svarer 
Troels Lund Poulsen

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, hvornår en medarbejder vil være undtaget for opholdskravet for ret til dagpenge i udsendelses- og ansættelsestilfælde

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 13, Spørgsmål 72
Medarbejdere, der bliver udsendt af en virksomhed med et dansk CVR nr., kan blive udsendt fra en virksomhed med hovedsæde i Danmark eller en virksomhed, der har et datterselskab i Danmark til en virksomheds datterselskab i udlandet, eller til et hovedselskab i et andet land. Medarbejderen kan bevare sit ansættelsesforhold i det danske selskab, som vedkommende forud for udsendelsen har været ansat i, eller vedkommende kan blive lokalt ansat i det selskab, som medarbejderen bliver udsendt til fra det danske selskab, og som er en del af det selskab, medarbejderen har arbejdet for i Danmark.

Kan ministeren bekræfte, at en medarbejder vil være undtaget for opholdskravet for ret til dagpenge i alle ovennævnte udsendelses- og ansættelsestilfælde?

Svar fra onsdag den 12. december 2018
”Medarbejdere, der bliver udsendt af en virksomhed med et dansk CVR nr., kan blive udsendt fra en virksomhed med hovedsæde i Danmark eller en virksomhed, der har et datterselskab i Danmark til en virksomheds datterselskab i udlandet, eller til et hovedselskab i et andet land. Medarbejderen kan bevare sit ansættelsesforhold i det danske selskab, som vedkommende forud for udsendelsen har været ansat i, eller vedkommende kan blive lokalt ansat i det selskab, som medarbejderen bliver udsendt til fra det danske selskab, og som er en del af det selskab, medarbejderen har arbejdet for i Danmark.

Kan ministeren bekræfte, at en medarbejder vil være undtaget for opholdskravet for ret til dagpenge i alle ovennævnte udsendelses- og ansættelsestilfælde?” Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 26-28 (L 13), hvor definitionen af en dansk virksomhed fremgår og hvilke ophold udsendte fra virksomheder i Danmark og lokalansatte på danske virksomheder kan sidestilles med ophold i Danmark ved opgørelse af opholdskravet.

Derudover kan jeg oplyse, at en medarbejder, der er udsendt fra en dansk virksomhed eller lokal ansat i et dansk filial eller datterselskab i udlandet kan sidestille ophold i udlandet med ophold i riget ved opgørelse af opholdskravet for ret til dagpenge.

Ved udsendelse er det en betingelse, at personen er ansat i en virksomhed i Danmark og bevarer en arbejdsmæssig tilknytning til Danmark under udsendelsen.

Det er uden betydning, om udsendelsen sker til et hovedselskab, et søsterselskab eller datterselskab. 12. december 2018 J.nr.

2018 - 2158
0:000:00