsemner dermed systemisk underprioriteres, mens det modsatte altså gør sig gældende for andre emner.

Der kan ligeledes nedsættes et ekspertudvalg, som kan kigge på forskningssystemet i forhold til forskningsfrihed og såkaldt konservative mekanismer.

Konservative mekanismer kan i denne sammenhæng eksempelvis være, at krav om publicering i videnskabelige tidsskrifter gør det reelt vanskeligt at få forskningsmidler til helt nye emner og metoder.

Sidst – men ikke mindst - anbefaler vi et sæt etiske regler, som forskere, myndigheder og politikere skal følge for at værne om forskningsfriheden.

Vi skylder både forskerne og det samfund, de er med til at forstå og forme, at værne om en fri, stærk og progressiv forskning i Danmark.