S: Vi må alle tage ansvar for at løse dimittendledigheden

Af Jeppe Bruus (S)
Ordfører for forskning og videregående uddannelser

Når så mange nyuddannede er arbejdsløse over en længere periode, er det ikke kun, fordi der mangler job. Så er det også, fordi at de studerende ikke har de kvalifikationer, der bliver efterspurgt. Derfor er jeg ikke enig, når DSF i sit indlæg i denne debat på Altinget skriver, at vi kun har en jobkrise.

Det er afgørende, at de studerende får de evner, som samfundet efterspørger. Men jeg tror også på, at de studerende gerne vil efterspørges.

Som studerende må man selv være med til at tænke arbejdsmarkedet ind i alle timer, fag og opgaver. I mine øjne bliver man en dygtigere studerende og akademiker, hvis man formår at skabe denne kobling. Og enhver studerende har et selvstændigt ansvar for at skabe denne kobling.

Nyt værktøj på vej
Det er et svært valg at vælge studie. Man skal vælge med hjertet, for man kommer til at bruge mange år på det område. På den anden side kan der også være en del år, mellem at man starter på en uddannelse, og man træder ind på arbejdsmarkedet.

Fra politisk side har vi et ansvar for at være med til at kvalificere det valg, som de kommende studerende skal træffe. Derfor er det også en høj prioritet for regeringen at have gennemsigtighed i uddannelserne. Selvom man kan finde en række informationer om uddannelserne, er de ikke overskuelige nok. Derfor er vi fra regeringens side på vej med et værktøj, som giver de studerende et kvalificeret sammenligningsgrundlag at vælge uddannelse ud fra.

Som studerende må man selv være med til at tænke arbejdsmarkedet ind i alle timer, fag og opgaver.

Jeppe Bruus (S)
Ordfører for forskning og videregående uddannelser

Erhvervslivet bør være mere opsøgende
DI fremhæver i sit debatindlæg, at vi lever med det paradoks, at vi har dimittendledighed, samtidig med at der mangler arbejdskraft.

Det er også for at imødekomme det dilemma, at vi nu forsøger at skabe større gennemsigtighed, så de studerende kan tage et oplyst valg.

Men erhvervslivet må også tage større ansvar.  Erhvervslivet bør se på, hvordan de kan være med til at skabe de kandidater, som de gerne vil ansætte senere. Det er som at lede efter en ny kæreste. Man kan ikke bare sidde hjemme og vente på, at den rette spadserer ind af døren. Man må ud på markedet.

På DI’s konference ’Haves: MMV’er med vækstpotentiale. Søges: arbejdskraft i verdensklasse’ fortalte Nikolaj Hermann, direktør i Fiberblaze, om, hvordan de har studerende tæt knyttet op på deres arbejde. De sidder på kontoret sammen med firmaets ansatte, hvor de løser studieopgaver, der er knyttet sammen med firmaet. Det synes jeg er et glimrende eksempel på, hvordan virksomhederne aktivt kan præge uddannelserne og kandidaterne.

Bedre kobling til arbejdsmarkedet
Jeg synes, erhvervslivet skal begynde at tænke over, hvordan det her kan skaleres op? Der burde være flere specialer og bachelorprojekter, der bliver skrevet sammen med virksomheder. Og der burde være langt flere studiepladser på kontorer og produktionsanlæg.

Det er alles ansvar, at de studerende bliver rykket tættere på erhvervslivet. Vi skal have både studerende og erhvervsliv i gang. Ingen er interesseret i at uddanne til arbejdsløshed.