SU-ændring på vej efter ny EU-dom

SU: Danske regler om at tage SU med til udlandet er i strid med EU-reglerne. Uddannelsesministeriet lægger op til lovændringer.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lægger op til ændringer i reglerne for at tage SU med til udlandet, efter endnu en dom fra EU-Domstolen udfordrer de nuværende danske regler.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) lægger op til ændringer i reglerne for at tage SU med til udlandet, efter endnu en dom fra EU-Domstolen udfordrer de nuværende danske regler. Foto: Agnete Finnemann Scheel/Altinget.dk
Mads Bang
Det er i strid med EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, når Danmark stiller specielle krav til udenlandske studerende, der gerne vil tage deres SU med til udlandet.

Det konkluderer Uddannelsesministeriet i et notat, som er sendt til Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Vidergående Uddannelser.

Ministeriet har undersøgt, om to afgørelser fra EU-Domstolen har konsekvenser for de danske regler for SU til studier i udlandet. Og konklusionen er, at de danske regler skal justeres.

Derfor lægger ministeriet op til lovændringer på to områder, i forhold til hvordan en studerende opnår tilknytning til Danmark, og i forhold til hvor lang en udenlandsk uddannelse skal være for at give ret til, at man kan tage SU med til udlandet.

Frikender øvrige regler
I forbindelse med ministeriets gennemgang af EU-dommene har ministeriet også vurderet, om andre danske regler for at tage SU med til udlandet skulle være i karambolage med reglerne om unionsborgeres ret til fri bevægelighed. Det er især de specielle regler, der gælder, når man tager en uddannelse i et af de andre nordiske lande, som er blevet gennemgået for at afklare, om de er i strid med EU-reglerne.

Fakta
Nye tilknytningskriterier.

For at kunne tage sin SU med til et helt uddannelsesophold i udlandet skal den studerende i en betydelig periode:

  • Have gået i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse i Danmark eller:
  • Have familiemedlemmer i Danmark - ud over de familiemedlemmer, der forsørger den studerende - og have haft nær kontakt med disse eller:
  • Haft betydelige økonomiske bånd til Danmark eller:
  • Haft arbejde af et vist omfang i Danmark eller:
  • Opfylde flere elementer af de ovenstående kriterier, men uden at opfylde dem særskilt eller opfylde mindst ét af kriterierne i kombination med betydelige danskkundskaber.

Kilde: Uddannelsesministeriet

Og det er tilsyneladende ikke tilfældet. I hvert fald vurderer ministeriet, at der ikke er nogen problemer i forhold til kravet om unionsborgernes frie bevægelighed.

Tilknytning allerede i spil
Den ene dom, der behandles i notatet, handler om en tysker, som gerne ville tage sin tyske uddannelsesstøtte med til studier i Holland efter at have studeret i kort tid i Tyskland. Den tyske statsborger er født i Brasilien, men har bopæl i Istanbul, hvor også personens forældre bor.

De tyske myndigheder har afvist anmodningen, fordi reglerne kræver, at man skal have haft ophold i Tyskland i mindst tre år, op til man får uddannelsesstøtte. Hvis man har fast bopæl i udlandet, så kan man få støtte i det land, man har bopæl i eller et naboland.

EU-Domstolen vurderer, at bopælskravet alene ikke er nok til vise en persons tilknytning til et land. Den vurdering er i tråd med tidligere afgørelser fra Domstolen.

Den danske regering har allerede bebudet en række ændringer af de danske krav som følge af de tidligere afgørelser fra EU-Domstolen.

Minimal konsekvens
Den anden dom, der er afsagt, retter sig mod en studerende fra Tyskland, der ønsker at tage en uddannelse i Storbritannien, der ikke lever op til de tyske regler om, at en uddannelse skal vare mindst to år, før man kan tage sin uddannelsesstøtte med til udlandet.

Danmark har et lignende krav om, at en uddannelse i udlandet skal vare mindst et år for at berettige til SU. Uddannelsesministeriet vurderer, at man ved at ensrette reglerne, så man kan få SU til uddannelser af minimum tre måneders varighed i både Danmark og udlandet, bringer reglerne i overensstemmelse med EU-retten

Ministeriet vurderer samtidig, at ændringen i praksis vil have minimale konsekvenser. Den vurdering bygger på, at der allerede i dag stilles krav om, at uddannelsen skal give en erhvervskompetence, som kan bruges umiddelbart bagefter i Danmark.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00