Debat

Lektor: Åben forskning vil præge fremtiden

DEBAT: Der er ingen tvivl om, at åben forskning vil komme til at præge forsknings- og innovationssystemet de kommende år. Men før det vil ske, skal en række spørgsmål løses. Det skriver lektor på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen.

Der er ingen tvivl om, at åben forskning vil komme til at præge forsknings- og innovationssystemet de kommende år. Men før det vil ske, skal en række spørgsmål løses. Det skriver lektor på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen.
Der er ingen tvivl om, at åben forskning vil komme til at præge forsknings- og innovationssystemet de kommende år. Men før det vil ske, skal en række spørgsmål løses. Det skriver lektor på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af David Budtz Pedersen
Lektor og forskningsleder, Humanomics Research Programme, Aalborg Universitet (København)

Debatten om open access har fået fornyet energi den seneste tid med en række udmeldinger fra danske interessenter om muligheder og barrierer i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig finansieringsmodel for videnskabelige publikationer.

Men open access er kun en lille del af den samlede plan for åben forskning, som EU’s forskningsministre skal drøfte på det næste rådsmøde i Bruxelles den 26.-27. maj.

Åben forskning på dagsordenen
I sidste uge afholdte det hollandske EU formandskab en længe planlagt konference i Amsterdam, hvor mere end 300 centrale beslutningstagere skulle tage stilling til fremtidens forskningspolitik i Europa.

Større åbenhed i forskningen betyder samtidig, at samarbejdspartnere uden for universiteterne får mulighed for at bidrage til forskningen (såkaldt citizen science) langt tidligere end normalt.

David Budtz Pedersen
Lektor og forskningsleder, Humanomics Research Programme, Aalborg Universitet (København)

Centralt for det hollandske formandskab har været et ønske om at sætte åben forskning på dagsordenen. Med åben forskning menes udover open access, at forsknings- og innovationsprocessen skal åbnes langt mere radikalt for deltagelse og videndeling, end det tidligere har været tilfældet.

Det indebærer blandt andet, at EU Kommissionen vil gøre det obligatorisk, at alle publikationer støttet af EU i 2020 skal offentliggøres i open access-tidsskrifter, og at alle forskningsdata skal gøres åbent tilgængelige. Især ønsket om åben data kan få vidtrækkende konsekvenser.

Open science er en samlebetegnelse for en bevægelse, der arbejder for en mere anvendelig og samfundsansvarlig brug af viden og innovation. Drevet af især revolutionen inden for informations- og kommunikationsteknologi og udbredelsen af åbne videndelingstjenester er åben forskning allerede i dag med til at ændre forskernes hverdag.

Hver dag gør forskere brug af nye åbne onlineredskaber, åbne datasæt, åbne læringsformer, åbne publikationer og deler viden gennem sociale medier og delingstjenester, der er med at ændre den måde, hvorpå forskningen kommunikeres og evalueres.

Skal potentialerne i denne udvikling realiseres, kræver det ifølge den europæiske handlingsplan, der blev offentliggjort på mødet i Amsterdam, en omfattende ændring i selve den videnskabelige kultur.

Blandt andet skal der laves om på det forhold, at store forlag og datavirksomheder i dag ejer og dermed begrænser store dele af den offentligt finansierede forskning. Når først en artikel udgives, er det som regel tidsskriftet og dermed forlagsbranchen, der overtager ejerskabet over den publicerede data og dermed kan opkræve store summer, når andre forskere og virksomheder ønsker adgang til resultaterne.

For at undgå denne situation, hvor staten både betaler for selve forskningen og senere for at få adgang til forskningen igen, skal der laves nye tidsskriftmodeller og på sigt nye modeller for videnskabelig kommunikation, der er baseret på andre formater end kun publikationer – for eksempel blogs, åbne datasæt, laboratorieprotokoller, notater, analyser, indsigter, film, radio og så videre.

En ny europæisk datainfrastruktur
EU-kommissær for forskning og innovation, Carlos Moedas, har gjort denne dagsorden til et helt centralt punkt i hans embedsperiode som ansvarlig for Horizon 2020 og det efterfølgende niende rammeprogram for forskning og innovation.

Kommissionen arbejder således aktivt i disse måneder for at skabe en ny europæisk datainfrastruktur, EU Open Science Cloud, der med tiden skal fungere som databank og arkiv for alle videnskabelige data støttet af europæiske forskningsinvesteringer, og som med tiden vil betyde, at en række af de producerede data kan udgives i realtid i stedet for som klassiske publikationer.

Der er også andre grunde til, at Kommissionen vil gøre åben forskning til en kerneprioritet. Ikke alene har åben forskning potentiale til at nå ud til langt flere brugere, myndigheder og virksomheder.

Større åbenhed i forskningen betyder samtidig, at samarbejdspartnere uden for universiteterne får mulighed for at bidrage til forskningen (såkaldt citizen science) langt tidligere end normalt.

Endelig indebærer flere af de store samfundsmæssige udfordringer et behov for at integrere data på tværs. Når myndigheder for eksempelvis skal håndtere virale sygdomme som Ebola og Zika, viser det sig, at åbne data har er uundværlige for at etablere beredskab og handling på kort sigt.

Kvalitet kræver massive investeringer
Der er ingen tvivl om, at åben forskning vil komme til at præge forsknings- og innovationssystemet de kommende år. Men før det vil ske, kræver det, at de europæiske og danske beslutningstagere løser en række spørgsmål.

For det første er det uklart, hvordan staten skal facilitere overgangen til åbne data. Det kræver massive investeringer i infrastruktur og digitalisering på tværs af hovedområder, hvis åbne data skal have den kvalitet, der er nødvendig for at indløse potentialerne.

Dernæst kræver åben forskning, at der indrettes nye karriereveje og incitamentsstrukturer på universiteterne. I stedet for kun at modtage belønning for videnskabelige publikationer, som det er tilfældet i dag, kræver åben forskning en langt større anerkendelse af samarbejde og videndeling.

Hvis videnskabelige data i fremtiden skal afrapporteres i en mere åben og dynamisk form kræver det samtidig nye kvalitetsstandarder, der er i stand til at dokumentere videnskabens tyngde, indflydelse og effekter.

EU’s forskningspolitiske organisationer har i lang tid været afhængige af, at publikationer var den gyldne møntfod i videnskaben. Med åbningen af forskningen over for andre formater er der behov for at kunne akkreditere og meritere forskerne på nye måder.

For eksempel ved at bruge digitale redskaber (som Altmetrics), der anerkender de forskere, som deler deres viden åbent eller bidrager til konferencer, uddannelse, formidling og fagfællebedømmelse.

 

Dokumentation

Fra 7. april og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på Open Access.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Budtz Pedersen

Professor, forskningsleder, Humanomics Research Centre, Aalborg Uni., København, videnskabelig rådgiver for ADD-projektet
cand.phil. (Københavns Uni. 2007), ph.d. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00