Indholdsløs taxameteranalyse, nej tak!

Analyse af taxametersatser på samfundsvidenskab og humaniora

Parterne bag dette brev kan med stor tilfredshed konstatere, at der i forligskredsenbag globaliseringsaftalen og udmøntningen af midler hertil i 2009 har været bred opbakning til at sætte fokus på taxametersatserne på samfundsvidenskab og humaniora. Analysen skal, jf. aftalen, undersøge rammevilkårene for de forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, herunder de uddannelsesmæssige konsekvenser af finansieringen for disse forskningsbaserede uddannelser med den lave uddannelsestakst.

De nærmere behov og områder, der kan lægges til grund for denne analyse, har afsenderne bag dette brev en række kommentarer til. Det er generelt set vigtigt, at finansieringen af uddannelserne står mål med de høje krav, der må stilles til uddannelsernes kvalitet og indhold. Presset på uddannelsesbevillingerne er i dag højt på alle hovedområder, men i særlig grad inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Samfundsvidenskab og humaniora uddanner knap 70 procent af alle kandidater, men har kun ca. 30 procent af forskerne til at gøre det. Konsekvensen er meget få forskningsbaserede undervisningstimer og en udtalt brug af deltidsansatte undervisere uden forskningsforpligtelse.

Forskningsbaseret undervisning er et uomgængeligt krav, hvis vi vil have høj kvalitet på disse uddannelser. Ligeledes må der stilles krav til undervisningens omfang. Det er derfor problematisk, at studerende på samfundsvidenskab og humaniora meget ofte erfarer, at de i vid udstrækning undervises af løstansatte uden forskningsforpligtelse, og at undervisningen har et omfang, der svarer til et ugentligt niveau på helt ned til 4-6 timer. Det er derfor ikke overraskende, at de studerende ofte betegner sig selv som 'selvstuderende'.

Hertil kommer, at den modtagne undervisning foregår med meget høje holdkvotienter.

På trods af en ihærdig indsats for at forkorte studietiderne, der har resulteret i hurtigere gennemløbstider, er den gennemsnitlige studietid på humaniora fortsat den højeste - med et højt samfundsmæssigt tab til følge. Tidligere beregninger har vist, at det samlede samfundsmæssige tab som følge af forlængelse af studietider, afbrud og studieskift udgjorde 1,4 mia. kr.

1.De problematiske studieforhold på samfundsvidenskab og humaniora kan også have en sammenhæng med lave fuldførelsesprocenter. Ifølge Universitets- og Bygningsstyrelsen fuldførte 76 pct. af de overbygningsstuderende på samfundsvidenskab og humaniora deres kandidatuddannelse i 2006. På samfundsvidenskab er fuldførelsesprocenten på kandidatuddannelsen faldet med 10 pct. fra 1999 til 2006. De øvrige studieretninger har fuldførelsesprocenter, der er 10-15 pct. højere.

2. Disse forhold, herunder lav kontakt med undervisere, generelt store hold, lange gennemløbstider, lave fuldførelsesprocenter, ringe forskerkontakt og få undervisningstimer, er selvsagt ikke befordrende for et fagligt stimulerende endsige socialt velfungerende studiemiljø. I en samfundsmæssig sammenhæng er det selvfølgelig også problematisk henset til et stadigt stigende behov for højtuddannet arbejdskraft. Endelig bevirker den høje grad af selvstudium, at unge fra ikkeakademiske hjem stilles ekstra ringe, hvilket står i grel modsætning til regeringens kamp mod den negative sociale arv i uddannelsessystemet. 3

3. Underskriverne bag dette brev anbefaler derfor, at taxameteranalysen undersøger følgende forhold:

• Hvor mange timers undervisning pr. studerende, der reelt er på de samfundsvidenskabelige og humanistiske studier pr. semester set i forhold til undervisningsmængden på andre hovedområder.
• Hvor stor en andel af timerne, der er inden for de forskellige hovedområder varetages af løstansatte, og som derfor ikke har karakter af forskningsbaseret undervisning.
• Konsekvenserne af den ikke-forskningsbaserede undervisning bør klarlægges, dvs. undervisning udført af eksterne lektorer og undervisningsassistenter bør også inddrages.
• Hvor meget vejledning den enkelte studerende på de forskellige hovedområder tilbydes - på studiet i det hele taget, i forbindelse med opnåelse af henholdsvis bachelorgrad og kandidatgrad.

Forholdet mellem ressourceallokering til undervisning og udprøvning, spørgsmålet gør sig specielt gældende i forbindelse med uddannelsesaktiviteter på store hold.

• Hvor store hold de studerende undervises på, herunder en oversigt opdelt på hovedområder, og hvor stor en andel af deres undervisning, der varetages ved storholdsundervisning - igen i en oversigt fordelt på hovedområder.
• Der bør foretages en udredning af de realinvesteringer, der foretages i uddannelse og forskningen, der er knyttet til (dvs. undervisertid, vejledertid og basale undervisningsfaciliteter pr. studerende på de forskellige hovedområder mv.).
• Det bør undersøges, om gennemførselstiderne og frafaldsrisikoen opgjort

på institutniveau samt hovedområde er knyttet til omfanget af (forskningsbaseret) undervisning og vejledning.

• Det er vigtigt at være opmærksom på, at taxametrene ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske udgift for alle studerende på den pågældende uddannelse. Universiteterne kan frit disponere over de aktivitetsbestemte bevillinger. De er derfor ikke forpligtigede til at anvende præcist det beløb, en studerende udløser, på denne specifikke studerende. Det anbefales med baggrund i den kommende analyse, at taxameterløft anvendes målrettet til at forbedre de mangelfulde forhold for de studerende på samfundsvidenskab og humaniora, som undersøgelsen måtte påpege. Dette bevirker, at analysen bør inkludere en beregning af, hvor mange timers ekstra forskningsbaseret undervisning og vejledning, den enkelte studerende kan modtage ved et givet taxameterløft.
• Det er oplagt, at undersøgelsen bør trække på survey-interview med alle relevante grupper, dvs. VIP, universitetsledelse og studerende.
• Undersøgelsen bør kvalificeres af en følgegruppe med repræsentanter fra alle interessentgrupper - såvel fastansatte, løstansatte (D-VIP), TAP, herunder ledelse samt og ikke mindst de, det hele handler om, nemlig de studerende. Herved opnås indsigt i konkrete studieforhold, der ikke umiddelbart kan udledes af kvantitative data.

Internationale sammenligninger bør indgå i analysen, således at analysen ikke udelukkende begrænser sig til en dansk kontekst og sammenligninger med øvrige uddannelsesretninger i Danmark.

Underskriverne bag dette brev stiller sig selvfølgelig til rådighed for uddybende kommentarer, herunder i forhold til at bistå med datamateriale til analysen, herunder i forhold til studerende (hvor DJØF har 14.000 og DM 8.000 studentermedlemmer) og undervisere. Vi imødeser yderligere dialog herom.

Underskrivere:

C3, DJØF, DM, DI, Dansk Erhverv, DEA, Finansforbundet, Finansrådet