Professor: Flere midler til rumforskning er en rigtig god investering

DEBAT: For at danske forskere kan være helt i forskningsfronten inden for rumforskning, er vi nødt til at forhøje vores bidrag til det europæiske rumagentur, ESA. Det mener Robert Krarup Feidenhans'l, institutleder for Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Af Robert Krarup Feidenhans'l
Institutleder for Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Selv om Danmark har haft enkelte nationale rumprojekter (f.eks. Ørsted og andre mikrosatelitter), og selvom danske rumforskere af og til deltager i forskellige NASA projekter (f.eks. Mars landere, og røntgen satellitten NuSTAR), så foregår hovedparten af danske forskere og dansk industris deltagelse i rumprojekter igennem Danmarks medlemskab af ESA (European Space Agency). Derfor er det vigtigt, at der er national opbakning til det danske medlemskab, Danmark er for lille et land til at bedrive sin egen rumforskning.

ESA’s 22 medlemsstater betaler alle et obligatorisk basiskontingent baseret på deres bruttonationalprodukt. Dette kontingent dækker ESA’s administration, infrastruktur samt deltagelse i ESA’s videnskabelige grundforskningsprogram (der dækker astronomi og anden videnskabelig rumforskning).

Derudover bidrager medlemslandene til de øvrige ESA-programmer (jordobservationer, telekommunikation, navigation, løfteraketter, bemandet rumfart og teknologiudvikling) på en frivillig ”a la carte” basis. 

Danmark bidrager for tiden til ESA samlet med omkring 200 millioner kroner, hvoraf halvdelen går til kontingentet og halvdelen til de valgfrie programmer, et ikke ubetydeligt beløb i disse sparetider, selvom det danske bidrag kun udgør omkring 1% af ESA’s samlede budget. Dette er faktisk under niveau i forhold til vores forholdsmæssige økonomiske og ikke mindst intellektuelle formåen.

En meget vigtig faktor er, at ESA (og dets forløbere) helt fra starten af har haft et centralt ”juste retour”-princip indbygget i dets fundats. Dette betyder, at hver enkelt medlemsland kan forvente at få langt hovedparten (mindst 80%) af det beløb, landet bidrager med, tilbage i form af kontrakter placeret i landets industri.

ESA har således i 25 år fungeret som en slags indirekte offentlig støtte til Europas højteknologiske og strategisk vigtige industrier, samtidig med at det har gennemført en lang række succesfulde internationale rumprojekter med stor praktisk og videnskabelig afkast -­‐ og som hver især har været langt større, end hvad et enkelt europæisk land kunne have påtaget sig.

En større dansk investering i ESA vil ikke kun resultere i en tilsvarende større andel af ordrer til dansk industri, men også muliggøre en større deltagelse af danske forskere i nogle af verdens mest banebrydende og avancerede rumprojekter og dermed sikre, at danske forskere også i fremtiden har mulighed for at være helt i forskningsfronten og konkurrere med de allerbedste.

Er dansk rumforskning konkurrencedygtig?
Der har aldrig hersket tvivl om, at dansk rumindustri og danske forskere på mange områder er fuldt ud konkurrencedygtige, selv set på verdensplan. Som beskrevet ovenfor ligger problemet i, at rumforskning ikke bliver drevet som et frit kommercielt marked på rene konkurrencebetingelser.

Dette kan godt virke noget overraskende i lyset af EU's vidtrækkende bestræbelser på at liberalisere alle europæiske markeder, men kendsgerningen er, at i rumbranchen skal alle nu engang stadig "have penge med hjemmefra" for at kunne deltage -­‐ uanset hvor dygtige og førende på feltet de end er.

Miseren med det lave danske bidrag til ESA dukker også op i forbindelse med dansk deltagelse i ESA’s videnskabelige grundforskningsprogram, der ellers er obligatorisk, og derfor allerede er betalt igennem det danske ESA-kontingent. Hovedparten af de videnskabelige satellitprojekter, som medlemsstaterne bliver enige om, bliver betalt af de fælles kontingentmidler.

Udgangspunktet er, at de avancerede videnskabelige instrumenter på satellitterne bliver udviklet i og finansieret af medlemsstaterne for separate nationale midler. Når danske forskere sætter sig til bords med deres europæiske kollegaer for at sikre sig dansk deltagelse i et videnskabeligt instrument-konsortium, skal de altså også kunne ”lægge penge på bordet” for at kunne deltage.

En af de største udfordringer for danske rumforskere er, at der ikke findes noget samlet dansk rumagentur til at koordinere den samlede danske indsats i rummet og planlægge langsigtet i forhold til, hvad der foregår i ESA, NASA og andetsteds. Der er kun ganske få steder, hvor danske forskere kan søge om nationale midler til deltagelse i ESA’s videnskabelige projekter, og disse er ikke specielt koordinerede med ESA’s program.

I gamle dage var engang noget, der hed ”ESA Følgeforskningsmidler”, som man kunne søge om. Navnet i det mindste signalerede et ønske om strategisk planlægning med forståelse for situationen: Har man sagt ”A” ved at deltage i ESA-samarbejdet, må man også sige ”B” og afsætte tilstrækkelig midler til, at landets forskere kan deltage og udnytte ESA-medlemskabet på et fornuftigt niveau. For at sikre det fulde udbytte af det danske medlemskab af ESA (og også ESO) er et koordinerende rumagentur essentielt.

Drevet af nysgerrighed
Det ligger i sagens natur, at det bestemt ikke er billigt at drive rumforskning. Men givet hvor meget vi alle bruger rumteknologi i vores hverdag (vejrbilleder, GPS, telekommunikation, osv.), er der bestemt mange rumaktiviteter, der er særdeles anvendelsesorienterede.

Det samlede danske bidrag til ESA svarer kun til godt 40 kr om året per indbygger, hvilket ikke kan siges at være specielt meget -­‐ og det kan næppe siges at repræsentere en prioritering af rummet over noget andet område. Dertil kommer, at langt størstedelen af dette beløb går direkte til at skabe jobs i dansk industri, godt forstærket af den ikke ubetydelig ”spin-­‐off”-faktor, som denne investering afstedkommer.

Selv nogle af de helt rene grundforskningsprojekter, som for eksempel Hubble Rumteleskopet, som Danmark er en del af qua ESA medlemskabet -­‐ og som faktisk bærer danske fingeraftryk i form af dansk udviklet udstyr ombord -­‐ bliver brugt af mange danske astronomer i deres daglige forskning, og de unikke skarpe billeder af himmelrummet taget med Hubble er også almindelig kendte og værdsat blandt offentligheden. Fine ting kan også siges om en lang række andre af ESA’s og NASA's forskningsprojekter, som er knap så kendte og fotogene som Hubble.

Som bekendt bliver grundforskning først og fremmest drevet af nysgerrighed -­‐ og man ved aldrig på forhånd, hvilke praktiske anvendelser den eventuelt kan resultere i. Men at det på sigt er en god investering, kan der absolut ikke være megen tvivl om - især hvad angår den grundforskning, der foregår i rummet.

Forrige artikel Rumforsker: Opret et rumagentur Rumforsker: Opret et rumagentur Næste artikel Planetariet: Tomme udmeldinger fra Forskningsministeren Planetariet: Tomme udmeldinger fra Forskningsministeren