Ph.d.-studerende og adjunkt: Reformudspil opvejer ikke det seneste årtis kvalitetsforringelser

Et af fokusområderne i regeringens nye universitetsreform Forberedt på fremtiden er en forbedring af kvaliteten i landets universitetsuddannelser. Regeringen vil skrue op for det ugentlige timetal til undervisning, vejledning og feedback.

Det er en god intention at øge kvaliteten i universitetsuddannelserne, og i vores øjne er der tale om rettidig omhu fra politikernes side, når de sætter fokus på kvaliteten. Problemet er bare, at det, der betegnes som lav kvalitet fra politisk hold, er resultat af ti års politiske reformer på universitetsområdet. Reformer, som har tvunget universiteterne til at sænke standarden på mange uddannelser.

Siden 2014 er universiteterne blevet udsat for nedskæringer og tiltag, der begrænser deres evne til at øge deres indtægter. Omprioriteringsbidraget, den ledighedsbaserede dimensionering, den internationale dimensionering, og udflytning af uddannelsespladser er alle eksempler på reformer, der påvirker universiteternes økonomi, enten ved at skære i indtægterne eller begrænse optaget og dermed taxametermidlerne og presse institutionerne til at udbyde små, dyre uddannelser.

Problemet er bare, at det, der betegnes som lav kvalitet fra politisk hold, er resultat af ti års politiske reformer på universitetsområdet

Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen
Hhv. ph.d.-studerende på Copenhagen Business School og adjunkt og postdoc på DPU, Aarhus Universitet

Det indebærer de facto færre ressourcer per uddannelse.

Økonomien er presset i bund
Langt hovedparten af omkostningerne til at bedrive uddannelse er faste omkostninger, som forbliver de samme, uanset om man skærer i antallet af studerende. Der skal stadig være en underviser og et undervisningslokale, og der skal leveres lige så mange undervisningstimer, uanset om der er 100, 50 eller 30 studerende på en uddannelse.

På trods af gentagne løfter og påstande om at investere i universiteterne er den økonomiske situation stadig markant forværret i forhold til for ti år siden. Det berygtede omprioriteringsbidrag betød for universiteterne alene en samlet besparelse på 721 millioner kroner.

Når regeringen med Forberedt til fremtiden ønsker at investere i kvaliteten, vil denne investering udgøre beskedne 280 millioner kroner i 2030, når man medregner faldet i midler på grund af færre studerende.

Universiteternes økonomiske ressourcer til at levere uddannelser af høj kvalitet er altså blevet presset nedad i en årrække, og er hovedgrunden til det nuværende kvalitetsniveau.

Pres på specialisering, fleksibilitet og vidensgrundlag
De sidste to år har vi forsket i universiteternes økonomistyring, og vores forskningsprojekter viser en række områder, hvor kvaliteten på universitetsuddannelserne har ændret sig og med al sandsynlighed er blevet forringet.

Der udbydes færre forskellige kurser, og underviserne må derfor i stor grad undervise i vidensområder, som rækker ud over deres egen forskning

Thomas Holde Skinnerup og Miriam Madsen
Hhv. ph.d.-studerende på Copenhagen Business School og adjunkt og postdoc på DPU, Aarhus Universitet

For det første har besparelserne ført til, at universiteterne har været tvunget til at tænke i stordriftsfordele, som mange steder medfører færre muligheder for at specialisere sig som studerende. De møder mindre fleksibilitet i forhold til at vælge valgfag og specialisering, og der bliver oprettet færre specialiserende kurser grundet de høje omkostninger ved at drive sådanne kurser for få studerende.

For det andet er de studerendes mulighed for at komme helt tæt på den nyeste forskning i undervisningen blevet forringet. Der udbydes som nævnt færre forskellige kurser, og underviserne må derfor i stor grad undervise i vidensområder, som rækker ud over deres egen forskning.

Desuden er universiteterne bredt set underbemandede, fordi de er tilbageholdende med at ansætte forskere på faste kontrakter. Det har den konsekvens at en væsentlig del af undervisningen må varetages af midlertidige ansatte uden forskningstid.

Et minimum af timer, underviserkontakt og eksamener
For det tredje ser vi tegn på, at de studerende i mindre grad indgår i løbende dialog med underviserne. Universiteterne er i stigende grad presset til at organisere undervisningen på større hold og dermed som forelæsningsbaseret undervisning, frem for på små hold med mere dialogbaseret undervisning.

Dertil kommer, at individuel vejledning på mange uddannelser næsten helt er forsvundet. På trods af at studerende modtager mere feedback, er formatet for feedback blevet formaliseret og standardiseret og har erstattet den løbende og uformelle samtale mellem undervisere og studerende.