Debat

Ph.d.-studerende og adjunkt: Reformudspil opvejer ikke det seneste årtis kvalitetsforringelser

Det nuværende kvalitetsniveau på universiteterne er et resultat af ti års reformer og besparelser besluttet fra politisk hold. Derfor er løsningen måske at politikerne lader universiteterne styre sig selv og tildeler dem tilstrækkelige ressourcer, skriver Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen.

Universiteterne presses i stigende grad til at organisere undervisningen på større hold som forelæsningsbaseret frem for dialogbaseret, skriver Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen.<br>
Universiteterne presses i stigende grad til at organisere undervisningen på større hold som forelæsningsbaseret frem for dialogbaseret, skriver Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen.
Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et af fokusområderne i regeringens nye universitetsreform Forberedt på fremtiden er en forbedring af kvaliteten i landets universitetsuddannelser. Regeringen vil skrue op for det ugentlige timetal til undervisning, vejledning og feedback.

Det er en god intention at øge kvaliteten i universitetsuddannelserne, og i vores øjne er der tale om rettidig omhu fra politikernes side, når de sætter fokus på kvaliteten. Problemet er bare, at det, der betegnes som lav kvalitet fra politisk hold, er resultat af ti års politiske reformer på universitetsområdet. Reformer, som har tvunget universiteterne til at sænke standarden på mange uddannelser.

Siden 2014 er universiteterne blevet udsat for nedskæringer og tiltag, der begrænser deres evne til at øge deres indtægter. Omprioriteringsbidraget, den ledighedsbaserede dimensionering, den internationale dimensionering, og udflytning af uddannelsespladser er alle eksempler på reformer, der påvirker universiteternes økonomi, enten ved at skære i indtægterne eller begrænse optaget og dermed taxametermidlerne og presse institutionerne til at udbyde små, dyre uddannelser.

Problemet er bare, at det, der betegnes som lav kvalitet fra politisk hold, er resultat af ti års politiske reformer på universitetsområdet

Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen
Hhv. ph.d.-studerende på Copenhagen Business School og adjunkt og postdoc på DPU, Aarhus Universitet

Det indebærer de facto færre ressourcer per uddannelse.

Økonomien er presset i bund
Langt hovedparten af omkostningerne til at bedrive uddannelse er faste omkostninger, som forbliver de samme, uanset om man skærer i antallet af studerende. Der skal stadig være en underviser og et undervisningslokale, og der skal leveres lige så mange undervisningstimer, uanset om der er 100, 50 eller 30 studerende på en uddannelse.

På trods af gentagne løfter og påstande om at investere i universiteterne er den økonomiske situation stadig markant forværret i forhold til for ti år siden. Det berygtede omprioriteringsbidrag betød for universiteterne alene en samlet besparelse på 721 millioner kroner.

Når regeringen med Forberedt til fremtiden ønsker at investere i kvaliteten, vil denne investering udgøre beskedne 280 millioner kroner i 2030, når man medregner faldet i midler på grund af færre studerende.

Universiteternes økonomiske ressourcer til at levere uddannelser af høj kvalitet er altså blevet presset nedad i en årrække, og er hovedgrunden til det nuværende kvalitetsniveau.

Pres på specialisering, fleksibilitet og vidensgrundlag
De sidste to år har vi forsket i universiteternes økonomistyring, og vores forskningsprojekter viser en række områder, hvor kvaliteten på universitetsuddannelserne har ændret sig og med al sandsynlighed er blevet forringet.

Der udbydes færre forskellige kurser, og underviserne må derfor i stor grad undervise i vidensområder, som rækker ud over deres egen forskning

Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen
Hhv. ph.d.-studerende på Copenhagen Business School og adjunkt og postdoc på DPU, Aarhus Universitet

For det første har besparelserne ført til, at universiteterne har været tvunget til at tænke i stordriftsfordele, som mange steder medfører færre muligheder for at specialisere sig som studerende. De møder mindre fleksibilitet i forhold til at vælge valgfag og specialisering, og der bliver oprettet færre specialiserende kurser grundet de høje omkostninger ved at drive sådanne kurser for få studerende.

For det andet er de studerendes mulighed for at komme helt tæt på den nyeste forskning i undervisningen blevet forringet. Der udbydes som nævnt færre forskellige kurser, og underviserne må derfor i stor grad undervise i vidensområder, som rækker ud over deres egen forskning.

Desuden er universiteterne bredt set underbemandede, fordi de er tilbageholdende med at ansætte forskere på faste kontrakter. Det har den konsekvens at en væsentlig del af undervisningen må varetages af midlertidige ansatte uden forskningstid.

Et minimum af timer, underviserkontakt og eksamener
For det tredje ser vi tegn på, at de studerende i mindre grad indgår i løbende dialog med underviserne. Universiteterne er i stigende grad presset til at organisere undervisningen på større hold og dermed som forelæsningsbaseret undervisning, frem for på små hold med mere dialogbaseret undervisning.

Dertil kommer, at individuel vejledning på mange uddannelser næsten helt er forsvundet. På trods af at studerende modtager mere feedback, er formatet for feedback blevet formaliseret og standardiseret og har erstattet den løbende og uformelle samtale mellem undervisere og studerende.

Læs også

For det fjerde er universiteterne blevet presset til at udnytte deres ressourcer maksimalt. Flere universiteter har set sig tvunget til at reducere undervisningsmængden ned til de nationalt vedtagne minimumsstandarder på 12 ugentlige undervisningstimer på bacheloruddannelser og 8 ugentlige timer på kandidatuddannelser. Underviserne er desuden presset til det yderste med arbejdsopgaver, hvilket i nogle tilfælde fører til at der ikke er tid til at foretage nødvendige opdateringer af undervisningsindhold og materialer.

Det økonomisk pres medfører, at undervisning ofte tilrettelægges ud fra økonomiske og standardiserede rammer, frem for hvad der giver fagligt mening og fremmer læring

Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen
Hhv. ph.d.-studerende på Copenhagen Business School og adjunkt og postdoc på DPU, Aarhus Universitet

Samtidig medfører det økonomisk pres, at undervisning og læring ofte tilrettelægges ud fra økonomiske og standardiserede rammer, frem for hvad der giver fagligt mening og fremmer læring. Dermed bliver det vanskeligere at levere uddannelse af høj kvalitet.

Høj kvalitet på trods
For det femte har universiteterne været nødt til at spare på ressourceforbruget til eksamener. Eksamensformer er blevet standardiseret på tværs af forskelligartede fag, og dyre eksamensformer såsom mundtlige eksamener er mange steder erstattet med billigere skriftlige eksamener eller multiple choice tests.

Omfangskravet til eksamensopgaver er blevet mindre, og uddannelserne tilrettelægges i højere grad end tidligere med større fag på mindst 10 eller 15 ECTS, sådan at de studerende udprøves i større mængder stof samtidig. Med færre og billigere eksamener bliver det sværere at sikre, at de studerende har den fornødne viden inden for alle de områder, som de har modtaget undervisning i.

De oplistede fem punkter viser, at universiteterne har fået dårligere betingelser for at levere uddannelser af høj kvalitet. Dermed ikke sagt, at kvaliteten i praksis er blevet dårligere. Det er vanskeligt at afgøre og varierer nok i høj grad fra uddannelse til uddannelse. Vores pointe er, at de økonomiske rammer for at levere gode universitetsuddannelser er blevet svækket.

Læs også

Når universiteterne leverer uddannelse af høj kvalitet, sker det således i høj grad på trods af de rammevilkår, som er lagt ud fra politisk hold. Det sker, fordi universitetsundervisere brænder for deres fag og leverer en større arbejdsindsats, end de bliver betalt for, og fordi de trodser den økonomiske logik og det stærke styringsfokus, som præger uddannelsestilrettelæggelse i disse år.

Med andre ord har det ikke været nogen ubetinget succes, når politikerne de sidste ti år har forsøgt at detailstyre universiteterne. Når politikerne nu reagerer på lav uddannelseskvalitet, burde de se indad frem for at pålægge universiteterne nye reformer.

Når universiteterne leverer uddannelse af høj kvalitet, sker det således i høj grad på trods af de rammevilkår, som er lagt ud fra politisk hold

Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen
Hhv. ph.d.-studerende på Copenhagen Business School og adjunkt og postdoc på DPU, Aarhus Universitet

Det er dyrt at reformere
Reformen vil i sig selv komme til at koste universiteterne ekstremt mange ressourcer i de kommende ti år, indtil de nye uddannelser er etableret, gennemprøvet og justeret. Disse ressourcer kan ikke gå fra andet end undervisningen. Implementeringen af reformen har derfor i sig selv potentiale til at få alvorlige konsekvenser for kvaliteten i universitetsuddannelserne over hele landet.

Der findes andre og mindre omkostningsfulde måder at forbedre kvaliteten af vores universitetsuddannelser. Politikerne kunne stille færre styringskrav, så flere af universiteternes ressourcer kan gå til undervisning frem for politisk pålagte krav om dokumentation og ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter.

Politikerne kunne gøre taxameterløftet på de billigste uddannelser permanent eller vedtage økonomiske rammer over en 3-5 års periode og dermed sikre økonomisk stabilitet og rum for langsigtede beslutninger på de uddannelser. Eller de kunne ganske enkelt hæve uddannelsestaxameteret med 20 procent på alle uddannelser.

Det nuværende reformforslag Forberedt på fremtiden I garanterer ikke nogen kvalitetsforbedring af Danmarks universitetsuddannelser. Det opvejer ikke den skade, de seneste ti års reformer og besparelser på universitetsuddannelserne har forårsaget.

Vi håber at regeringen og uddannelses- og forskningsministeren vil lytte til forskningen, tage den historiske erfaring med sig og på den baggrund genoverveje torsdagens reformudspil.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024