Ingeniører: De politiske rammer er skyld i fald af ansøgere

I slutningen af juli offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet tallene for antal optagede på de videregående uddannelser.
60.034 fortrinsvis unge mennesker fik den glædelige nyhed, at de i den kommende tid skal starte på en af landets videregående uddannelser. Og først og fremmest stort tillykke til dem.
Det er dog et fald både i forhold til 2020 og 2021, hvilket var forventet, da der under Coronapandemien midlertidigt blev oprettet ekstra studiepladser, men også i forhold til 2019 – faktisk hele ni procent i forhold til ’før corona-normalen’. Det er trist at se.
At lukke gode uddannelser og flytte studiepladser til provinsen er den helt forkerte vej at gå.
Henrik Garver
Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Udviklingen på ingeniørfagene og inden for STEM-fag generelt er mindre dramatisk, men også her er der sket et fald.
Den første reaktion, som repræsentant for en branche, der fortsat mangler ingeniører trods stigende usikkerhed om markedet i de kommende år, er at melde sig i koret af bekymrede organisationer og virksomheder. For det faldende optag er bekymrende.
Men bekymring løser ikke problemerne, og det faktuelle grundlag kan anskues på flere måder. Løsningen ligger i handling. Vi skal bare huske at skrue på knapperne der, hvor vi kan gøre en forskel. Det, der virker godt, skal have lov til at fortsætte. If it ain't broke, don't fix it.
Det største problem ligger et andet sted
Nok så interessant ved vi, både fra undersøgelser og fra vores dialog med ingeniøruddannelserne - både DTU og AAU - at de kæmper med at reducere frafaldet undervejs i uddannelsen. Vi taber cirka en tredjedel af de studerende under uddannelsesforløbet på ingeniøruddannelserne. Det er et problem.
Der arbejdes allerede på at øge den grundlæggende interesse for STEM-fag – og det virker. Engineer the Future, Teknologipagten, Naturvidenskabsstrategien og de mange øvrige initiativer ser ud til at have en effekt. Hvis vi ser på den relative andel af unge, der interesserer sig for naturvidenskab og teknik, ser vi heldigvis en stigning.
Vi skal som samfund, organisationer og virksomheder blive endnu bedre til at understøtte gode studiemiljøer, så universiteter og professionshøjskoler kan lykkes med deres vigtige opgave: at uddanne fremtidens talenter.
At lukke gode uddannelser og unuanceret flytte studiepladser til provinsen blot for at flytte dem uden øje for studiemiljøer er eksempelvis den helt forkerte vej at gå.
Et kunstigt problem, der kan løses
Sidst men ikke mindst har vi et stort og uudnyttet potentiale i internationale studerende og muligheden for at kunne undervise på engelsk. Der er i år cirka 4.000 færre studiepladser som følge af den politiske aftale fra 2021 om at begrænse antallet af internationale studerende - og dermed begrænse SU-udgifterne til udlændinge.
Problemet er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg.
Henrik Garver
Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Her har vi fat i et markant problem. For med faldende ungdomsårgange og et stigende behov for højtuddannet arbejdskraft til det danske arbejdsmarked virker det intuitivt tåbeligt, at vi ikke ønsker at uddanne internationale studerende i Danmark.
Et ungt menneske, der har læst på en videregående uddannelse i Danmark, er alt andet lige bedre rustet til det danske arbejdsmarked. Det gælder i øvrigt for alle faggrupper – ikke kun ingeniører.
Samtidig er det enklere at rekruttere dygtige mennesker, der allerede er i landet, end dygtige mennesker der har læst og er bosat uden for landets grænser.
Vi ved, at mange af FRI’s medlemsvirksomheder har stor glæde af de ingeniører, der er uddannet på de danske uddannelser, uanset om det er danske eller udenlandske statsborgere.
Kræver politisk vilje
Det er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg, der er problemet. Og politiske rammer, uanset om det er udflytning af uddannelser, lukning af velfungerende uddannelser til et jobmarked, der mangler kandidaterne eller begrænsning af udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, kan vi jo heldigvis gøre noget ved.
Det kræver blot en politisk erkendelse af, at de vilkår, som de videregående uddannelser bliver budt, har en direkte betydning på de unges valg af uddannelse. Og ligeledes en - om end tre til fem år forsinket - effekt på vores arbejdsmarked og dermed på danske virksomheders konkurrenceevne.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling





















