BRUXELLES: Vi leverer ung, duelig arbejdskraft til jer, som bidrager til økonomisk vækst i jeres lande. Nu må I holde op med at komme med udokumenterede påstande om, at vores borgere nasser uforholdsmæssigt på jeres systemer. Det er essensen - omend formuleret i mere diplomatiske vendinger - i en fælles erklæring, som udenrigsministrene fra fire østeuropæiske lande har underskrevet i kølvandet på den seneste tids debat om velfærdsturisme.

"V4-landene (Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, red.) er fortsat engageret i at løse de presserende problemer, som samfund over hele Europa står over for. Ikke bare i forhold til indvandring, men i forhold til arbejdsløshed, misbrug af velfærdsstaten, skatteunddragelse og problemer i forhold til den offentlige orden og sikkerhed. Men dette kan kun løses i fællesskab og på basis af robuste data og analyser," skriver de fire udenrigsministre i det åbne brev.

Samtidig advarer de kraftigt mod, at EU-lande går enegang i forsøget på at dæmme op for den fri bevægelighed gennem nationale tiltag.

"Medlemsstaters selektive omgang med disse kernefriheder vil lede til en erosion af det indre marked, som er en vigtig vækstkilde for hele Europa," understreger tjekkiske Jan Kohout, ungarske János Martonyi, slovakiske Miroslaw Lajcák og polske Radoslaw Sikorski.

Der er ikke nogen beviser for, at velfærdsydelser har en stærk magnetisk effekt for indvandrere.

Elspeth Guild
Professor tilknyttet Centre for European Policy Studies

Camerons strammerlinje
Reaktionen kommer, efter den britiske premierminister under overskriften "Fri bevægelighed i Europa skal være mindre fri" i Financial Times i sidste uge præsenterede sin plan for at begrænse adgangen til britiske velfærdsydelser for EU-borgere og øge mulighederne for blandt andet at smide hjemløse europæere ud af landet.

Diskussionen om velfærdsturisme er spidset til i flere andre lande i den senere tid, herunder også Tyskland og Danmark.

Tyskland har i sit nye regeringsgrundlag påpeget, at der skal gøres mere i både europæisk og national lov for at fjerne incitamenter til det, der betegnes som "fattigdomsmigration". Her plæderes der for, at det skal være muligt at holde folk ude, som tidligere er blevet taget i at snyde systemet. Tyskerne vil også have klarhed for, hvordan man kan holde udenlandske jobsøgere væk fra nationale velfærdsydelser.

I weekenden luftede europaminister Nick Hækkerup (S) lignende bekymringer over for Berlingske. Her pegede han på optjeningsprincippet for ydelser som SU, dag- og børnepenge som steder, hvor han er urolig for, hvad den øgede mobilitet kan gøre ved de danske systemer. Han gør klart, at det er et emne, som har stor prioritet hos ham.

"Under alle omstændigheder er det nu puttet på den EU-politiske dagsorden på en måde, så man bliver nødt til at forholde sig til det. Det, synes jeg, er rigtigt godt, fordi vi helt grundlæggende jo skal kunne kombinere vores velfærdssystem med den frie bevægelighed," sagde Hækkerup til Berlingske.

Der mangler beviser
Professor Elspeth Guild fra University of London har for Bruxelles-tænketanken Centre for European Policy Studies undersøgt sammenhængen mellem velfærdsydelser og migration. Hun kalder debatten "irrationel" og "politiseret". Hun opfordrer EU-politikerne til at bruge mere tid på at skaffe dokumentation for eventuelle problemer end at tale dem op i medierne.

"Der er ikke nogen beviser for, at velfærdsydelser har en stærk magnetisk effekt for indvandrere," lyder det fra forskeren.

Guild vurderer samtidig, at briterne med deres stramninger bevæger sig uden for, hvad der er tilladt inden for samarbejdet.

"Et flertal af Camerons forslag ville skulle indebære betydelige undtagelser, hvis de skal leve op til Storbritanniens forpligtelser under EU's fri bevægelighed og EU-borgerskabslove," konkluderer hun.

Frygt for rumænere og bulgarere
Den fri bevægelighed kommer på dagsordenen, når EU's justits- og indenrigsministre mødes torsdag i Bruxelles. Det står dog allerede nu klart, at EU-Kommissionen ikke har tænkt sig at komme med forslag, der vil begrænse EU-borgeres mulighed for at bo og arbejde i andre lande på lige fod med de oprindelige indbyggere. 

Debatten om velfærdsturisme er særligt i Tyskland og Storbritannien drevet af, at rumænere og bulgarere efter 1. januar 2014 ikke længere skal have arbejdstilladelse for at kunne bo og arbejde i landene.

Danmark fjernede begrænsningerne for arbejdskraft fra de pågældende lande pr. 1. januar 2009, mens briterne og tyskerne samt Østrig, Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland og Malta har valgt at holde bommen nede, helt til overgangsperioden udløber ved årets udgang. Spanien har også begrænsninger, men kun for rumænere.

Kroaterne, der kom ind i Unionen pr. 1. juli i år, står over for samme syv-årige overgangsordning. 13 lande har valgt at indføre restriktioner for kroatisk arbejdskraft, men ikke Danmark.