IDA: Byggeskandales skygge hviler fortsat over forskning og uddannelse

Det var en stor lettelse, at uddannelses- og forskningsministeren på et samråd sidste uge signalerede, at regeringen ikke vil lade Københavns Universitet gå planken ud og fyre dygtige mennesker for at finde penge til en eksorbitant huslejehimmelflugt for Niels Bohr-bygningen.

Bygningen, der forsinket og fordyret fortsat er undervejs, skal danne den fysiske ramme om landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Jesper Petersen (S) og regeringens økonomiske redningskrans er dog ganske løst defineret, når det kommer til betalingen af den årlige huslejestigning, som den ser ud på den anden side af de voldgiftssager, der først forventes færdiggjort om tre år. Indtil da virker forsikringen om fred og ingen fare for Københavns Universitet dog mere håndfast. Og godt for det.

Vi har i IDA her i januar spurgt de hundredvis af medlemmer, som vi har ansat på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, om de var bekymrede for de økonomiske følgevirkninger af den voldsomme fordyrelse af Niels Bohr-bygningen fra oprindeligt 1,8 milliarder kroner til nu omkring 4,6 milliarder kroner.

58 procent af de ansatte forventer massefyringer af medarbejdere på fakultetet som følge af den uforudset ringe økonomi i Bohr-bygningen. En tilsvarende andel forventer, at de økonomiske forringelser vil betyde, at det bliver sværere – eller helt umuligt – at udføre undervisning og forskning af høj kvalitet.

Nu kan udmeldingen fra ministeren forhåbentligt give de ansatte lidt mere ro i maven, for det er længe at skulle vente tre år på afgørelsen af voldgiftssager, som uundgåeligt vil betyde svævende spørgsmålstegn helt frem til denne endnu ukendte dato.

Ingen kender regningen

Snuden skal nu holdes i sporet og sagen helt i mål.

Selv om man altså kan læse regeringens strømpil som opløftende og beroligende, er der ret beset en del usikkerheder, når man læser ned i Jesper Petersens mere præcise udsagn på samrådet, der var indkaldt af Venstre, og hvor Enhedslisten også deltog.

Vi anbefaler, at en reform af SEA-ordningen tager fat om nogle af de strukturelle problemer, som ordningen har vist de senere år

Thomas Damkjær Petersen
Formand, Ingeniørforeningen IDA

Efter voldgiftssagerne er afsluttet, vil uddannelses- og forskningsministeren kigge på, om huslejegrundlaget er økonomisk uholdbart og derefter søge at finde penge sammen med et politisk flertal i folketingssalen.

En "uholdbart stor regning" er dog et noget elastisk begreb, når det gælder kroner og øre. Hvordan vil regeringen præcist foretage den sondring? Og hvad med de andre partier?

Hvis så situationen falder inden for denne kritiske kategori, og der herefter opnås enighed om et passende beløb at dække ind med for at skåne universitets ansatte og dermed altafgørende forskning og uddannelse for vores alles fremtid – ja, hvor skal pengene så tages fra? Hvis svaret er "kassebeholdningen" i Uddannelses- og Forskningsministeriet, er vi som forsknings- og uddannelsesnation vel lige vidt og dermed lige ilde sted.

SEA-ordningen skal tage fat om strukturelle problemer

I Ingeniørforeningen har vi længe efterlyst en drøftelse af rammerne for huslejeordningen SEA og muligheden for, at universiteterne kan få selveje af bygninger, i hvert fald de, der ønsker det.

Det var derfor glædeligt, at samrådet også åbenbarede en regering, der vil kigge på en ændring af SEA-ordningen og eventuelle muligheder for selveje af bygningerne på blandt andre Københavns Universitet gennem i første omgang udarbejdelsen af en analyse. DTU har haft selveje siden 2001.

Nogle af universiteterne vil sikkert foretrække fortsat at være en del af statens huslejeordning, da ordningen er forholdsvis fleksibel, når det gælder eksempelvis opsigelser eller at få nye lejemål.

Vi anbefaler, at en reform af SEA-ordningen tager fat om nogle af de strukturelle problemer, som ordningen har vist de senere år, men der bør fortsat være en SEA-ordning for de universiteter, som ikke selv ønsker at eje sine bygninger. Andre universiteter kan ventes at foretrække en selvejemodel for deres bygninger.

En konkret købspris skal selvsagt yderst gerne give universiteterne mulighed for at kunne afholde udgifterne ved et realkreditlån svarende til købsprisen, ejendomsskatter med videre samt at opretholde en hensigtsmæssig bygningsstand

Thomas Damkjær Petersen
Formand, Ingeniørforeningen IDA

Diskussionen har været oppe at vende flere gange på Christiansborg igennem tiden. Københavns Universitet søgte eksempelvis allerede om selveje tilbage i 2013, men fik afslag i 2015 efter en længere behandling i en tværministeriel arbejdsgruppe.

Det kræver økonomisk bæredygtige vilkår

Det store spørgsmål er præmisserne for universiteterne, så bygningsselveje bliver under rimelige, økonomisk bæredygtige vilkår.

Heldigvis er der altså erfaringer at trække på fra dels DTU-selvejet siden 2001 samt gymnasie- og professionsskolernes selveje af bygningerne i 2010. Typisk har de selvejende uddannelsesinstitutioner kunnet overtage bygningerne for et godt stykke under den daværende markedspris.

En konkret købspris skal selvsagt yderst gerne give universiteterne mulighed for at kunne afholde udgifterne ved et realkreditlån svarende til købsprisen, ejendomsskatter med videre samt at opretholde en hensigtsmæssig bygningsstand.

Rigsrevision har for en del år siden været ude at kritisere ministerierne for ikke at have udarbejdet analyser af de enkelte institutioners økonomiske bæredygtighed forud for overgangen til selveje på det bygningsmæssige område. Det skal vi undgå denne gang.

Præmisser, indhold og konklusionerne vil altså være afgørende i Jesper Petersen og regeringens kommende analyse i forhold til, om det rent faktisk vil være attraktivt og realistisk for Københavns Universitet at overtage Niels Bohr-bygningen.

Hele miseren og den aktuelle situation efterlader fortsat Københavns Universitet med en betydelig usikkerhed omkring den endelige husleje og rammerne for eventuelt bygningsselveje en rum tid endnu.

Et første lovende skridt i den rigtige retning blev dog taget på sidste uges samråd med regeringens signaler.