Når offentlige ledere hyrer private konsulenter, kan det være en god investering. Men ind imellem handler det også om at købe eksterne argumenter for noget, man alligevel allerede har besluttet.

Vi har brug for at investere massivt i forskning i dette land. Liberal Alliance ønsker at øge forskningsbevillingerne med 10 procent svarende til ca. 800 mio. kroner.

Pengene skal findes et sted, og jeg synes, det er sund fornuft at finde dem ved at skære 1 mia. kroner i det offentlige forbrug af private konsulenter, svarende til 25 procent af det aktuelle forbrug på 4 mia. kroner.

Forslaget er i øvrigt tyvstjålet fra SF og Socialdemokraterne, men deres forslag forsvandt som dug for solen, da de kom til magten. Det kan man så tænke lidt over.

Jeg ved fra min erfaring i erhvervslivet, at eksterne konsulenter ikke altid bidrager med egentlig ny viden eller nye vinkler, men kan være en bekvem - og dyr - løsning på et problem.

Mette Bock
Forskningordfører, Liberal Alliance

Svar til Dansk Erhverv
Markedsdirektør Søren Friis Larsen fra Dansk Erhverv kalder forslaget et selvmål, fordi de private konsulenter er med til at effektivisere den offentlige sektor. Ved at skære i forbruget af konsulentydelser får man altså i sidste ende en større offentlig sektor, fordi staten på den måde bliver mindre effektiv og dermed dyrere, lyder argumentet.

Problemet med Søren Friis Larsens argument er, at private konsulenter bør anvendes med omhu. Jeg medgiver, at der kan være behov for specielle kompetencer til analyseopgaver af forskellig art.

For mig at se rejser det massive forbrug af eksterne konsulenter et helt andet spørgsmål: Har offentlige ledere i bred forstand vilje og kompetence til at udvikle og drive moderne, offentlige organisationer? Og er en række af de opgaver, der udlægges til konsulenter, i virkeligheden opgaver, som organisationerne burde løse selv?

Konsulenter: Bekvemt - men dyrt
Private konsulenter kan anvendes til en lang række forskellige opgaver - også til at hente eksterne argumenter for en beslutning, som ledelsen godt ved skal træffes. Det er lettere at henvise til en konsulentrapport end at tage selvstændigt ansvar og gennemføre beslutninger, der kan møde modstand.

Jeg ved fra min erfaring i erhvervslivet, at eksterne konsulenter ikke altid bidrager med egentlig ny viden eller nye vinkler, men kan være en bekvem - og dyr - løsning på et problem.

På den baggrund vil jeg gerne opfordre de offentlige ledere til at tage en større del af ansvaret på sig, ikke mindst på baggrund af den aktuelle økonomiske situation.

Anvend jeres viden og erfaring, træf beslutninger, når det er nødvendigt - og følg dem selv til dørs. Hvis I gør det - og tør det - blot i lidt større omfang end i dag, vil der fortsat være ressourcer til at hente ekstern bistand i de milliarder, der fortsat er til rådighed til ekstern konsulentbistand.

Og lur mig, om man ikke i tilgift for de interne løsninger får mere velfungerende organisationer, større intern læring - og mere tilfredse medarbejdere.

"Kun én mia."
Naturligvis er det ikke alle konsulentydelser, der kan undværes. Der er helt bestemt rigtig mange private konsulenter, som bidrager meget positivt til udviklingen i den offentlige sektor. Det er derfor, at Liberal Alliance kun foreslår at spare én mia. kroner på det statslige forbrug af eksterne konsulenter, svarende til 25 procent.