Bæredygtighedsforskere: Det er visionsløst, at vores ministre ikke ser det fulde, grønne billede

I dag regulerer ministeriet antallet af studerende på uddannelserne baseret på teknokratiske ledighedstal, der er flere år gamle. Uden hensyn til et arbejdsmarked og samfundsbehov i konstant forandring.

Ledighedstallene, der definerer fremtidige årgange af eksempelvis ingeniører inden for klima og samfund, beror på en sammenligning af den enkelte uddannelse med et branchegennemsnit uden hensyn til eksempelvis geografi og fremtidige behov.

Visionsløst ikke at se på sammenhængene

Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik bør i stedet skabe incitamenter til at understøtte grøn omstilling. Lad uddannelsespolitik være den svensknøgle, som løsner de fastlåste skruer i vores samfund og åbner døren til en bæredygtig transformation.

Det er visionsløst, når ministerierne ikke kigger på sammenhængene på tværs

Pernille Bertelsen og Anne Merrild Hansen
Hhv. studieleder og institutleder, AAU

Den nuværende uddannelsespolitik med dimensionering af grønne uddannelser samt store besparelser hænger dårligt sammen med både nutidens og fremtidens samfundsbehov.

Og selvom det kan være sundt at tilpasse, skydes der ved siden af målet, når fremtidens uddannelser reguleres på baggrund af fortidens tal. Det er visionsløst, når ministerierne ikke kigger på sammenhængene på tværs og ikke ser det fulde billede.

Derfor har vi to ønsker, der kan bidrage til at skabe sammenhæng for fremtidens grønne uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Uddannelserne lægges i et jerngreb

For det første: Stop dimensionering af fremtidens uddannelser ud fra fortidens tal

Lige nu er en række grønne kandidatuddannelser dimensionerede med adgangsbegrænsning.

Adgangsbegrænsning udløses hvert femte år og baserer sig på et to år gammelt branche-gennemsnitligt ledighedstal uden geografisk hensyn til jobudbud.

Efterfølgende er uddannelserne underlagt denne jernhånd de følgende dem år, indtil der igen måles og sættes et antal studiepladser. Det vil sige, at der optages færre og færre studerende, også hvis efterspørgslen stiger.

Store kommuner og konsulenthuse efterspørger stadigt flere grønne, tværfaglige kandidater. Så hvorfor begrænser vi adgangen til disse uddannelser?

Kære politikere, reagerer vi først, når vi tørster i heden eller padler rundt i gaderne?

Pernille Bertelsen og Anne Merrild Hansen
Hhv. studieleder og institutleder, AAU

Hjælp de grønne kandidater på vej

For det andet: Støt overgangen til jobmarkedet for nye, grønne kandidater

Selvom efterspørgslen på de grønne profiler er stigende, går nogle dimittender fra tværfaglige, grønne ingeniøruddannelser særligt i Nordjylland ledige lidt længere tid end andre steder i landet. Med til historien hører, at 31 procent af virksomheder ikke har prøvet at ansætte en nyuddannet.

Hjælp de nye, grønne kandidater og virksomhederne lidt på vej. Vi ønsker en strategi eller en tilskudsordning til små og mellemstore virksomheder, der skal bruge innovative hjerner til grøn omstilling.

En fremadskuende virksomhedstilskudsordning, som kan bidrage til at booste det grønne jobmarked og understøtte relevante uddannelser – også i 'vandkantsdanmark'. Dette vil hjælpe de mindre virksomheder tættere på målet i deres grønne rejser.

Så kære politikere, reagerer vi først, når vi tørster i heden eller padler rundt i gaderne? Eller skal vi med rettidig omhu samtænke uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik med grøn omstilling?

Vi ønsker at se helhedsorienterede visioner for området, der understøtter den transformation, vores samfund står overfor. Og vi bidrager gerne til at udvikle dem.