Der er skrevet meget om alle de gode og sympatiske grunde til at investere i læreruddannelsen. De fleste handler om at folkeskolen i dag taber for mange elever og har massive udfordringer med at tiltrække lærere.

Det er problematisk, når vi ved, at den dygtige, uddannede lærer har en altafgørende betydning for den enkelte elevs skolegang og trivsel. Det kalder på en styrket kvalitet på læreruddannelsen med flere undervisningstimer og bedre kobling til praksis for at hæve fagligheden og fastholde og tiltrække flere dygtige og engagerede studerende.

Mange vil blive overbevist om, at et løft af læreruddannelsen skal prioriteres på finansloven, når de opdager, at den gennemsnitlige lærerstuderende har 12 timers undervisning om ugen, og at læreruddannelsen er en af de billigste professionsuddannelser.

Eller ved at finde ud af, at hver femte lærer i skolen ikke har en læreruddannelse, og at vi aldrig kommer i mål med en bedre inklusionsindsats, klasseloft eller to-lærerordninger, hvis der ikke er dygtige lærere nok til at undervise.

Men hvis du fortsat ikke er overbevist, så kommer her tre regnearksvenlige årsager til, at vi ikke har råd til en billig læreruddannelse.

Undgå kriminalitet og arbejdsløshed

I dag står 76.600 unge mellem 15 og 29 år uden for uddannelse og arbejdsmarkedet. Halvdelen af dem har ikke opnået mindst 2 i dansk og matematik fra afgangsprøverne i 9. klasse.

Der er brug for at kommende lærere får større viden om ungdomsuddannelserne og at læreruddannelsen åbner sig mod virksomheder og lokalsamfund.

Caroline Holdflod Nørgaard
Forperson, Lærerstuderendes Landskreds

Mange af de unge går et liv i møde på offentlig forsørgelse og fællesskabet får aldrig rigtig greb om dem.

Udover risikoen for at stå uden job og uddannelse, går mange udsatte børn og unge et liv i møde med kriminalitet og misbrug.

En god skolegang er den vigtigste beskyttelsesfaktor for udsatte børn og unge. Læreren er den største enkeltfaktor for at sikre en god skolegang, og den uddannede lærer er bedst til at løfte eleverne.

Arbejdsløshed, kriminalitet og misbrug koster i de kommunale kasser. Der er - foruden alle andre gode grunde - penge at hente ved at investere i flere uddannede lærere og i at lærerne bliver bedre klædt på til arbejdet med udsatte børn og unge.

Flere på erhvervsuddannelser

Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen og manglen på faglærte truer vores mulighed for at komme i mål med den grønne omstilling. Som et led i en bedre rekruttering foreslog Dansk Metal, Dansk Industri og Danske Skoleelever tidligere på året at indføre obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen.

De foreslår, at ansvaret skal ligge hos læreren, hvilket er en glimrende ide, da de færreste lærere selv har oplevet andet end gymnasiet. Således bliver mange af eleverne direkte eller indirekte vejledt mod en gymnasial ungdomsuddannelse.

Der er brug for, at kommende lærere får større viden om ungdomsuddannelserne og at læreruddannelsen åbner sig mod virksomheder og lokalsamfund og giver inspiration til, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen. Det kræver blandt andet mere undervisningstid og en styrkelse af kurset “Uddannelse og job” på læreruddannelsen.

Global konkurrenceevne

Vores evne til at vækste og konkurrere i en globaliseret verden er dybt afhængig af, at vi har en veluddannet befolkning, der kan matche arbejdsmarkedets behov. Men vores konkurrenceevne er truet, når mange unge forlader skolen uden tilstrækkelige læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Vi får sværere ved at samarbejde med Tyskland, vores største eksportmarked, hvis færre i fremtiden behersker det tyske sprog. Det er samtidig vigtigt, at vores kompetencer udvikler sig til en fremtid med øget digitalisering og teknologiske muligheder.

Det kræver, at læreruddannelsen får flere timer til at sætte fokus på teknologiforståelse, digital dannelse og midler til efteruddannelse af undervisere på læreruddannelsen.

Læreruddannelsen skal uddanne nok lærere - og lærere der er dygtigere, så vi opdager de tidlige tegn på ord- og talblindhed, og sikrer at alle elever kan læse, skrive og regne, når de forlader folkeskolen. Samtidig skal blandt andet tyskfaget og de naturvidenskabelige faglokaler styrkes, så fremtidens lærere er klar til at undervise til fremtidens behov.

Investeringer i læreruddannelsen er nødvendige for at sikre, at vores samfund også i fremtiden er trygt, rigt, grønt og konkurrencedygtigt. Kort sagt: Danmark har ikke råd til en billig læreruddannelse.