Lederne: Regeringens udvalg rammer plet – livslang læring er vejen frem

Af Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne

Der er mange positive tanker i de anbefalinger, som regeringens særlige udvalg om bedre universitetsuddannelser har fremlagt.

I Lederne glæder vi os blandt andet over, at udvalget adresserer behovet for et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor man kan stemple ind og ud af uddannelse i løbet af et arbejdsliv.

Udviklingen på arbejdsmarkedet kalder på livslang læring, og vi har brug for et uddannelsessystem, der understøtter det.

Flere fleksible tilbud
Udvalget slår ganske rigtigt fast, at der er behov for et mere klart samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Lederne mener, at det i fremtiden skal være lettere at gå ind og ud af uddannelsessystemet i løbet af sit arbejdsliv, og udvalgets forslag om udvidelse af retskravet er et vigtigt skridt i den retning.

Udviklingen på arbejdsmarkedet kalder på livslang læring, og vi har brug for et uddannelsessystem, der understøtter det.

Thomas Christensen
Uddannelseschef hos Lederne

Det er forslaget om udvidelse af erhvervskandidatordningen også – om end det gerne må ske hurtigere end som foreslået efter 2023, hvor ordningen skal evalueres.

Fremtidens – og nutidens – arbejdsmarked kommer til at kræve kontinuerlig kompetenceudvikling, og den videregående uddannelse, vi tager som unge, er ikke nødvendigvis den, vi skal leve af hele livet.

Derfor er udvalgets forslag om ét-årige overbygningsuddannelser også en god ide – særligt som fleksibelt tilbud til bachelorer, der måske har været på arbejdsmarkedet i nogle år, og har fået brug for mere uddannelse.

Færre uddannelser gør det mere overskueligt
Som omtalt i flere medier lægger udvalget op til at rense ud i antallet af uddannelser på universiteterne.

En forenkling særligt i antallet af bachelorindgange og en øget overskuelighed vil være til gavn for studerende og uddannelsesinstitutioner, men vil også gavne erhvervslivet, når der skal rekrutteres.

Det er i den forbindelse vigtigt, at man holder fast i, at ansvaret for at reducere antallet af bachelorindgange er ledelsesmæssigt forankret på universiteterne, hvor udvalget også peger på en styrkelse af den énstrengede ledelse, så der er en tydelig forankring af ansvar for både indhold og kvalitet hos universitetsledelsen.

I Lederne kan vi i høj grad også bakke op om, at digitaliseringen kalder på et behov for at styrke kompetencerne inden for IT.

Man skal huske, at det er IT i bred forstand, så det handler ikke kun om at uddanne flere programmører, men også om at integrere IT i andre uddannelser i form af blandt andet computational thinking og forståelse af digitaliseringens muligheder.