Af Bob Bohlbro
Formand, Lærerstuderendes Landskreds

Hvis vi i også i fremtiden skal have veluddannede og kompetente velfærdsmedarbejdere i den offentlige sektor, så kræver det, at de uddannelsesinstitutioner, der uddanner fremtidens sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og øvrige professionsuddannelser, prioriteres fra politisk side – også økonomisk. Og at vi gentænker, hvordan tilskuddene til uddannelserne tildeles så de i højere grad end i dag understøtter kvalitet i uddannelserne

Derfor skal vi starte med at stille spørgsmålet: Hvad skal vi finansiere?

Den kommende omkostningsrapport, som ministeriet har bedt om, vil fokusere på, hvad uddannelserne koster i dag. Ikke på, hvilken kvalitet der følger med. En sådan rapport kan ikke bruges til meget, for finansieringsspørgsmålet skal hænge sammen med kvalitetsspørgsmålet.

Tilskuddet kan bruges til bedre kvalitet
Man kan dog hurtigt se tre steder, hvor tilskuddet i dag kunne bruges til bedre kvalitet helt uden at hæve finansieringen til uddannelser.

Institutionernes overskud bør være relativt lave. Ikke som Fyens Stiftstidende beskrev 4. februar, hvor nogle institutioner har overskud på 160 millioner. Penge, som burde bruges på uddannelse.

Professionshøjskolerne bruger årligt 67 millioner (1,7 procent) kroner på reklamer og markedsføring. Unge bør ikke vælge uddannelse ud fra en flot reklame, men gennem vejledning.

Bob Bohlbro
Formand, Lærerstuderendes Landskreds

Professionshøjskolerne bruger årligt 67 millioner (1,7 procent) kroner på reklamer og markedsføring. Unge bør ikke vælge uddannelse ud fra en flot reklame, men gennem vejledning. Reklamepengene tages også fra uddannelse, men med et loft på 0,5 procent kan man flytte over 40 millioner fra reklame til uddannelse.

Regeringens besparelser har de sidste fire år medført massive fyringer i uddannelsesadministrationerne, men opgaverne er ikke blevet mindre. Som DR beskrev 29. januar, så hører vi nu hele tiden om undervisere, der bruger alt for meget af deres tid på administrationsopgaver. Tid, der burde gå til mere undervisning og feedback.

Tilskuddet bliver altså ikke brugt korrekt, fordi tilskudssystemet ikke fokuserer på kvalitet, og dermed kan institutionerne også lade være med det.

Fire konkrete løsninger
Hvad kan man konkret gøre? Vi var i 2014 med til at lave forslaget ”Fair Finansiering”, som har helt konkrete løsninger.

1) Fjern alle de forskellige taxametre og lav i stedet et grundtilskud, som består af minimum 50 procent af den samlede bevilling. Resten skal være til undervisningstaxameter. Det vil give større sikkerhed i institutionernes økonomi, så de ikke skal spare op og bedre kan investere i langsigtede løsninger.

2) Undervisningstaxameteret skal ganges med 1,05 for alle 1.års-studerende. Over halvdelen af alle, som dropper ud af en uddannelse, dropper ud på 1. årgang. Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse heraf viser, at de fleste falder fra, fordi de ikke får nok vejledning, og ikke kan gennemskue studiet. Ved at øge taksten på 1. årgang får man flere midler til at vejlede nye studerende.

3) Beløn ”konfrontationstimerne”. Vi ved, at undervisning, feedback og andet ”møde” med undervisere og andre fagfolk fra uddannelsen giver den højeste kvalitet. Samtidig er det en af de dyreste studieaktiviteter. Hvis uddannelsesinstitutionerne planlægger og prioriterer at lave uddannelser af høj kvalitet, skal det belønnes. Derfor skal der være et fast mertilskud, hvis der planlægges mindst 20 timers konfrontationstimer om ugen gennemsnitlig set over et studieår.

4) Tilskudssystemet skal tage højde for sociale udfordringer. Der er kommet cirka dobbelt så mange studerende i Danmark på bare ti år. De nye studentergrupper er unge fra hjem, hvor forældrene ikke har lange videregående uddannelser. Mange af dem har brug for, at uddannelserne planlægges anderledes, og for mere vejledning for at klare studielivet. 40 procent af unge, hvis forældre ikke har anden uddannelse end grundskole, får ikke selv en ungdomsuddannelse. De skal hjælpes, og derfor skal vi gange undervisningstaxameteret med 1,1 for studerende, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse. Alle tiltag til disse nye studentergruppe bliver i dag taget fra resten af uddannelsen og sænker dermed det generelle niveau.