Ingeniører: De politiske rammer er skyld i fald af ansøgere

Der er brug for en politisk erkendelse af, at de vilkår, som de videregående uddannelser bliver budt, har en direkte betydning på de unges valg af uddannelse, skriver Henrik Garver.

Både DTU og AAU kæmper med at reducere frafaldet undervejs i uddannelsen, skriver Henrik Garver. — Både DTU og AAU kæmper med at reducere frafaldet undervejs i uddannelsen, skriver Henrik Garver.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Henrik Garver

Adm. direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2008-, formand for European Economic Environment Committee i Efca

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I slutningen af juli offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet tallene for antal optagede på de videregående uddannelser.

60.034 fortrinsvis unge mennesker fik den glædelige nyhed, at de i den kommende tid skal starte på en af landets videregående uddannelser. Og først og fremmest stort tillykke til dem.

Det er dog et fald både i forhold til 2020 og 2021, hvilket var forventet, da der under Coronapandemien midlertidigt blev oprettet ekstra studiepladser, men også i forhold til 2019 – faktisk hele ni procent i forhold til ’før corona-normalen’. Det er trist at se.

At lukke gode uddannelser og flytte studiepladser til provinsen er den helt forkerte vej at gå.
Henrik Garver
Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Udviklingen på ingeniørfagene og inden for STEM-fag generelt er mindre dramatisk, men også her er der sket et fald.

Den første reaktion, som repræsentant for en branche, der fortsat mangler ingeniører trods stigende usikkerhed om markedet i de kommende år, er at melde sig i koret af bekymrede organisationer og virksomheder. For det faldende optag er bekymrende.

Men bekymring løser ikke problemerne, og det faktuelle grundlag kan anskues på flere måder. Løsningen ligger i handling. Vi skal bare huske at skrue på knapperne der, hvor vi kan gøre en forskel. Det, der virker godt, skal have lov til at fortsætte. If it ain't broke, don't fix it.

Det største problem ligger et andet sted

Nok så interessant ved vi, både fra undersøgelser og fra vores dialog med ingeniøruddannelserne - både DTU og AAU - at de kæmper med at reducere frafaldet undervejs i uddannelsen. Vi taber cirka en tredjedel af de studerende under uddannelsesforløbet på ingeniøruddannelserne. Det er et problem.

Der arbejdes allerede på at øge den grundlæggende interesse for STEM-fag – og det virker. Engineer the Future, Teknologipagten, Naturvidenskabsstrategien og de mange øvrige initiativer ser ud til at have en effekt. Hvis vi ser på den relative andel af unge, der interesserer sig for naturvidenskab og teknik, ser vi heldigvis en stigning.

Læs også

Dekan: Værste ansøgertal til pædagoguddannelsen kalder på politisk handling nu

Debat

Vi skal som samfund, organisationer og virksomheder blive endnu bedre til at understøtte gode studiemiljøer, så universiteter og professionshøjskoler kan lykkes med deres vigtige opgave: at uddanne fremtidens talenter.

At lukke gode uddannelser og unuanceret flytte studiepladser til provinsen blot for at flytte dem uden øje for studiemiljøer er eksempelvis den helt forkerte vej at gå.

Et kunstigt problem, der kan løses

Sidst men ikke mindst har vi et stort og uudnyttet potentiale i internationale studerende og muligheden for at kunne undervise på engelsk. Der er i år cirka 4.000 færre studiepladser som følge af den politiske aftale fra 2021 om at begrænse antallet af internationale studerende - og dermed begrænse SU-udgifterne til udlændinge.

Problemet er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg.
Henrik Garver
Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Her har vi fat i et markant problem. For med faldende ungdomsårgange og et stigende behov for højtuddannet arbejdskraft til det danske arbejdsmarked virker det intuitivt tåbeligt, at vi ikke ønsker at uddanne internationale studerende i Danmark.

Et ungt menneske, der har læst på en videregående uddannelse i Danmark, er alt andet lige bedre rustet til det danske arbejdsmarked. Det gælder i øvrigt for alle faggrupper – ikke kun ingeniører.

Samtidig er det enklere at rekruttere dygtige mennesker, der allerede er i landet, end dygtige mennesker der har læst og er bosat uden for landets grænser.

Vi ved, at mange af FRI’s medlemsvirksomheder har stor glæde af de ingeniører, der er uddannet på de danske uddannelser, uanset om det er danske eller udenlandske statsborgere.

Kræver politisk vilje

Det er de politiske rammer omkring vores videregående uddannelser, ikke de unges studievalg, der er problemet. Og politiske rammer, uanset om det er udflytning af uddannelser, lukning af velfungerende uddannelser til et jobmarked, der mangler kandidaterne eller begrænsning af udenlandske studerendes mulighed for at læse i Danmark, kan vi jo heldigvis gøre noget ved.

Det kræver blot en politisk erkendelse af, at de vilkår, som de videregående uddannelser bliver budt, har en direkte betydning på de unges valg af uddannelse. Og ligeledes en - om end tre til fem år forsinket - effekt på vores arbejdsmarked og dermed på danske virksomheders konkurrenceevne.

Politik har aldrig været vigtigere