Pharmadanmark: Gør ph.d.-forløbene længere

Af Rikke Løvig Simonsen
Formand, Pharmadanmark – Fagforeningen for Lægemiddelakademikere

Regeringens vækstteam kom for nylig med en række anbefalinger, som skal fremtidssikre dansk life science. Blandt anbefalingerne er, at universiteternes innovative forskning skal styrkes.

Den skaber nemlig nye vækstvirksomheder og resultater, som større lægemiddelvirksomheder kan bygge videre på. Ligeledes har der altid været en sund udveksling af arbejdskraft imellem academia og industri.

Når man efterspørger mere og stærkere innovativ forskning fra universiteterne, må man nødvendigvis se på det eksisterende ph.d.-system.

Herhjemme er det langt overvejende et tre-årigt forløb, men det vil være udtryk for rettidig omhu, at man inden for det lægemiddelvidenskabelige område for alvor begynder at benytte sig af længerevarende forløb.

Tiden er en barriere
En undersøgelse blandt Pharmadanmarks medlemmer med en ph.d. eller i færd med en har vist, at en stor del af dem oplever for kort tid til at gennemføre en ph.d. Den korte tid er en direkte barriere for kvaliteten af deres uddannelse, mener de.

Tre år er simpelthen ofte for kort tid, når de f.eks. skal inddrage tidskrævende laboratoriearbejde eller klinisk forskning, hvor forsøgsprotokoller skal godkendes af myndigheder, og forsøgspersoner skal hverves.

Rikke Løvig Simonsen
Formand, Pharmadanmark

Tre år er simpelthen ofte for kort tid, når de f.eks. skal inddrage tidskrævende laboratoriearbejde eller klinisk forskning, hvor forsøgsprotokoller skal godkendes af myndigheder, og forsøgspersoner skal hverves, før man overhovedet kan komme i gang med dataindsamlingen.

Der er også en risiko for, at man vælger det ”sikre” projekt frem for det risikable og potentielt banebrydende og innovative, hvis projektperioden er for kort.

Et længere ph.d.-forløb vil også kunne være med til at løse problematikken med, at natur- og sundhedsvidenskabelige ph.d.-studerende ofte først begynder at producere tekst og publicere meget sent i ph.d.-forløbet. Det gør det svært for dem at nå at publicere deres resultater i high impact tidsskrifter.

Endelig kunne et fire- eller femårigt ph.d.-forløb være med til at understøtte muligheden for, at ph.d.-studerende, som ikke er erhvervs-ph.d-studerende, har tid til at etablere et samarbejde med en ekstern partner. På den måde kan de opbygge relationer til arbejdsmarkedet og få en dybere forståelse af, hvordan deres kompetencer kan bringes i spil i f.eks. en kommerciel virksomhed.

Muligheden er der allerede
Kvaliteten af den forskning, som ph.d.-forløbene genererer, kan utvivlsomt øges ved generelt at frigive mere tid til kerneopgaven, forskning – samtidig med at man fastholder, at ph.d.-studerende skal bidrage til undervisningen på universiteterne. Men det ændrer ikke ved det fordelagtige i, at flere tager længerevarende ph.d.-forløb.

Det er faktisk allerede i dag muligt at organisere ph.d.-forløbene som fireårige forløb, 4+4-ordningen, og endda som femårige forløb, hvor ph.d.-uddannelsen påbegyndes efter endt bacheloruddannelse, 3+5-ordningen.

Men selvom der i de seneste år har været øget opmærksomhed på opstart af disse ordninger, har de desværre ikke rigtig vundet indpas. De ordinære treårige ph.d.-forløb udgør stadig mere end 90 procent af forløbene.

Fragmentering af miljøerne
International erfaring bidrager meget ofte til en højere kvalitet i forskeruddannelsen. Derfor kan man også passende finde inspiration i erhvervs-ph.d.-ordningen og etablere en model, som kræver, at den ph.d.-studerende tilbringer halvdelen af tiden på et udenlandsk universitet af høj klasse.

Det vil ikke blot højne niveauet herhjemme, men også styrke de danske forskningsmiljøers relationer til udenlandske miljøer.

Og ønsker man en stærkere ph.d.-uddannelse, bør man også mere end overveje det hensigtsmæssige i den eksisterende fragmentering af forsknings- og uddannelsesmiljøerne. Den er en barriere for at nå et absolut topniveau på uddannelserne og gør forankringen i forskning mindre solid.

Danmark er for småt til at have fem excellente forskningsmiljøer inden for alle områder af life science, og derfor skal de gode kræfter samles.

De studerende, universitetet og samfundet skal have det optimale ud af den store investering i ph.d.-forløb. Derfor skylder man at sætte fokus på de faktorer, som udfordrer kvaliteten af forløbene, ikke mindst problemstillingen med for meget tid forbrugt på andet end eget forskningsprojekt. Længerevarende forløb er en del af løsningen.