24. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Birgitte Bergman svarer Joy Mogensen
Birgitte Bergman (K) spørger kirkeministeren, Joy Mogensen, hvordan vil ministeren sikre, at der ikke skabes et A- og et B-hold mellem ansøgere med en teologisk kandidat og ansøgere med efteruddannelse
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 25, Spørgsmål 2
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke skabes et A- og et B-hold mellem ansøgere med en teologisk kandidat og ansøgere med efteruddannelse?
Svar fra tirsdag den 24. november 2020
Lovforslaget bygger på en betænkning fra Præstemangeludvalget, som i 2018 anbefalede en række initiativer med henblik på at imødegå risikoen for præstemangel i folkekirken. I præstemangeludvalget deltog repræsentanter for både biskopper, Danmarks Provsteforening, Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd.
Et enigt Præstemangeludvalg lagde afgørende vægt på, at hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken fortsat skal være en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet, jf. § 1, stk. 1, nr.1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m Præstemangeludvalget fandt dog samtidig, at der var behov for en supplerende adgangsvej i en periode, hvor risikoen for præstemangel er stigende. Præstemangeludvalget lagde i den forbindelse vægt på et højt uddannelsesniveau også for personer, som gives tilladelse efter den nye bestemmelse.
Den supplerende adgangsvej i henhold til lovforslagets § 1 a, stk. 1, indebærer således ikke, at ansøgere skal bestå kandidateksamen i teologi.
I stedet stilles der krav om en anden forudgående kandidateksamen og et individuelt sammensat teologisk efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsesforløbet sammensættes af fag, der er tilgængelige på de teologiske bachelor- og kandidatuddannelser ved henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og som udbydes efter Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen giver universiteterne mulighed for at indskrive deltagere på enkeltfag eller afgrænsede dele af uddannelsen.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1 a, stk. 2, at den konkrete sammensætning af en ansøgers individuelle efteruddannelsesforløb besluttes af kirkeministeren efter indstilling fra et rådgivende udvalg. Udvalget skal indstille en sammensætning af forløbet med udgangspunkt i ansøgerens forudgående kompetencer og kvalifikationer. Heri indgår også en vurdering af ansøgerens uddannelsesmæssige forudsætninger.
Akt nr.: 134155 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 24. november 2020 Det fremgår af lovbemærkningerne, at det individuelt sammensatte teologiske efteruddannelsesforløb som udgangspunkt forventes at have et omfang på 150 ECTS-point, afhængig af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer. ECTS-systemet er et internationalt pointsystem, der er konstrueret, så et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ECTS-point. I tillæg til det individuelt sammensatte teologiske efteruddannelsesforløb forudsættes det, at ansøgere gennemgår den forberedende uddannelse ved pastoralseminariet, svarende til yderligere et semesters uddannelse, inkl. praktik.
Formålet med uddannelseskravet i forbindelse med den supplerende adgangsvej til at søge præstestillinger i folkekirken er at sikre, at den enkelte ansøger, afhængig af forudgående kompetencer og kvalifikationer, opnår et tilstrækkeligt teologisk fagligt niveau til at kunne varetage præstestillinger i folkekirken.
Når en ansøger har fået tilladelse af kirkeministeren til at søge præstestilling i folkekirken i henhold til den foreslåede supplerende adgangsvej, kan vedkommende søge præstestillinger i folkekirken på helt samme vilkår som en teologisk kandidat fra et dansk universitet.
Der bør således ikke være grund til at frygte forskelsbehandling som følge af stillingsansøgeres uddannelsesbaggrund.
Akt nr.: 134155 Side 2 Joy Mogensen /Annemarie Steffensen
Et enigt Præstemangeludvalg lagde afgørende vægt på, at hovedvejen til ansættelse som præst i folkekirken fortsat skal være en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet, jf. § 1, stk. 1, nr.1, i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m Præstemangeludvalget fandt dog samtidig, at der var behov for en supplerende adgangsvej i en periode, hvor risikoen for præstemangel er stigende. Præstemangeludvalget lagde i den forbindelse vægt på et højt uddannelsesniveau også for personer, som gives tilladelse efter den nye bestemmelse.
Den supplerende adgangsvej i henhold til lovforslagets § 1 a, stk. 1, indebærer således ikke, at ansøgere skal bestå kandidateksamen i teologi.
I stedet stilles der krav om en anden forudgående kandidateksamen og et individuelt sammensat teologisk efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsesforløbet sammensættes af fag, der er tilgængelige på de teologiske bachelor- og kandidatuddannelser ved henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og som udbydes efter Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen giver universiteterne mulighed for at indskrive deltagere på enkeltfag eller afgrænsede dele af uddannelsen.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1 a, stk. 2, at den konkrete sammensætning af en ansøgers individuelle efteruddannelsesforløb besluttes af kirkeministeren efter indstilling fra et rådgivende udvalg. Udvalget skal indstille en sammensætning af forløbet med udgangspunkt i ansøgerens forudgående kompetencer og kvalifikationer. Heri indgår også en vurdering af ansøgerens uddannelsesmæssige forudsætninger.
Akt nr.: 134155 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 24. november 2020 Det fremgår af lovbemærkningerne, at det individuelt sammensatte teologiske efteruddannelsesforløb som udgangspunkt forventes at have et omfang på 150 ECTS-point, afhængig af den enkelte ansøgers forudgående kompetencer og kvalifikationer. ECTS-systemet er et internationalt pointsystem, der er konstrueret, så et års fuldtidsuddannelse udgør 60 ECTS-point. I tillæg til det individuelt sammensatte teologiske efteruddannelsesforløb forudsættes det, at ansøgere gennemgår den forberedende uddannelse ved pastoralseminariet, svarende til yderligere et semesters uddannelse, inkl. praktik.
Formålet med uddannelseskravet i forbindelse med den supplerende adgangsvej til at søge præstestillinger i folkekirken er at sikre, at den enkelte ansøger, afhængig af forudgående kompetencer og kvalifikationer, opnår et tilstrækkeligt teologisk fagligt niveau til at kunne varetage præstestillinger i folkekirken.
Når en ansøger har fået tilladelse af kirkeministeren til at søge præstestilling i folkekirken i henhold til den foreslåede supplerende adgangsvej, kan vedkommende søge præstestillinger i folkekirken på helt samme vilkår som en teologisk kandidat fra et dansk universitet.
Der bør således ikke være grund til at frygte forskelsbehandling som følge af stillingsansøgeres uddannelsesbaggrund.
Akt nr.: 134155 Side 2 Joy Mogensen /Annemarie Steffensen
