Debat

Sundhedsdekaner: Tre grunde til, at vi bør tænke universiteterne ind i fremtidens speciallægeuddannelse

Sundhedsstyrelsens udspil om en revision af speciallægeuddannelsen er en mulighed for at styrke samarbejdet mellem de aktører, der varetager uddannelsen, skriver dekaner fra de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter. Her peger de på tre årsager til, at universiterne bør have en rolle i den lægelige videre- og efteruddannelse. 

Forskning er en krumtap i et moderne sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at forskningen bredes ud i sundhedsvæsenet og ikke kun findes i højt specialiserede forskningsenheder, understreger de fire sundhedsdekaner. 
Forskning er en krumtap i et moderne sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at forskningen bredes ud i sundhedsvæsenet og ikke kun findes i højt specialiserede forskningsenheder, understreger de fire sundhedsdekaner. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Anne-Mette Hvas
Ole Skøtt
Lars Hvilsted Rasmussen
Bente Merete Stallknecht
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert år giver Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation til cirka 1300 nyuddannede medicinske kandidater.

Men så snart kandidaterne forlader universiteterne, slipper universiteterne fuldstændigt opgaven med resten af lægernes videre- og efteruddannelse. Til gengæld træder en ny aktør ind på scenen, nemlig de lægevidenskabelige selskaber.

Vi har allerede en god dialog med vores aftagere om deres ønsker til uddannelsen. En fælles national klinisk kompetenceprofil vil være en naturlig udvikling af vores samarbejde

Anne-Mette Hvas, Ole Skøtt, Bente Merete Stallknecht, Lars Hvilsted Rasmussen

Regionerne og almen praksis arbejder tæt sammen med universiteterne om lægeuddannelsen, ligesom de spiller en nøglerolle i videre- og efteruddannelsen.

De lægevidenskabelige selskaber repræsenterer de forskellige specialer, og det er derfor dem, der har de nødvendige forudsætninger for at drive specialiseringen af lægerne.

Sundhedsstyrelsen kommer nu – efter en lang og grundig proces med involvering af en bred række af interessenter – med tyve anbefalinger til en revision af den lægelige videreuddannelse.

Særligt én anbefaling står tydeligt frem: Sundhedsstyrelsen ønsker bredere funderede læger, der ikke kun dyrker ekspertrollen, og som er i stand til at møde det hele menneske.

Samtidig ønsker Sundhedsstyrelsen, at de nyuddannede læger er bedre klædt på til at tage et ansvar fra første arbejdsdag. Begge dele kalder på en overvejelse om, hvordan opgaver og ansvar bedst fordeles mellem aktørerne.

Læs også

De fire sundhedsvidenskabelige fakulteter i Danmark kommer i et fælles høringssvar til udspillet med et bud på en rollefordeling. Her fokuserer vi på tre hovedpointer.

1. Samarbejdet om overgang fra medicinuddannelse til lægelivet skal styrkes

Der findes i øjeblikket ikke nogen bredt anerkendt, international – eller for den sags skyld national – standard for lægeuddannelsers indhold og kliniske kompetencemål.

Derfor støtter vi Sundhedsstyrelsens forslag om at formulere en fælles national klinisk kompetenceprofil for nyuddannede læger.

I Danmark har vi historisk set haft et tæt samarbejde mellem de fire sundhedsvidenskabelige fakulteter. Vi kender hinandens uddannelser og ved, at alle uddanner højt kompetente læger.

Samtidig har vi en god dialog med vores aftagere, blandet andet hospitaler, almen praksis og styrelser om deres ønsker til uddannelsen. En fælles national klinisk kompetenceprofil vil være en naturlig udvikling af vores samarbejde, og vi er allerede i gang med processen.

Kompetenceprofilen vil sikre et tydeligt fundament for de nyuddannede lægers videre vej mod at blive speciallæge – og samtidig gøre forventninger og krav tydelige, så vi er enige om, hvad der kræves i overgangen fra eksamensbordet til den lægelige videreuddannelse i regionerne. Det skylder vi også de nyuddannede kandidater fra medicinstudiet.

De lægevidenskabelige selskaber, har traditionelt haft mest fokus på den medicinske ekspertrolle og den mere snævre dygtiggørelse inden for det enkelte specialområde

Anne-Mette Hvas, Ole Skøtt, Bente Merete Stallknecht, Lars Hvilsted Rasmussen

Der er mange muligheder for at ruste de nyuddannede læger bedre til arbejdslivet. På Syddansk Universitets nye lægeuddannelse i Esbjerg bliver de kandidatstuderende i to år tilknyttet en fast afdeling, hvor de er to gange om ugen og tager del i den daglige drift.

De øvrige lægeuddannelser arbejder også på forskellige måder på at gøre lægerne parate til at tage et ansvar fra første arbejdsdag.

Det giver god mening at have fælles mindstekrav, som kan tilpasses de forskellige uddannelser, og vi er selvfølgelig åbne over for en forpligtende dialog med Sundhedsstyrelsen, regioner og andre aftagere af vores kandidater om netop det.

Når det er sagt, kan selv den bedste lægeuddannelse ikke fjerne det pres, der følger med at stå med ansvar for patienternes liv i en travl hverdag. Det lærer de nye kandidater i den kliniske basisuddannelse (KBU), som typisk er deres første job som læger.

Det er et forløb med seks måneder på en hospitalsafdeling og seks måneder i almen praksis. Som universiteter er vi meget tilfredse med, at den kliniske basisuddannelse blev bevaret. Det har været en af vores mærkesager.

Vi vil gerne invitere os selv til at spille en større rolle i KBU-forløbet, så vi sammen med regionerne kan skabe den bedst mulige overgang mellem studie- og lægeliv.

2. Universiteterne kan bidrage til at virkeliggøre ambitionerne i den nye speciallægeuddannelse

Vi kan fuldt ud tilslutte os Sundhedsstyrelsens mål om at uddanne bredt og styrke alle syv lægeroller i fremtidens speciallægeuddannelse.

Lægerollerne er til for at forstå alle aspekter af lægens virke, så det ikke reduceres til streng faglig viden og ekspertise. Det kræver ganske enkelt mere end paratviden og kliniske færdigheder at være læge i dag, hvor for eksempel patientinddragelse, forebyggelse, ledelse og samarbejde på tværs af faggrupper og fagligheder også er nødvendige kompetencer.

De lægevidenskabelige selskaber, har traditionelt haft mest fokus på den medicinske ekspertrolle og den mere snævre dygtiggørelse inden for det enkelte specialområde. Denne ekspertrolle vil helt naturligt fortsat være en kerneopgave i speciallægeuddannelsen.

På universiteterne har vi derimod et skarpt fokus på at uddanne bredt funderede læger.

Vi har gennem en årrække gjort op med tidligere tiders tradition for at uddanne ’små speciallæger’ ved at justere i kurser og eksamen og ved at styrke opmærksomheden på alle lægerollerne.

For eksempel har Aarhus Universitet haft et professionsspor (indeholdende undervisning i blandt andet kommunikation, etik, jura og karrierevejledning), som nu er indarbejdet i alle kliniske kurser.

Vi melder os derfor på banen og er klar til at løfte opgaven med at styrke bredden i den lægelige videre- og efteruddannelse.

Dertil kommer, at vi på universiteterne har relevant forskningsbaseret viden og undervisningskompetencer på en række områder, der er relevante for Sundhedsstyrelsens anbefalinger – for eksempel kunstig intelligens, health literacy, bæredygtighed, social ulighed i sundhedsvæsenet, diversitetskompetencer, aldringsforskning, forebyggelse, digital sundhed og medicinsk pædagogik. 

En inddragelse af universiteterne i et samarbejde om speciallægeuddannelsen rummer en mulighed for at bryde med tidligere tiders logikker og skabe nye efter-og videreuddannelses tilbud, der fremtidssikrer speciallægens kompetencer og roller i et forandret sundhedsvæsen.

På den måde bidrager vi samtidig til målene i den politiske aftale om en reform af universitetsuddannelserne, hvor universiteterne er tiltænkt en markant rolle på efteruddannelsesområdet.

Der er lagt op til at tænke videre end de traditionelle masteruddannelser eller enkeltfagskurser, som universiteterne har gode erfaringer med, og til at se universiteternes rolle som livslange læringspartnere.

Universiteterne har mulighed for at bidrage til en bred og højt specialiseret efteruddannelse i et konstruktivt samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber, regioner, Sundhedsstyrelsen og andre aktører.

3. Medicinsk forskning og innovation er afgørende for at fastholde sundhedsvæsenets kvalitet

Sundhedsstyrelsens udspil har et stærkt fokus på drift af hospitaler, patientforløb og ressourceudnyttelse. Det er vigtigt i en tid, hvor sundhedsvæsenet skal finde løsninger, mens det er under stort pres, som det også er tydeliggjort i Robusthedskommissionens nye rapport.

Et resultat af det perspektiv er dog, at udspillet om videreuddannelsen ikke eksplicit sætter fokus på betydningen af sundhedsvidenskabelig forskning, som alt andet lige driver udvikling af diagnostik, behandling og forebyggelse.

Det er ligeledes vigtigt, at forskningen bredes ud i sundhedsvæsenet og ikke kun findes i højt specialiserede forskningsenheder

Anne-Mette Hvas, Ole Skøtt, Bente Merete Stallknecht, Lars Hvilsted Rasmussen

Det er ærgerligt, for der er solid evidens for, at forskningsaktive klinikker også får styrket patientbehandling, og blot få år med svækkelse af forskningen risikerer at føre til, at vores sundhedsvæsen sakker bagud i forhold til andre lande.

Som universiteter ser vi forskning som en krumtap i et moderne sundhedsvæsen – på trods af udfordringen fra den daglige drift. Det er ligeledes vigtigt, at forskningen bredes ud i sundhedsvæsenet og ikke kun findes i højt specialiserede forskningsenheder.

Vi tænker forskningen bredt med et oplagt fokus på klinisk forskning i sundhedsvæsenet, mens vi på universiteterne også har øje for andre styrkepositioner inden for grundforskning, folkesundhed, digitalisering og data, herunder blandt andet AI, medicinsk teknologi og bæredygtighed.

Vi vil også understrege betydningen af innovation, som er en forudsætning for at løse sundhedsvæsenets udfordringer. På disse områder har vi et glimrende og tæt samspil med regioner, virksomheder og organisationer, og det er vigtigt for det danske samfund at fastholde denne styrkeposition.

Kort sagt: Vi ønsker på universiteterne at være en læringspartner gennem hele lægelivet ved at invitere til et stærkt samarbejde om overgangen mellem medicinstudiet og den kliniske basisuddannelse, så vi får kandidaterne godt på vej mod deres speciallægeautorisation.

Vi er interesserede i at påtage os en rolle i den lægelige videre- og efteruddannelse. Og vi kan ikke understrege tydeligt nok, hvor vigtig forskning og innovation er for at kunne løse de store samfundsopgaver, vi står overfor.

Tak til Sundhedsstyrelsen for et inspirerende og ambitiøst udspil, som vi mener, at universiteterne bør spille en vigtig rolle i at realisere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00