Rektor for CBS: Problemet er, at de akademiske uddannelser bygger på en gammeldags tankegang

Reformkommissionens anbefalinger om omlægning af kandidatuddannelserne bygger på en succes. Universitetsuddannelser er ikke længere for de få, men er nu blevet tilgængelige for mange flere.

Hvis deres fremskrivninger holder, vil 30 procent af de 25-69-årige i 2050 have en universitetsuddannelse.

Med et øget uddannelsesniveau følger øget produktivitet, øget velstand og øget lighed. Kommissionen skriver selv, at "et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for højproduktive erhverv og højproduktive job".

Så hvad er problemet, kunne man fristes til at spørge?

Gammeldags uddannelsessystem

Problemet er, at de akademiske uddannelser bygger på en gammeldags tankegang om 20 års uddannelse efterfulgt af 40 år på arbejdsmarkedet. Vi er i dag ikke gode nok til systematisk at integrere arbejde og uddannelse.

Derfor er det glædeligt, at Reformkommissionen har fokus på efter- og videreuddannelse. Vi investerer som samfund alt for lidt i at udvikle vores arbejdsstyrke, ikke mindst i lyset af, at vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet, og at transformationerne i samfundet accelererer.

Problemet er, at de akademiske uddannelser bygger på en gammeldags tankegang om 20 års uddannelse efterfulgt af 40 år på arbejdsmarkedet

Inger Askehave
Konstitueret rektor, CBS

I dag snakker vi meget om grøn og digital omstilling, men hvad snakker vi om 10 år? Vi skal blive bedre til at sikre løbende vekselvirkning mellem arbejde og uddannelse, hvis vi skal forblive højproduktive og kunne omfavne de store samfundsudfordringer.

Erhvervskandidater er en god ide

Derfor hæfter jeg mig også ved kommissionens fokus på erhvervskandidatordningen. Det er en god konstruktion, men som nu fungerer den på CBS kun på revisoruddannelserne.

Vi vil gerne se nærmere på muligheden for at uddanne erhvervskandidater via et to-årigt deltidsforløb, og hvordan vi kan styrke ordningen, eksempelvis ved at koble den til garantier om opfølgende efter- og videreuddannelse.

Problemet er, at ovenstående to tiltag kobles til forslaget om at gøre tæt på 70 procent af de samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser et-årige. Det er et voldsomt eksperiment, der stiller helt grundlæggende spørgsmål.

Problemet er, at ovenstående to tiltag kobles til forslaget om at gøre tæt på 70 procent af de samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser et-årige. Det er et voldsomt eksperiment

Inger Askehave
Konstitueret rektor, CBS

Etårige kandidater er en dårlig ide

For det første er det usikkert, om erhvervslivet vil støtte op om ideen om, at samfundsvidenskabelige kandidater primært skal være generalister og ikke længere ”fagspecialister på højt niveau”.

Samfundsvidenskab er i dag det fagområde med næstlavest dimittendledighed. Kandidaterne er altså efterspurgte. På min egen institution ser vi, at 94 procent af vores kandidater er i job inden for et år og 87 procent bliver ansat i den private sektor.

Når det er sagt, så kan en et-årig kandidatuddannelse sagtens være en god løsning for mange studerende. Jeg tror bare, at udviklingen af sådanne uddannelser skal starte i et langt mindre omfang, og at det skal ske i samarbejde med erhvervslivet.

Ikke nok at gøre videre- og efteruddannelse gratis

For det andet er det også usikkert, hvordan vi sikrer, at et-årige kandidater systematisk får påfyldt ny viden og specialisering efterfølgende. At gøre efter- og videreuddannelse gratis er næppe nok.

Virksomhederne skal være med til at sikre rammer for og incitamenter til efteruddannelse. Vores erfaring er, at det ikke er prisen, der i dag afholder folk fra at tage længerevarende efter- og videreuddannelsesforløb. Det er i høj grad den individuelle motivation og udfordringen med at finde tid i en travl karriere og hverdag.

Vi skal være helt sikre på, at reformer ikke fører til mindre uddannelse, men tværtimod mere uddannelse

Inger Askehave
Konstitueret rektor, CBS

Og hvordan så med finansieringen? Reformkommissionen foreslår gratis efteruddannelse finansieret af staten ved et forhøjet standardtaxameter.

En sådan model vil gøre det meget svært at have differentierede udbud henvendt til forskellige målgrupper. Jeg tror mere på en model, hvor arbejdsgiverne også påtager sig et ansvar for finansieringen af den løbende opkvalificering af deres arbejdsstyrke.

For her til slut at vende tilbage til den indledende succeshistorie, så skal vi være helt sikre på at reformer ikke fører til mindre uddannelse, men tværtimod mere uddannelse for hele befolkningen og set over et helt arbejdsliv.