Debat

Professionshøjskolerne: Ny minister skal løse, at der bliver færre unge at uddanne

DEBAT: Udfordringer på uddannelses- og forskningsområdet er blandt de vigtigste for en ny regering. Blandt opgaverne er at sikre børneområdet, samtidig med at der ikke er unge nok at uddanne, skriver Stefan Hermann.

Studerende på Københavns Professionshøjskole. Befolkningsfremskrivninger viser, at der fremover vil være færre unge, mens antallet af ældre og små børn vil stige.
Studerende på Københavns Professionshøjskole. Befolkningsfremskrivninger viser, at der fremover vil være færre unge, mens antallet af ældre og små børn vil stige.Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stefan Hermann
Formand, Danske Professionshøjskoler

Lige så åbenlyst det er, at en ny uddannelses- og forskningsminister står over for svære og komplekse udfordringer − forhåbentlig lige så åbenlyst er det, at udfordringerne er blandt de vigtigste langfristede i en ny regering.

Den virkelige test er nemlig, om en ny minister og en ny regering tør tænke og satse langsigtet.

Forsknings- og uddannelsespolitikken er ikke en disciplin for sprinterne. Det er terrænet for de stædige, lange, seje træk.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Det betyder også, at gevinsterne ikke nødvendigvis kan konverteres til resultater, berømmelse og stemmer allerede inden næste valg til Folketinget.

Men lad os begynde ved et par af de opgaver, som kalder på løsninger her og nu.

Udfordringen er, at vi skal have unge til at befolke uddannelserne, og det ser ikke nemt ud, når vi ser på befolknings-fremskrivningerne.

Stefan Hermann
Formand, Danske Professionshøjskoler

Et problem er færre unge
Uddannelser til hele Danmark fik nogen opmærksomhed i valgkampen – og med god grund.

Vi har brug for at uddanne sygeplejersker, lærere og pædagoger i hele landet, ligesom ikke mindst private virksomheder har brug for teknisk-merkantile og mediefaglige uddannelser, der ikke er akademiske.

Fra diplomingeniører og maskinmestre over finansøkonomer til journalister.

Men udfordringen er mere end at placere uddannelser klogt de rette steder. Udfordringen er, at vi skal have unge til at befolke uddannelserne, og det ser ikke nemt ud, når vi ser på befolkningsfremskrivningerne.

Næsten alle egne af landet får færre unge frem til 2030, medens der bliver væsentligt flere små børn og endnu flere ældre over 80 år.

Ministeren og regeringens dobbeltpres er derfor: Vi skal have de uddannelser, samfundet har brug for. Og vi skal finde løsninger på, at der ikke er unge nok.

Hver for sig er de to opgaver dybt komplicerede. Til sammen næsten umulige, og uddannelses- og forskningspolitikken er derfor blevet afhængig af spørgsmål om import af udenlandsk arbejdskraft.

Uagtet dette spørgsmål har den kommende minister brug for al mulig hjælp, og derfor bør alle parter finde løsninger i fællesskab: uddannelsesverdenen, kommunerne, regionerne, de relevante organisationer, for eksempel Landdistrikternes Fællesråd, eksperter og de relevante ministerier.

Og uddannelses- og forskningsministeren bør stå i spidsen for arbejdet med en samlet plan.

Børnene tilbage i budgetterne
Lige så akut er behovet for et løft af to af vores vigtigste uddannelser – læreruddannelsen og pædagoguddannelsen. Småbørnsområdet og dermed også pædagoguddannelsen fik betydelig opmærksomhed i valgkampen.

Men der er ikke pædagoger nok til at møde behovene, og der er ikke en kø foran uddannelsen, som kan veksles til nye studerende.

Med færre studerende er der derfor et udtalt behov for samling om ikke mindst lærer- og pædagoguddannelserne; en samling, der skal fremme deres attraktivitet og kvalitet. Uddannelserne er de seneste fire år blevet rundbarberet økonomisk.

En afskaffelse af omprioriteringsbidraget er nødvendigt, men desværre ikke tilstrækkeligt.

Der skal både satses på meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen. Blandt andet med henblik på at få omskolet for eksempel ledige akademikere ind i skole- og dagtilbud.

Læs også

Sidste gang jeg tjekkede, var omkring 40 procent af de ledige i København akademikere. Det kan gøres her og nu med de rette instrumenter og finansiering. Det er det korte sigte.

Selve lærer- og pædagoguddannelserne skal genopbygges økonomisk, og der skal ses grundigt på deres indhold og opbygning.

Et fravær af satsning på lærer- og pædagoguddannelsen vil næppe føre til fakkeltog og dramatiske TV-afsløringer, men regningen vil være stor og dyb for de kommende generationer.

Omvendt vil opmærksomhed, investeringer og politisk samling med retning og forventning til de to uddannelser være blandt de mest løfterige træk, man kan forestille sig.

Prioriter hele ressortområdet
Uddannelses- og Forskningsministeriet er i sit DNA gennemsyret af forskning og konkurrenceevne.

Det er der ikke noget galt med; tværtom, om end man kan mene meget om prioriteringer, metoder og retning i den del af butikken.

Det vil uden tvivl fortsætte, og det vil være naivt og forfejlet alene at ønske sig universiteterne hen i en tilstand som ophøjede humboldtske dannelsesinstitutioner, selvom perspektivet burde præge universitetspolitikken mere.

Udfordringen er snarere, at en ny regering og minister får øjnene op for, at ansvarsområdet er meget andet end universiteter.

Blandt andet erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og maskinmesterskoler og andre institutioner.

For at sikre sig grundigt indblik og perspektiv kunne ministeren overveje nedsættelse af et udvalg herfor – lidt i lighed med det universitetsudvalg, som fungerede 2018-2019.

Samtidig bør ministeren heller ikke glemme, at området rummer GTS’ere, der spiller en vigtig rolle for service og innovation i erhvervslivet.

Eller forskningsråds- og innovationssystemet, hvor velfærd og uddannelse har været dramatisk overset, men ikke mindst på de professionshøjskoler, der knytter forskning og udvikling, uddannelse og praksis sammen.

Tak til Ahlers
Sidst, men ikke mindst, bør en minister og regering turde satse på finansiering og udvikling af undervisningen på de videregående uddannelser.

Vi er stort set alle knyttet sammen af dette daglige pulsslag, som savner en strategisk politisk opmærksomhed og vilje. Ikke mere regulering, men til at begynde med en langt stærkere samtale – ikke mindst med de studerende, undervisere og forskere, men også ledelser og politikere, administratorer og fagforeninger.

Og meget, meget mere. ”Listen er så lang, og kom nu blot i gang,” synger Folkeklubben.

Vi nynner med og glæder os til arbejdet med en ny minister, idet vi også retter en varm tak til fungerende uddanneles- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) – mest for hans oprigtige engagement, vilje til nysyn og lydhørhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stefan Hermann

Direktør, Life Fonden, fhv. rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00