Områdechef: Vil MOOCs udvikle eller afvikle almindelige uddannelser?

Af Rune Heiberg Hansen
Områdechef, Rådsbetjening og analyse, Danmarks Akkrediteringsinstitution

I år anslås det, at 35 millioner personer vil følge et af de omkring 4.000 gratis online-kurser, der udbydes af universiteter verden over. Danmarks Akkrediteringsinstitution har med et nyt analyseprojekt set nærmere på disse MOOCs (Massive Open Online Course), der de seneste år har været et af de varmeste temaer inden for uddannelsesverdenen på globalt plan.

Med MOOCs får et uanet antal personer verden over mulighed for at følge webbaserede undervisningsforløb, blandt andet fra nogle af verdens førende uddannelsesinstitutioner og nogle af de mest højtestimerede professorer. Da fænomenet tittede frem i 2008 og for alvor tog fart omkring 2012, nåede det hurtigt op på tusindvis af udbudte uddannelsesforløb med millioner af deltagere. På den baggrund meldte et centralt spørgsmål sig med stor kraft: Er vi her vidne til et fænomen, som vil kunne udkonkurrere og overflødiggøre almindelige uddannelser, som vi hidtil har kendt dem i Danmark - vil MOOCs som en voldsom tsunami skylle ind over og drukne de almindelige uddannelser og de uddannelsesinstitutioner, der ikke er med på bølgen?

Det spørgsmål kan vi i dag svare nej på. MOOCs er inden for overskuelig fremtid ingen grundlæggende disruption af det ordinære uddannelsessystem. Dertil er vores statsfinansierede system af almindelige uddannelser for stærkt. Men MOOCs er en del af en bred udvikling, der fornyer uddannelsestilbuddene – potentielt til det bedre, hvis kvaliteten tages alvorligt. Og bevægelsen er så stærk, at man i vores øjne ikke kan afvise MOOC som et tilfældigt skvulp.

I USA kan man tage store dele af en uddannelse alene med MOOCs. I både Storbritannien og Tyskland er der MOOC, der kan give ECTS til en ordinær uddannelse, og i Israel har studerende fulgt MOOC som del af deres uddannelse for dermed at få adgang til videnmiljøer på andre kontinenter - uden at skulle rejse væk. Og med danske MOOCs - og flere på vej, er bølgen allerede nået til vores kyster.

Er MOOC vejen til billigere danske uddannelser?
Med MOOCs er der principielt ingen grænser for, hvor mange personer, der kan følge det samme online uddannelsesforløb på en gang. Med den omfattende deltagermasse er det derfor også oplagt at tænke, om ikke MOOCs kan gøre uddannelser billigere. Men erfaringerne fortæller os, at det korte svar på det spørgsmål er nej. Det er dyrt at lave MOOCs, og MOOC kan ikke erstatte ordinære uddannelser.

Det lidt længere svar er, at MOOC eller varianter heraf, der udvikles og bruges på tværs af flere institutioner - på eksempelvis fælles metodefag - har potentiale til at medføre besparelser. Tilsvarende kan meget af det materiale, der bruges ressourcer på at udvikle til MOOC-forløb, også med god grund inddrages i ordinære uddannelser, sådan at investeringen kommer de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode i flere kontekster. Men under alle omstændigheder er MOOCs dog en investering med en vis risiko.

Som nævnt bør MOOCs ikke betragtes som en ødelæggende nedbrydelse af det, den traditionelle uddannelsesverden har bygget op. Men MOOC er del af en bevægelse, der udfordrer, hvad vi forstår ved uddannelse.

Rune Heiberg Hansen
Områdechef, Rådsbetjening og analyse, Danmarks Akkrediteringsinstitution

Mange vinkler på kvaliteten
Kvalitet er centralt. I MOOC såvel som i ordinære uddannelser. I Danmarks Akkrediteringsinstitution har vi til hverdag fokus på at sikre og udvikle kvaliteten af de ordinære uddannelser, men i takt med at MOOC inddrages i disse, er det vigtigt også at fokusere på de kvalitetsperspektiver, der knytter sig til denne uddannelsesform.

Det gælder både 1) den didaktiske tilrettelæggelse af forløb og læring, 2) sikring af at eksaminer og beviser fungerer ordentligt, 3) anerkendelse - både fra arbejdsmarkedet og fra uddannelsesinstitutionerne i form af at få meriteret gennemførte MOOC-forløb ind i sit ordinære uddannelsesforløb, 4) frafald, som på MOOC-uddannelser kan kræve en helt anden tilgang end på ordinære uddannelser, og 5) sikring og udvikling af det faglige niveau, herunder gennemsigtighed i forhold til niveauet.

Alt sammen noget, der er afgørende perspektiver for kvaliteten af de forløb, de studerende får mulighed for at tage. Og også noget, som vi i sektoren fremover kommer til at drøfte nærmere, hvordan vi arbejder med at udvikle og sikre på kvalitetsaspekter af forskellige varianter af MOOCs og af de ordinære uddannelser, som inddrager elementer af MOOCs.

Som nævnt bør MOOCs ikke betragtes som en ødelæggende nedbrydelse af det, den traditionelle uddannelsesverden har bygget op. Men MOOC er del af en bevægelse, der udfordrer, hvad vi forstår ved uddannelse. Der er i USA og til dels i Storbritannien tegn på, at store virksomheder i stigende grad efterspørger konkrete individuelle kompetencer, bl.a. opnået via MOOC, snarere end de mere prædefinerede og standardiserede kompetencer, som vi i dag leverer fra de videregående uddannelser.

Spørgsmålet er, om den tendens griber om sig, og om den når til Danmark. Under alle omstændigheder er det afgørende, at kvaliteten står helt centralt, at sektoren løbende forholder sig til den, og at den hele tiden udvikles.