Debat

Kære internationale studerende og professionelle: Bliv her – Danmark har brug for jer

Med en aldrende befolkning og rekordlav arbejdsløshed har Danmark desperat brug for arbejdskraft og studerende fra udlandet. Selvom det politiske miljø er ikke altid gør det nemt at være tilflytter i Danmark, skal I vide, at I er eftertragtede og meget værdsatte, skriver chefer fra fem danske virksomheder og organisationer.

Uden internationale studerende og professionelle&nbsp;ville Danmark ikke være, hvad det er i dag, skriver fem ledere for danske virksomheder og organisationer.<br>
Uden internationale studerende og professionelle ville Danmark ikke være, hvad det er i dag, skriver fem ledere for danske virksomheder og organisationer.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Read the original English version here.

Det er et kendt faktum, at det kan være svært at bo i Danmark, når man kommer fra udlandet. Man kan nemt føle, at man skal være taknemmelig, hvis det overhovedet lykkes. Vi mener modsat at Danmark skal være taknemmelig over for jer.

Kære internationale studerende og professionelle. Lad os slå det fast én gang for alle: Uden jer ville Danmark ikke være, hvad det er i dag.

Som et land med en lille og åben økonomi er vi dybt afhængige af idéer fra resten af verden. Arbejdsløsheden er historisk lav, og virksomheder er desperate for at finde kvalificerede medarbejdere. Vores aldrende befolkning presser økonomien og aldrig før har vi været så desperate efter kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til at fremme den teknologiske udvikling og accelerere vores industriers innovative potentiale.

Men, som mange af jer har opdaget, er der forskellige politiske holdninger til internationale studerende og professionelle i Danmark.

De seneste års regler og lovgivning om udenlandsk arbejdskraft illustrerer åbenlyst et paradoks. Som samfund anerkender vi alle værdien af at rejse ud. Studerende tager på udvekslingsophold, danskere finder spændende jobs i udlandet og forskere tager på researchophold i de bedste forskningsmiljøer rundt i hele verden.

Aldrig før har vi været så desperate efter kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Charlotte Mark, Bjarne Lykke Sørensen, m. fl.
Se afsendere i byline

Men politisk Danmark har haft svært ved at anerkende, at det at åbne døren til mennesker fra hele verden kan være mindst lige så givende. Uagtet de indsatser, vi virksomheder og organisationer har gjort for at bevise det.

Når studerende, forskere og arbejdere rejser udenlands, bliver de eksponeret for forskellige traditioner og kulturer. De opdager nye måder at løse problemer på og nye måder at tænke på. Den samme slags udveksling sker, når vi byder internationale studerende og kollegaer velkommen og integrerer dem i de danske lokalmiljøer. Som forskere og virksomhedsledere ser vi det hver eneste dag.

Ikke nok med at vi selv har erfaret, at diversitet beriger os. En nylig rapport fra Tænketanken DEA ved vi, at grupper sammensat på tværs af nationaliteter (og køn, etnicitet, politiske holdninger, og så videre) gavner bred problemløsning og forbedrer både kvaliteten og relevansen inden for den givne forskning.

Data viser, at de økonomiske fordele, eksempelvis ved at give internationale studerende en uddannelse i Danmark, er en god investering med den diversitet, den medbringer. Man regner med, at internationale studerende på videregående uddannelser bidrager med mellem 100.000 og 350.000 danske kroner til dansk økonomi under deres ophold i Danmark.

Danske politikere fokuserer imidlertid ofte på omkostningerne fremfor gevinsterne ved at lukke internationale professionelle og studerende ind i landet.

Danske politikere fokuserer ofte på omkostningerne fremfor gevinsterne ved at lukke internationale professionelle og studerende ind i landet

Charlotte Mark, Bjarne Lykke Sørensen, m. fl.
Se afsendere i byline

Danske virksomheder, Videnskabernes Selskab, Dansk Industri (DI) og mange andre danske institutioner deler derimod et ønske om at fokusere på de enorme fordele – både kulturelle, professionelle og økonomiske – der er ved at tiltrække internationale talenter. Særligt på langt sigt.

Vi ser heldigvis forandringer i det politiske landskab når det kommer til åbenhed overfor international arbejdskraft. For nylig er der blevet indgået en bred politisk aftale, der nedsætter beløbsordningen og ændrer fast track-aftalen, så det de næste tre år bliver nemmere at tiltrække international arbejdskraft, selv til mindre danske virksomheder.

Vi går lysere tider i møde. Men vi er nødt til at gøre endnu mere, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at slå sig ned i for internationale talenter. Vi vil som virksomheder og institutioner fortsætte med at skubbe på for en lovgivning, der giver bedre vilkår til at tiltrække og fastholde internationale talenter.

Så kære internationale studerende og professionelle: Danmark har brug for jer mere end nogensinde, og vi håber, at I vil blive her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Mark

Adm. direktør, Microsoft Development Copenhagen

Bjarne Lykke Sørensen

Adm. direktør, Siemens Danmark
cand.merc. (Aarhus Uni. 1990)

Marie-Louise Bech Nosch

Præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, professor, Saxo-Instituttet, Københavns Uni., i bestyrelsen for Veluxfonden
ph.d. (Salzburg Uni. 2000), license d’histoire (Napoli 1995), cand.mag. i historie (Københavns Uni. 1996)

0:000:00