Institutleder: Arkitekter kan styrke dansk forskning og uddannelse i Arktis

DEBAT: Arkitekter kan skabe og udvikle de rammer, der skal til for at sikre de bedste levevilkår under de mest ekstreme klimaforhold. Derfor bør regeringen tænke arkitekterne med i den nye satsning på forskning og uddannelse i Arktis, mener David Garcia. 

Af David Garcia
Leder af Institut for Bygningskunst og Teknologi og ansvarlig for programmet Architecture and Extreme Environments på KADK. 

Danmark skal på verdenskortet som førende arktisk uddannelses- og forskningsnation. Sådan lyder det i en ny strategi, der netop er blevet lanceret af den nu tidligere uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs.

Og det er en målsætning, KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – kun kan bakke op om.

En satsning på den arktiske forskning er central for vores viden om globale klimaforandringer og dermed central for vores forståelse af, hvad klimaforandringerne betyder for vores klode, for dyr, for planter – og for mennesker. Regeringens satsning på mere forskning og uddannelse i Arktis er derfor ikke bare en rigtig god idé, men helt nødvendig.

Arkitektuddannelse med indgående kendskab til det arktiske miljø
Men et øget fokus på Arktis vil nødvendigvis også føre til en øget aktivitet i Arktis og dermed et øget behov for at udvikle den arktiske bygningsmasse: Fra den mindste forskningsenhed til uddannelsesinstitutioner og bebyggelser, der kan rumme et voksende indbyggertal.

Den udvikling kan og vil KADK gerne bidrage til.

Som den eneste arkitekt- og designuddannelse i verden har KADK de seneste tre år arbejdet indgående og systematiseret med at forstå det særlige arktiske miljø og med at undersøge, hvordan det arktiske miljø kan udvikles, så regionens unikke og uberørte omgivelser ikke beskadiges, men tværtimod beriges med bæredygtige og robuste bebyggelser, der er gode at bo, arbejde – og ikke mindst forske i.

Det ligger i arkitekturens dna at trække på et væld af videnskilder – eksperter, lokal viden, materialer og metoder – for på den baggrund og med det overblik at skabe rum, der ikke bare er bæredygtige, men også løfter individets trivsel.

Lokalt funderet viden er afgørende
Men for netop KADK’s arkitektstuderende og kandidater er disse kompetencer, når det gælder arktiske forhold, ikke bare videnskabeligt og teoretiske funderet. De bygger på helt konkret erfaring:

Studerende og undervisere på programmet Architecture and Extreme Environments har de seneste år foretaget adskillige ekspeditioner til Arktis – blandt andet til Svalbard, Island og Grønland – for at afprøve og udvikle metoder, materialer og design, der fungerer i det arktiske miljø og klima.

Og igen i år drager endnu en gruppe studerende af sted – denne gang til Kangerlussuaq i Grønland – for i et samarbejde med DTU at undersøge og kortlægge regionens udfordringer og potentialer og udvikle bud på teknologiske, metodiske og innovative løsninger.

Denne helt specifikke og lokalt funderede viden er afgørende, når man skal bygge fysiske miljøer i et ekstremt og fundamentalt anderledes klima som det arktiske, hvor dagslys er sparsomt, temperaturerne ekstreme og omgivelserne ufremkommelige. For arkitektoniske løsninger, der fungerer i København og i Odense, fungerer ganske enkelt ikke i Thule eller Svalbard.

Tænk nyt, når løsninger skal findes i Arktis
Der skal tænkes nyt, anderledes og innovativt, når der skal bygges til ekstreme frostgrader og sort og endeløst mørke. Rum, planløsninger, lysindfald og akustik skal forstås og udvikles i den arktiske kontekst.

Ligesom bygningsstrategier, materialer og energikilder skal udvikles og tilpasses regionens særlige klimatiske og geografiske forhold.

Det kan KADK bidrage til. De studerende på programmet Architecture and Extreme Environments afsøger netop nye og innovative måder at tackle de arktiske udfordringer. Her blot et par eksempler:

De har udviklet lette, men robuste bygningsdele, der alene består af udspændt stof og nøje tempereret isvand. De har afluret isbjørnens pels dens hemmeligheder for at imitere biologien og skabe nye isoleringsteknologier, der trækker på flere millioner års evolution.

Og de har skabt energi- og lyskilder ved at opsamle affaldssalt og smeltevand og omdanne det til brugbare elektrolytter, der kan kaste lys på facader og bebyggelser.   

KADK’s kandidater kan altså ikke bare skabe fysiske rammer, der fungerer og løfter trivsel og arbejdsglæde i en arktisk kontekst. De kan også bidrage til at udvikle de innovative materialer, bygningsdele og teknologiske løsninger, der er brug for for at fundere udviklingen af den arktiske region i en cirkulær økonomisk og bæredygtig strategi.

En strategi som kan sikre, at ikke alle materialer skal fragtes 30.000 kilometer, og at ikke al energi skal hentes fra kilder, vi allerede kender og udnytter.

Danmark bør være førende arktisk uddannelses- og forskningsnation
Vi ved, at når arkitekter og designere involveres aktivt i processen fra begyndelsen, så bliver miljøerne rigere, mere produktive og mere bæredygtige. Det kan vi se på eksempler fra Antarktis, hvor forskningsenheder, der trækker på innovativ arkitektur og design udmærker sig positivt.

Vi ved det også fra vores kolleger og samarbejdspartnere på blandt andet DTU og Niels Bohr Instituttet, der efterlyser vores kompetencer og giver udtryk for et ønske om, at arkitekter og designere inddrages aktivt i processen. De ved, at deres hverdag, deres arbejde og deres forskning er afhængig af de fysiske rammer, de får stillet til rådighed.  

På KADK deler vi Uddannelses- og Forskningsministeriets ambition om at sætte Danmark på verdenskortet som førende arktisk uddannelses- og forskningsnation. Men vi ved også, at de fysiske rammer er afgørende for, at vi som nation kan komme i mål med den ambition.

Derfor ønsker vi, at KADK får en stemme og mulighed for at komme i spil og bidrage aktivt med vores viden og kompetencer. Vi tror på, at det er en strategi, der kan bringe Danmark helt forrest i feltet.

Forrige artikel Novo Nordisk Fonden: Er dårlig praksis et større problem end videnskabelig uredelighed? Novo Nordisk Fonden: Er dårlig praksis et større problem end videnskabelig uredelighed? Næste artikel Formand: Fortsæt arbejdet med de erhvervsrettede fremmedsprog Formand: Fortsæt arbejdet med de erhvervsrettede fremmedsprog
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.