SOPU: SU bremser voksnes uddannelse

Af Inger Margrethe Jensen
Direktør, SOPU

Erhvervsuddannelserne inden for Sundhed, Omsorg og Pædagogik er den største leverandør af kvalificeret personale til velfærdssamfundet. Rygraden i vores samfund. Vi sørger for kompetente hænder til børn og unge i vores dagtilbud, samt voksne og ældre, der har brug for støtte i dagligdagen.

I de 25 år uddannelserne har eksisteret, har vi på Social- og Sundhedsskolerne uddannet mange elever i deres bedste alder, et spænd fra 15 til 60 år. Reformen af erhvervsuddannelserne, som snart fylder 1 år, understreger, at erhvervsuddannelse er ungdomsuddannelse.

Alle elever skal igennem et grundforløb, hvis de er 25 år eller derover eller to grundforløb, hvis de kommer direkte fra folkeskolen. Hvert grundforløb er op til 20 uger og man kan søge SU når man er elev på grundforløb. På de andre ungdomsuddannelser STX, HTX og HHX er der fortsat er frit optag. Hos os er der adgangskrav og optagelsesprøver.

Det er på alle måder en dårlig forretning for Danmark, hvis de voksne af økonomiske årsager bremses i et ønske om uddannelse!

Inger Margrethe Jensen
Direktør, SOPU

Grundforløb giver god mening
Uddannelsesmæssigt giver det god mening med grundforløb, at især vores unge elever får en større indsigt i det område de overvejer som deres levevej. De bliver klar til at træde ind på et arbejdsmarked i rivende udvikling med høje krav til faglige og personlige kompetencer. De bliver teoretisk velfunderede og dygtige håndværkere.

Praktikstederne oplever, at de elever, der har gennemgået grundforløbet, er bedre rustet, og på skolerne oplever vi, at mange unge elever nyder godt af at have et sammenhængende forløb på op til 20 uger.

Mange af vores voksne elever opfatter det negativt, at de skal starte fra grunden, som betegnelsen kunne antyde. De vil anerkendes for deres allerede opnåede viden, kompetence og erfaring. De skal have deres økonomi som forsørgere til at hænge sammen.

Men, de voksne der gerne ville uddanne sig til f.eks. social- og sundhedshjælper, har fået problemer. Mange af dem er forsørgere og har ikke råd til at skulle leve på SU i de op til 20 uger grundforløbet varer.

Dermed forsvinder en stor potentiel gruppe der ville være med til at sikre, at vi også i fremtiden har et tilstrækkeligt stort og veluddannet personale på social- og sundhedsområdet.

En dårlig forretning
Det er på alle måder en dårlig forretning for Danmark, hvis de voksne af økonomiske årsager bremses i et ønske om uddannelse! Vi ved fra utallige undersøgelser at social ulighed øges mellem de der har en uddannelse og de der ikke har.

Sagt lidt populært, det smitter fra voksen til barn. Hvis forældrene ikke har eller får mulighed for at tage en uddannelse, er sandsynligheden for at barnet heller ikke får en uddannelse højere.

Erhvervsuddannelsesreformen har ramt en gruppe voksne særlig hårdt. Flygtninge og indvandrere kunne tidligere få et længere grundforløb, en grundforløbspakke med fokus på dansk sprog og kultur har ikke længere den mulighed. Nu mødes også de med optagelseskrav og optagelsesprøver.

Politisk fokuseres i øjeblikket meget på de unge. Vi skal have flere i gang og flere igennem uddannelse. De unge skal blive så dygtige som muligt og trives på deres uddannelse. Det kan man ikke være uenig med politikerne i og det arbejder vi hårdt på at indfri. Hver dag, på alle erhvervsskoler, i hele landet. Det er gode og rigtige intentioner. Samtidig bliver vi nødt til at forholde os til virkeligheden.

Gruppen af ældre og udsatte grupper bliver større. Flere borgere har komplekse problemstillinger af både social og sundhedsmæssig karakter. Det behov kan ikke alene løftes af unge elever alene. Der er brug for dygtige unge og dygtige voksne.

Tillykke med det første år til erhvervsuddannelsesreformen.