Rumforsker: Opret et rumagentur

DEBAT: Hvis Danmark skal udnytte rumforskningens fulde potentiale, bør der oprettes et rumagentur, så vi får en samlet rumfartspolitik. Det vil være en rigtig god forretning, mener Steen Eiler Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.

Af Steen Eiler Jørgensen
Formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning

Det hører til sjældenhederne, at nyheder fra rummet skaber overskrifter i Danmark. Men op til og under Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation blev befolkningen bombarderet med rumfart i et omfang, som vel ikke er set siden månelandingerne.

At dømme ud fra de henvendelser, vi har modtaget i Dansk Selskab for Rumfartsforskning, og den interesse for rummet blandt de børn og unge, jeg møder i mit daglige virke som underviser hos ScienceTalenter, er der på ingen måde tale om, at folk synes, at det har været for massivt. Tværtimod synes interessen kun at være skærpet. Hvilket egentlig ikke burde komme bag på nogen – rummet er fantastisk spændende!

Alle kan hurtigt blive enige om, at det selvfølgelig er i Danmarks interesse, at der bruges offentlige midler på rumforskning. Det er nemlig sådan, at de lande, der er medlemmer af den europæiske rumfartsorganisation ESA, bliver tildelt industrikontrakter i et omfang, der svarer til deres bidrag. Så hvis vi giver flere penge til ESA, kommer der flere industrikontrakter til danske virksomheder.

En rigtig god forretning
Men giver vi ikke allerede masser af penge til ESA?

Det er egentlig ikke imponerende. I 2015 har Danmark betalt 200 mio. kr. til ESA. Det svarer til 35 kr. pr. dansker. Hvis vi opgør ESA-bidraget i forhold til vores indbyggertal, så kommer vi ind på en forkølet ellevteplads. Opgør vi ESA-bidraget i forhold til vores bruttonationalprodukt, så ryger vi helt ned på en fjortendeplads.

Tyskland betaler dobbelt så meget som Danmark – pr. indbygger. Schweiz og Belgien betaler 3,5 gange så meget pr. indbygger, som Danmark gør. Vores ESA-bidrag er så lavt, at selv hvis vi fordoblede det, ville det kun bringe os op på en syvendeplads.

Det kan vi gøre bedre.

En Rambøll-undersøgelse af den danske rumsektor i 2008 konkluderede, at hver en krone, vi betaler i ESA-bidrag, kommer 4,5 gange igen i form af omsætning i rumbranchen. Vores ESA-medlemskab er altså en rigtig god forretning.

At forøge vores ESA-bidrag er en nem løsning, men det er ikke alt, vi kan gøre for dansk rumfart. I forhandlinger med både ESA og andre udenlandske aktører står de enkelte, danske forskningsinstitutioner og virksomheder alene med opgaven. Den opgave ville et nationalt rumagentur kunne løse meget bedre.

Det er egentlig underligt, at vi ikke har et dansk rumagentur eller for den sags skyld en samlet, dansk rumfartspolitik. Rumfart er en branche i vækst, Danmark har talentmassen, og mange andre lande har nationale rumagenturer. Disse lande har en fordel i forhold til os, fordi de har en organisation med det ene formål at tale landets sag og trække opgaver hjem. Vi bør have et dansk rumagentur.

Sandelig mange andre grunde
Vi ved, at investeringer i rumfart og rumforskning giver sig udslag i højteknologiske arbejdspladser i Danmark. Men der er sandelig mange andre grunde til at forske i rummet end de rent økonomiske!

Rumforskning bibringer os uvurderlig, naturvidenskabelig erkendelse, der måske ikke har de store anvendelsesmuligheder her og nu, men som på længere sigt kan revolutionere samfundet.

Rumforskning giver os et konstant perspektiv på vores korte tilværelser på denne lille planet og lærer os, at vi skal behandle vores unikke planet varsomt.

Men rumforskning har også en uvurderlig uddannelsesmæssig indvirkning på vores unge mennesker. Det så man i 60’erne under månekapløbet, og det så vi igen her i sidste måned, da Andreas Mogensens mission til rumstationen pludselig fik unge uddannelsessøgende til at interessere sig for rummet.

Erfaringsmæssigt er der ikke rigtig noget forskningsfelt, der som rumforskning kan trække unge til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Et dansk rumagentur og en styrket dansk deltagelse i ESA ville bidrage til, at danske unge med interesse for naturvidenskab og teknik bedre kan se sig selv i et fremtidigt job som rumforsker, rumingeniør eller måske endda astronaut.

Forrige artikel DEA: Hvordan sikrer vi stadig forskning i verdensklasse? DEA: Hvordan sikrer vi stadig forskning i verdensklasse? Næste artikel Professor: Flere midler til rumforskning er en rigtig god investering Professor: Flere midler til rumforskning er en rigtig god investering
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.