Debat

Dekan efter lækket notat: Sådan rammer nedskæringerne universiteterne

De universiteter med højest studenterefterspørgsel rammes hårdest af reduktionen. Men den lækkede fordelingsnøgle giver et helt skævt billede af de faktiske reduktioner. I stedet for at bruge gamle tal skal man udgangspunkt i optag i de seneste to års optag, når reduktionen skal smøres ud på universiteterne, skriver Søren Hvidkjær.

Umiddelbart vil Roskilde Universitet rammes hårdest af dimensioneringen af optag på bacheloruddannelser med en procent på 14,1. Men tages der udgangspunkt i de nyeste tal, og en tre procents-reduktion på alle uddannelser, vil universitetet optage flere elever med det som førstevalg, skriver Søren Hvidkjær.
Umiddelbart vil Roskilde Universitet rammes hårdest af dimensioneringen af optag på bacheloruddannelser med en procent på 14,1. Men tages der udgangspunkt i de nyeste tal, og en tre procents-reduktion på alle uddannelser, vil universitetet optage flere elever med det som førstevalg, skriver Søren Hvidkjær.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Søren Hvidkjær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et bredt flertal i Folketinget ønsker at skære i optaget til universiteternes bacheloruddannelser med ti procent. Det er en legitim politisk prioritering, om end det nok hverken er fremmende for vækst eller social mobilitet.

Det er også en legitim politisk prioritering, hvordan reduktionen fordeles mellem de otte universiteter.

Ønsket om at skære i optaget til universiteterne er en legitim politisk prioritering, men det fremmer hverken vækst eller social mobilitet.

Søren Hvidkjær
Forskningsdekan, Copenhagen Business School

Erhvervslivets efterspørgsel og regionalpolitiske hensyn vejer øjensynligt tungt i fordelingsovervejelserne. Man kan håbe, at der er en enkelt liberal stemme, som også taler de unges sag, men det er nok naivt.

De politiske prioriteringer må universiteterne tage til efterretning. Men diskussionen om fordelingsnøglen bør foregå på et oplyst grundlag, dog er forhandlingerne fortrolige.

Akademikerbladet kunne imidlertidigt mandag 8. april vise det lækkede forslag fra forhandlingerne.

Her rammes især Roskilde Universitet med 14,1 procent, Københavns Universitet med 11,9 procent og Aalborg Universitet med 11,9 procent.

Aarhus og Syddansk skal reducere med 9,3 procent, mens Copenhagen Business School, DTU og It-Universitetet i København slipper mere nådigt med 6,8 procent.

Læs også

Fordeling baseret på forældede tal

Fordelingsnøglen siger dog ikke noget om den reelle reduktion på universiteterne. Det skyldes, at den tager udgangspunkt i det gennemsnitlige optag i perioden 2018-2022.

Tidligere politiske tiltag og udvikling i de unges præferencer betyder, at optaget i dag er anderledes fordelt. Hvis man tager udgangspunkt i optaget fra 2022-2023, så ser billedet noget anderledes ud.

Den gode nyhed er, at reduktionen generelt er lavere, da optaget har været faldende de senere år. I nedenstående tabel, har jeg beregnet den samlede reduktion til tre procent.

Giver et skævt billede af reduktioner

Den for nogle mindre gode nyhed er, at fordelingen mellem universiteterne set i forhold til seneste to års optag har ikke meget at gøre med den udmeldte fordeling – tværtimod.

Copenhagen Business School rammes hårdest med 8,1 procent, efterfulgt af Københavns Universitet med 7,8 procent, Aarhus Universitet med 5,6 procent, DTU med 5,2 procent og It-Universitetet i København med 4,2 procent.

Den lækkede fordelingsnøgle giver et helt skævt billede af de faktiske reduktioner.

Søren Hvidkjær
Forskningsdekan, Copenhagen Business School

Tre universiteter slipper derimod helt for at skære i optaget, nemlig Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. I stedet kan de tre universiteter øge optaget med 3-7,7 procent.

Desværre er studenterefterspørgslen ganske lav her, så det er ikke trivielt at øge optaget. Sidste søjle i tabellen viser at Roskilde Universitet havde 0,99 førsteprioritetsansøgere for hver optagne studerende i 2022-2023, mens Aalborg Universitet havde 1,15 og Syddansk Universitet 1,28.

Kun DTU sniger sig ind ”foran” Syddansk Universitet med kun 22 procent flere førsteprioritetsansøgere end pladser.

De universiteter med højest studenterefterspørgsel rammes derimod hårdest af reduktionen. Det gælder især Copenhagen Business School og Københavns Universitet, som sammen med It-Universitet i København har den højeste efterspørgsel i forhold til optaget.

Den lækkede fordelingsnøgle giver et helt skævt billede af de faktiske reduktioner.

I stedet for at bruge gamle tal vil jeg opfordre til at tage udgangspunkt i optag i de seneste to års optag, når reduktionen skal smøres ud på universiteterne.

Herfra kan man så se på regionale hensyn, erhvervslivets efterspørgsel og måske endda studenterefterspørgslen. En simplere løsning er at skære alle universiteter med tre procent.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Hvidkjær

Forskningsdekan, CBS
cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1995), ph.d. i finansiering (Cornell University 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024